Kom med til Danmarkshistoriens (måske) største skovforsøg 

Popler er det første, der møder øjet fra gårdspladsen på en nedlagt landbrugsejendom som et tydeligt tegn på, at de omkringliggende marker ikke længere bærer korn. Fire måneder efter plantning er poplerne næsten på højde med en person, og i dagens blæsevejr glimter bladene med deres karakteristiske lyse undersider. 

Poplerne er del af en 140 ha stor skovrejsning, og bag et grundigt opsat vildthegn venter et hav af andre træarter. Der er sitkagraner, bøgetræer, douglasgraner, skovfyr og lind. Der er taks, hvidtjørn, hæg og hassel. I alt 37 forskellige træ- og buskarter. Alligevel spiller poplerne en central rolle. De indgår nemlig i et langsigtet skovforsøg i Trollerup Forsøgsplantage, som skovrejsningen er blevet døbt efter sin beliggenhed nær Jelling.  

Forsøget har særligt fokus på såkaldte forkulturer, der plantes før den egentlige og blivende skov. Det er her, poplerne kommer ind i billedet, fortæller Palle Madsen, der driver den private skovforskningsvirksomhed InNovaSilva og har været med til at udtænke og etablere forsøget: 

”På lidt længere sigt kan teknikken også hjælpe med at sikre etableringen af den blivende skov og indføre arter, der har brug for skovklima i starten, og som derfor normalt er svære at etablere på bar mark – en funktion, som kun bliver mere relevant i fremtidens mere ekstreme klima.” 

Som forkultur benyttes derfor altid pionerarter, der trives godt på åbne arealer, og som har stor vækst i ungdommen, dvs. de første ca. tyve år. Disse egenskaber er poplerne i fuld gang med at bevise efter første vækstsæson i Trollerup Forsøgsplantage, hvor de hurtigt voksende løvtræer allerede får de nyplantede marker til at ligne ung skov.  

Palle Madsen vurderer, at der med poppelforkultur kan optages 5-6 gange så meget CO2 de første 20 år sammenlignet med gængse skovrejsningsmodeller. 

”Her kan vi støtte os til flere mindre forsøg og demonstrationsarealer med forkulturer rundt omkring i landet,” siger han. 

Men Trollerup Forsøgsplantage handler ikke kun om popler, understreger skovbrugsforskeren. Også hybridlærk og en blanding af hjemmehørende pionerarter (ær, spidsløn, kirsebær og birk) er blevet plantet som hurtigtvoksende forkulturer i forsøget. 

”Vi har designet forsøget med tre slags forkulturer for at undersøge, hvilke træarter der bedst egner sig til opgaven. Her ser vi både på produktionen i forkulturerne, men også konvertering til den blivende bevoksning, som efter planen skal plantes ind under forkulturerne efter ca. 10 år.” 

Dermed indrammer Palle Madsen også formålet med Trollerup Forsøgsplantage: at undersøge etablering, drift og konvertering af forkulturer med implementering af blivende, danske klimaskove. 

Måske Danmarkshistoriens største forsøg 

Ideen om en forsøgsplantage med dette fokus opstod i årene 2017-2019, hvor Palle Madsen var skovdyrkningsprofessor på Skovskolen. I den periode havde han mange samtaler med skovfoged Søren Strunge, der viste stor interesse for at etablere partnerskaber på tværs af forskning og erhverv, og som havde kontakt til en lodsejer med interesse for langsigtede skovforsøg i stor skala. Begge er de passioneret ift. at skabe mere viden om fremtidige danske skove og skabe et godt grundlag for dokumentation og troværdig kommunikation. 

”Der er hårdt brug for ny viden i skovbruget. Der er brug for nye metoder, arter og provenienser for at kunne tilpasse vores gamle fag til de hastige ændringer, vi lige nu ser i skovdyrkningens forudsætninger, begrænsninger og mål. Spørgsmålet om klimaforandringer er jo den helt store joker i skovforvaltningen, hvor vi kigger mindst 50-150 år ud i fremtiden,” siger Søren Strunge. 

