Carsten With Thygesen er adm. direktør i virksomheden Cresco Capital Services, som arbejder med skovinvesteringer i primært Baltikum og Storbritannien.
Han har tidligere været med til at starte lignende virksomhed op hos Hedeselskabet og har arbejdet med finans og investeringer i mere end 30 år, bl.a. som bestyrelsesformand i forskellige investeringsselskaber. Skoven stiller ham her en række spørgsmål om skovinvesteringer.
Hvordan er den aktuelle interesse for skovinvesteringer?
Generelt vil jeg sige, at interessen er stigende – både nationalt og globalt. Det er blandt andet drevet af, at skove spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling.
Hos Cresco oplever vi også stigende interesse. Vi er netop ved at lancere vores femte investeringsfond, som forskellige investorer har mulighed for at blive del af. Og det er gået ret hurtigt – vi har lanceret en ny fond hvert år siden vi oprettede virksomheden i 2019.
Hvad er det særlige ved skovinvesteringer?
Skovinvesteringer har flere unikke træk, som gør dem attraktive – både på den sorte og den grønne bundlinje. For pensionskasser er især ESG-elementet vigtigt, da det understøtter grøn omstilling gennem kulstofbinding. Men skovinvesteringer tilbyder faktisk også konkurrencedygtige afkast. Det må man ikke glemme.
Hvordan er risikoprofilen?
Træ i sunde økosystemer er en lagerfast vare, og derfor har man som skovejer mulighed for at udskyde skovning til priserne er gode. Blandt andet derfor er skov en lavrisiko-investering.
Derudover er det værd at fremhæve, at både jord- og træpriser udvikler sig stabilt uden kæmpestore udsving – også når aktiemarkedet har pil nedad. Derfor er skove ret effektive til at sprede risikoen ud i en investeringsportefølje og beskytte mod inflation.
Hvad sker der på markedet lige nu?
I den seneste tid har vi set perioder med kraftige prisstigninger på nogle markeder, som også får nye investorer med på vognen. Træpriserne stiger, og det vil de efter min vurdering blive ved med, fordi efterspørgslen vil stige i takt med nye anvendelser af træ, der kan erstatte fossile alternativer. Det kommer til at skabe en positiv langsigtet trend.
Er der slet ikke nogle ulemper ved skovinvesteringer?
Jo. En væsentlig del af værdistigning kommer gennem akkumulerede træmængder og jordprisstigninger, og det giver jo ingen løbende kontant afregning. Skov giver derfor typisk lavere løbende afkast end aktier.
Men den største ulempe er nok, at skov er en illikvid investering, fordi kon-tanterne er bundet fast i en længere periode, hvor de ikke er tilgængelige for investoren.
Skræmmer det ikke nogle væk?
Det er jo til forskel fra at have et børsnoteret produkt som aktier og obligationer, som du kan sælge om et kvarter på børsen. Man skal typisk have mulighed for at binde minimum 750.000 kr. i 10 år, og det afholder naturligvis nogle fra at investere i skov.
Men det samme kan du sige om andre typer af alternative (unoterede) investeringer som fx biogasanlæg eller ejendomme. Dem kan du heller ikke bare sælge med et fingerknips, og de giver typisk også lavere løbende afkast end aktier.
750.000 kr. er ret mange penge at gemme væk i 10 år. Kan skovinvesteringer også gøres aktuel for ’almindelige’ mennesker? Der er helt klart en udvikling i gang her. Blandt andet hos os, hvor vi arbejder med skovfonde, man som relativt ’almindelig’ dansker kan investere i. Vi er jo dernede, hvor mange godt kan finde det beløb i fx et pensionsdepot. Så vi er på vej til at gøre det mere tilgængeligt for den almindelige dansker.
Men helt generelt er udfordringen den finansielle lovgivning, der gør det dyrt at udvikle investeringsprodukter under 750.000 kr. – hvilket i sidste ende resulterer i lavere afkast for investoren. Derfor holder vi os indtil videre til dette minimumsbeløb, der reducerer omkostninger og gør det lettere at navigere i reguleringen. Og desværre ser vi ikke nogen tegn på, at den finansielle regulering vil blive mindre restriktiv, så vi er nødt til at udforske andre muligheder for at gøre skovinvesteringer mere tilgængelige.
En idé er at lave endnu større fonde, hvor vi kan få flere investorer med, hvilket kan være med til at reducere minimumsinvesteringen over tid. Men det er enormt ressourcekrævende for os at finde de rette skove til en fornuftig pris, og derfor er det ikke noget, vi lige løser i morgen.