Relativt få domme indeholder en vurdering af reglerne om trætilsyn og håndtering af risikotræer. Hver dom er derfor et bidrag til at fastlægge en retspraksis på feltet. Her vil jeg forsøge at beskæftige mig med den afsagte dom på principniveau.
Sagens hændelse er en bøge-V-tvege, der flækker og falder ned på banen. Træet forvolder skade på toget, og Banedanmark kræver erstatning fra skovejeren. Domsafsigelsen sker på baggrund af en række input. I denne tekst er det ikke rigtigheden af disse input, der diskuteres, men de overordnede principper i forbindelse med sagen.
For sagens parter er det måske vigtigst at få afklaret hovedspørgsmålet: Er skovejeren erstatningspligtig for skaderne, som den flækkede tvege forvoldte? Dommerens afgørelse var som bekendt, at skovejeren ikke er erstatningspligtig. Denne afsigelse er beskrevet med en række faktorer, som kan være lærerige.
Første vigtige punkt i domsteksten er, at dommeren tager stilling til, om skovejeren opfylder sin tilsynspligt på en rimelig måde. Det fremgår således helt tydeligt, at skovejere har tilsynspligt langs banen. I min fortolkning omfatter det også andre skelliner fx til naboer og veje. De interne grænselinjer som fx skovveje osv. indgår ikke i sagen. Skovejeren gennemfører et gående tilsyn langs banen hvert andet år. Uden overvejelser om skovens struktur eller jordens egenskaber blev tilsynsfrekvensen fundet rimelig.
I mine øjne findes den rimelige tilsynsfrekvens ved at se på træernes alder, størrelse, struktur og jordens egenskaber som fx grundvandsstand og risiko for vandmætning. Disse overvejelser indgik ikke i dommen.
Dommeren beskriver desuden, at det er tilladeligt at have V-tveger i nærheden af banen, selvom disse træer udgør en forhøjet risiko i forhold til tilsvarende enstammede træer. At træerne har en mindre stabil struktur, gør dem ikke til risikotræer jf. dommen. Dommeren valgte det standpunkt, at det ikke kunne ses, at den konkrete tvege var flækket i en længere periode, før den brød sammen. På denne baggrund var frifindelsen forventelig. Dommen bekræfter, at hvis man udfører sit lovpligtige tilsyn på en måde, der svarer til god faglig praksis, og træet alligevel knækker, vælter eller flækker, er ejeren ikke ansvarlig.
Dommen anfører udtrykkeligt, at hvis det kunne ses fra jorden, at samlingen var flækket på forhånd, ville skovejeren være ansvarlig. Denne sætning bekræfter den sædvanlige opfattelse af, at man er ansvarlig for alt, hvad man kan se og med rimelighed forudse. Det er fx efter min opfattelse en rimelig sikker forudsigelse, at en flækket V-tvege vil bryde sammen inden for en kort periode.
I øvrigt bruges formuleringen ”var eller bur- de være bekendt med bruddet” i dommen. Det vil sige, at det, du ved, ligestilles med det, du burde vide. Man kan altså ikke vende det blinde øje til træer, der udgør en risiko.
På denne lavt tvegede eg ses forskellen mellem vækstrevner og svækkelsesrevner. Den tydelige, dybe revne går helt ind i veddet og vidner om, at samlingen er flækket. I dette tilfælde blev træet sikret med gevindstænger og står stadig på sin plads i en park. Foto: Simon Skov/Bioskov I/S
Dommeren kommenterer ikke dokumentationsniveauet ved et tilsyn. Det er altså ikke præciseret, om man skal have noter, billeder eller elektronisk dokumentation for sit tilsyn. Heraf tolker jeg, at der er metodefrihed i forhold til registrering. Man vil dog stå bedre i en sag med registreringer og fotoer end uden. Min anbefaling vil være, at træer med skavanker, som ikke er fældningsgrund (observations- træer), dokumenteres, mens alle de stabile træer ikke registreres.
Mit syn på V-tveger
V-tveger har en spids samling med indeklemt bark, som ikke bidrager til sammenhængskraften mellem de to tvegedele. Kun det intakte ved uden for den indeklemte bark holder delene sammen. Og da dette ved nemt flækker, er et sammenbrud meget almindeligt.
Koptveger med hævede samlingskanter er stærkere end V-tveger, og U-tveger er stabile.
Alt, hvad der siges om V-tveger, gælder også for flerstammede træer med spidse samlinger og for grene med en spids vinkel til hovedstammen.
Da det rimelige tilsyn skal justeres efter træernes potentielle risiko, mener jeg, at V-tveger skal vurderes nøjere og oftere end mange andre træer. Når en V-tvege skal risikovurderes, fokuseres på samlingen og på træets form. Er træet meget opret og har få udhængende grene, er trækket på samlingen mindre, end hvis kronen er mere udhængende. Da skovtræer midt i bevoksningen ofte er høje og smalle, mindskes risikoen for flæk, mens bredere randtræer eller fritstående træer har en større risiko for flæk. Næste overvejelse er, hvor dybt træet er tveget. Et træ, der deler sig lavt, udgør en større risiko end et træ, der deler sig højt i kronen.
Tvegesamlingen bestemmer faldretningen. Dette er en vigtig overvejelse, som er afgørende for risikovurderingen. Ved at se på samlingens orientering kan tveger opdeles i træer, der kan vælte over banen, og træer, der vælter langs banen. Vær opmærksom på, at snoede træers faldretning kan være anderledes end samlingens retning.
Tvegesamlingens orientering bestemmer faldretningen. Tveger, der vil vælte mod veje, jernbaner osv., bør derfor tilses oftere og grundigere end tveger, der falder langs vejen. Foto: Simon Skov/Bioskov I/S
Nogle V-tveger laver ører, som er fortykninger langs kanten af tvegesamlingen. Der er ingen sammenhæng mellem ørenes størrelse og tvegens styrke. Ørerne kan derfor ikke bruges til at risikovurdere tvegen. Da ørene, uanset om de er store eller små, skyldes ekstra tykkelsesvækst, er det oplagt, at yderbarken danner ekstra revner omkring samlingen. Disse revner skyldes, at yderbarken skal give plads til den øgede vækst. De kaldes vækstrevner og er ikke et faresignal i modsætning til svækkelsesrevner, som opstår, når veddet revner og trækker barken i stykker. En tvege med svækkelsesrevner på siderne af samlingen er akut farlig og udgør en meget forudsigelig risiko.
Nogle tveger flækker og bryder sammen i samme øjeblik, mens andre først flækker og senere bryder sammen. Det betyder, at nogle ulykker kan undgås ved at opdage flækkede tveger. Da V-tveger generelt udgør en øget risiko i forhold til andre træer, og da flækkede tveger udgør en særdeles øget risiko, er det nødvendigt at føre et grundigt tilsyn med V-tveger og være særligt opmærksom på flæk.
Det er min anbefaling at gå skovstrækningen langs banen igennem for særligt risikable tveger. Det vil sige dem med en størrelse, så de kan nå banen, en lav tvegedeling, en faldretning mod banen og en bred krone. Hvis disse træer er fjernet. Kan tilsynsfrekvensen med rimelighed sættes ned.