Statens Forstlige Forsøgsvæsen etablerede op gennem 1900-tallet en række langsigtede skovforsøg for at dokumentere tilvækst og hugst for forskellige træarter på forskellige boniteter. Det resulterede blandt andet i en række tilvækstoversigter, som viser forskellige træarters langsigtede tilvækst i Danmark forudsat et spektrum af vækstbetingelser.  

I dag vedligeholder Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns universitet stadig eksisterende skovforsøg, men sætter ikke nær så mange i gang, fordi opgaven ikke længere er politisk prioriteret. Det fortalte skovbrugsprofessor ved IGN Thomas Nord-Larsen til Skoven i 2024. Her kunne vi også fortælle, at den stagnerende udvikling har fået andre private skovbrugsaktører til at etablere forsøg med forskellige provenienser af hybridlærk i eksisterende skove, og med Trollerup Forsøgsplantage har et nyt privat skovforskningsinitiativ nu set dagens lys. 

”Det her kan kun lade sig gøre, fordi en privat lodsejer også ser værdien i at afprøve nye løsninger – og gerne vil være med til at sikre, at vi fremover kan indsamle vigtig viden om de danske skove med de træarter og blandinger, vi kan plante i dag,” siger Søren Strunge, der forvalter forsøgsarealet for KIRKBI Climate. 

Er der tale om Danmarkshistoriens største skovforsøg? 

Spørgsmålet får Søren Strunge til at stoppe op. Vi står midt ude på den 140 ha store skovrejsning, og han peger rundt, mens han svarer. 

”Det her skulle jo gerne blive den nye normal med grøn trepart, hvor vi netop skal rejse skove i storskala. I den kontekst, burde det ikke være noget rekordforsøg, men en helt naturlig del af udviklingen, som vi skal lære at navigere i. Men kigger vi bagud, er det selvfølgelig et stort forsøg,” svarer han og suppleres af Palle Madsen: 

”Jeg kender ikke til andre forsøg i denne skala, så det tror jeg godt, man kan sige. Det er i hvert fald et signifikant bidrag til fremtidens skovforskning i Danmark, som vi er meget glade for at have sat i gang.” 

Tre typer skov 

Trollerup Forsøgsplantage har fokus på forkulturer. Ud over stor ungdomsvækst og senere effekter på etableringssikkerhed er der ifølge projektmagerne også andre fordele ved at bruge skovdyrkningsmetoden.  

”Med forkulturer kan man sprede aldersklassefordelingen i større skovrejsninger. Dermed spredes også risikoen, både hvad angår træarter og skovdyrkningssystem. Og fordi den blivende bevoksning først plantes ind 10-15 år senere, køber man sig tid til at træffe det endelige træartsvalg. Det er en stor fordel, særligt med tanke på de klimausikre tider, vi befinder os i netop nu,” forklarer Søren Strunge. 

Forkulturer udgør derfor en stor del af det samlede forsøgsdesign, der tæller 152 forsøgsparceller. De er ikke synlige for det blotte øje, men vil blive sirligt registreret med GPS-koordinater. Forsøgsparcellerne er fordelt på tre overordnede kategorier: 

• Innovative skovplantninger (blandingsbevoksninger, m/u forkultur) 

• Klassiske skovplantninger (monokulturer, m/u powerkultur) 

• Naturlig tilgroning 

Under de innovative skovplantninger (116 parceller) er der udtænkt syv forskellige skovrejsningsmodeller, som alle er blandingsbevoksninger med tre eller fire forskellige træarter med hovedvægt på nåletræarterne.  

Blandingerne spænder fra rent hjemmehørende over europæisk hjemmehørende arter og til helt fremmede (oversøiske) træartsblandinger. Fx er der plantet en blanding af douglasgran, sitkagran og grandis, som for nogle skovforvaltere måske ikke er så fremmed endda. I andre af de innovative parceller går forsøget mere eksotisk til værks med thuja, cypres og tsuga og en løvtræsblanding med valnød, ægte kastanje og tyrkisk hassel. 

