At rodfordærversvampen kan være et problem i nåletræer plantet på landbrugsjord, er sådan set ikke ny viden. Vi ved, at rodfordærver trives rigtig godt på landbrugsjord, hvor pH-værdien er høj, og konkurrencen fra andre svampe er lille.
STAFETTEN
– FRA PRAKSIS TIL VIDEN
Stafetten er et nyt format i “Skoven, hvor skovkyndige deler erfaringer om et skovfagligt emne, som er væsentligt for branchen i en tid med en historisk politisk ambition om at rejse 250.000 ha skov frem mod 2045. Stafetten kan sætte fokus på både udfordringer og succeshistorier, som kan være til inspiration eller skabe debat. Hver skribent giver stafetten videre til en anden i branchen.
Rigtig god læselyst!
Ved hugstindgreb ved vi også, at det anbefales at stødsmøre med for eksempel Rotstop, der består af sporer fra kæmpebarksvamp, som i naturen konkurrerer med rodfordærver om at etablerer sig på stød, eller at hugstindgreb helst skal ske, når temperaturen er under fem grader, fordi spredningen af svampespore her er lille.
Så hvorfor bruge denne Stafet på at genfortælle noget, som vi allerede ved? Af den simple grund, at praksis er en anden end de videnskabelige anbefalinger.
Vi er alle sammen i mere eller mindre grad gået væk fra at benytte os af stødsmøring i forbindelse med tynding i nåletræ. Formentlig fordi, at stødsmøring er en ekstraomkostning, som er blevet skåret væk i det ofte ensidige fokus på kortsigtet økonomioptimering.
Som skovfoged i Plantningsselskabet Sønderjylland har jeg de seneste år set, hvad manglende stødsmøring i værste tilfælde kan føre til – nemlig tidlig bevoksningsdød i nåletræ plantet på landbrugsjord.
Skovrejsning i Sønderjylland
Plantningsselskabet Sønderjylland er med 1.500 ha skov Sønderjyllands største private skoveejer. Selskabet blev stiftet i 1919, hvor de første jorder blev opkøbt og tilplantet. På det tidspunkt var det hedearealer eller landbrugsjorder, som var opgivet, fordi de ikke var egnede til landbrugsdrift. Der er aldrig udbetalt udbytte til aktionærer.
I stedet er overskud brugt på at opkøbe yderligere jorder, som ligeledes er blevet tilplantet. I dag deler jeg plantagerne op i gamle og nye plantager. I denne sammenhæng er de nye plantager interessante. De er alle anlagt som skovrejsning på landbrugsjord i 1990’erne med i alt 260 ha nåleskov.
Konkret eksempel på bevoksningsopløsning
Da jeg overtog ansvaret for den daglige drift af Plantningsselskabet Sønderjylland i 2020, kunne jeg hurtigt identificere de bevoksninger, hvor sundhedstilstanden var dårlig på grund af rodfordærverangreb. Men når skaden først er sket, er den svær at rette op på. De første tre år gik derfor med fjernelse af døde og døende træer i håb om at stoppe den negative udvikling. Det lykkedes desværre ikke, og særligt én plantage var meget hårdt ramt.
I 2024 tog Plantningsselskabet derfor den strategiske beslutning: “at redde, hvad reddes kunne”. De hårdest ramte områder skulle omlægges, mens der stadigvæk var træer på arealerne, der kunne generere en indtægt, som kunne dække omkostningen til gentilplantning. Det var den nemme del af processen.
Problemet med rodfordærver forsvinder nemlig ikke blot fordi, man fjerner træerne. Det sidder i rødderne. Man kunne skifte træart fra nål til løv, men i Plantningsselskabet Sønderjylland er driftsformålet produktion, og den givne lokalitet fordrer nåletræer. For at komme rodfordærver til livs skal rødderne derfor graves op. Men Plantningsselskabet er PEFC-certificeret, og rodoptag er dermed ikke tilladt. Det krævede derfor en dispensation fra PEFC-Danmark.
Vi fik en ekspertudtalelse af Iben Margrete Thomsen fra KU, og med den i hånden fik Plantningsselskabet dispensation til at tage rødderne op i en enkelt projektskov. I foråret 2025 blev de første arealer omlagt. Der er gentilplantet med et mere varieret plantevalg end tidligere, men fortsat hovedsageligt nåletræer. Selve udførelsen med rodoptag og gentilplantning forløb planmæssigt, og samlet set er der kommet et positivt dækningsbidrag ud af processen.
Fremtidens drift
Det siger sig selv, at omlægning af en granbevoksning i alderen 30 år fra frø ikke er økonomisk optimal. Endda langt fra. Så hvad gør vi i fremtiden for at undgå, at vi står i samme situation om 25 år? I Plantningsselskabet vil vi fremover stødsmøre i forbindelse med hugstindgreb. Det gælder både ved udtynding og ved afdrift.
Den primære smittespredning af rodfordærver sker via de snitflader, som bliver lavet i forbindelse med tynding. Derfor vil der være bevoksninger, hvor vi praktiserer tyndingsfri drift. Ædelgran er det eneste nåletræ, der anses som relativt modstandsdygtigt i Danmark, og derfor kommer ædelgran også til at spille en rolle i fremtidige bevoksninger.
For at få sunde skove skal vi tage rodfordærver alvorligt
Ifølge den grønne trepart skal der frem mod 2045 rejses 250.000 ha skov på landbrugsjord. Det er en historisk ambitiøs målsætning, og det kræver mange dygtige forstfolk at sikre sunde og stabile skove i fremtiden.
Fra det Sønderjyske skal der derfor lyde en klar opfordring til at tage rodfordærversvampen alvorligt. En stor andel af de nye skove bliver nåleskove, og hvis vi ikke tager vores forholdsregler i den fremtidige drift, risikerer vi at stå med historisk mange usunde skove i fremtiden.