”Vi ved ikke, hvilket klima de fremtidige skove skal trives i, og hvilke træarter som måske falder helt ud i den fremtidige skovforvaltning Derfor er et vigtigt formål med forsøget at teste blandinger med mange forskellige produktive træarter,” siger Palle Madsen.  

Nogle af disse blandingsbevoksninger er allerede plantet på markerne nær Jelling, mens andre må vente. De skal nemlig plantes ind under de tre forskellige typer af forkulturer – poppel, hybridlærk og hjemmehørende pionerarter – som allerede er plantet, og som først skal vokse op i en passende højde.  

”Det, regner vi med, tager 10-15 år. Herefter er det planen at foretage et kraftigt tyndingsindgreb i forkulturen. Det vil både give første afkast og gøre plads til at underplante de innovative blandinger. Efter 20-25 år regner vi med at kunne nedtage de sidste overstandere, hvorefter den blivende underplantning vil tage over,” forklarer Søren Strunge.  

Præcis hvornår det første tyndingsindgreb skal foretages, hvor stort det skal være, og hvordan de sidste overstandere afvikles uden at ødelægge den underplantede fremtidsskov, er derfor centrale spørgsmål, som Trollerup Forsøgsplantage kan være med til at besvare. Forsøget vil også gøre branchen klogere på, om popler er den mest anvendelige forkultur – både hvad angår træproduktion og hensyn til den blivende skov. 

Forkulturerne etableres tillige som rene plantager uden efterfølgende underplantning, så træproduktionen af disse arter kan følges som reference. Forsøgets primære reference er en sammenligning med klassiske skovplantinger uden forkultur (30 parceller). Her er plantet sitkagran, grandis, bøg og eg i monokulturer – men i udvalgte parceller med hurtigtvoksende hybridlærk i fremtidige kørespor (powerkultur).  

”Når vi prøver nye skovblandinger af, er det selvfølgelig afgørende, at vi på samme lokalitet kan sammenligne med gængs praksis i dansk skovbrug. Ellers har vi alt for mange ubekendte, og så bliver vi ikke for alvor klogere,” siger Palle Madsen.  

Forsøgets tredje kategori er naturlig tilgroning, der også fungerer som reference. At lade nye skove opstå af sig selv gennem selvsåning fra træer i området er bl.a. blevet fremhævet af flere biologer som metode til at fremme biodiversiteten. Men hvor hurtigt kommer der ny skov på den måde? Hvor stor bliver klimaeffekten af metoden sammenlignet med forskellige typer af plantet skov? Og hvordan udvikler biodiversiteten sig i området? Det er alt sammen noget, forsøget med denne reference kan berige skovforskningen med.  

Demonstrationsforsøg i operationel skala  

Trollerup Forsøgsplantage er plantet som et demonstrationsforsøg i operationel skala. Det vil sige, at skoven fremadrettet skal dyrkes som normalt – med den ene forskel, at alt vil blive dokumenteret undervejs. Derfor er hver forsøgsparcel mindst 0,5 ha, så der kan drives praktisk skovdrift med registrering af alt fra tilvækst og hugst til sortimentsfordeling og indikatorer for biodiversitet.  

”Den her plantning kunne vi måske have fundet på at lave alligevel,” siger forvalter Søren Strunge og fremhæver parametre som klimaeffekt og risikospredning, der går hånd i hånd med ejerens formål.  

”Vi har fået mulighed for at etablere de blandinger og skovdyrkningsmetoder, vi gerne ville med forsøget. Det kan lade sig gøre, fordi det er et demonstrationsforsøg, hvor driften fortsætter som normalt. Samtidig undersøger vi, hvordan produktion og klimaeffekt kan øges med klimaforandringer for øje – helt i tråd med ejerens formål. Der sættes altså ikke arealer ud af drift, vi får bare lov at blive klogere på fremtidens skovbrug undervejs,” understreger skovforvalteren. 

Alle er velkomne til at drage nytte af Trollerup Forsøgsplantage, herunder internationale skovforskere. Derfor er forsøget registreret hos den internationale skovforskerunion IUFRO via platformen Resilient Future Forests Labs (RFFL), der forbinder skovforskning og praksis på tværs af Europa. 

”Vi er åbne for samarbejde med alle – også organisationer uden for IUFRO. Ophænget under den internationale skovforskningsunion handler netop om at åbne forsøget op, så det ikke er skjult for omverdenen,” siger Palle Madsen om at dele info om forsøget. 

Åbenheden gælder også den danske skovsektor, forklarer Søren Strunge. 

”Vi vil meget gerne vise forsøget frem for skovfogeder og lodsejere, så de kan lære af vores erfaringer og de resultater, der løbende vil tikke ind. Og forhåbentligt kan vi inspirere flere til at gå i samme retning og skabe flere nye skovforsøg,” siger han. 

Sikret for fremtiden 

Og der er netop behov for nye skovforsøg, lyder det fra IGN-professor Thomas Nord-Larsen. Han er også med i felten for at tilse forsøget, som han giver stor ros og anerkendelse: 

”Vi har haft en periode, hvor der ikke er blevet anlagt nye skovforsøg i Danmark, og med tanke på klimaforandringer kombineret med historisk store skovpolitiske ambitioner har vi i den grad brug for en ny generation af skovforsøg. Det er Trollerup Forsøgsplantage et meget flot bidrag til, særligt fordi den undersøger nye parametre – bl.a. blandinger og forkulturer – som kan blive meget relevante for den fremtidige skovudvikling.” 

Han fremhæver det stærke forsøgsdesign, som udmærker sig ved at undersøge mange forskellige træarter og behandlinger på samme lokalitet – et design IGN er blevet inddraget i for at styrke forsøget. 

”Vi vil gerne have så mange samarbejdspartnere som muligt, og IGN er en hovedaktør inden for dansk skovforskning. Derfor er de selvfølgelig ombord i projektet og har bl.a. hjulpet med at kigge forsøgsdesign igennem og komme med input,” siger Palle Madsen. 

Thomas Nord-Larsen og IGN har også en anden nøgleopgave i forsøget: at fremtidssikre det.  

”Vi har 150 års erfaring med skovforsøg, og vi har en etableret database, hvor forsøget i Trollerup også vil blive registreret. Det er helt afgørende, at skovforskning registreres et stabilt sted med backup, så vi er sikre på, at vores efterkommere også kan finde den data, vi registrerer i dag,” siger han og minder om, at skovforsøg er langsigtede projekter med resultater, der rækker mere end 100 år frem i tiden. 

Popler som løftestang 

De første ca. 20 år er det poplerne, der sammen med de andre forkulturer skal trække godt fra land i Trollerup Forsøgsplantage og forhåbentligt levere overbevisende data til IGN’s skovdatabank. Projektmagerne håber, at den hurtige startvækst kan være med til at give lodsejere og samfund et godt grundlag for at bedømme, om det er klogt at etablere nye skove med forkulturer. 

”Det her kan man vise omverdenen og sige ’se, hvor hurtigt vi kan få skov’,” siger Søren Strunge og tager fat i en regnvåd poppel, der når op til næsen. 

”Vi har brug for at booste træproduktionen, og det kan forkulturer være med til at sikre de første årtier,” supplerer Palle Madsen. 

Du siger øget træproduktion – men hvor meget gavntræ kommer der ud af popler på 20 år?  

Nu blander Thomas Nord-Larsen sig. Han afviser præmissen i spørgsmålet. 

”Hvad mener du med gavntræ? Det er alt for konventionelt kun at tænke på klassiske træprodukter som emballage- og konstruktionstræ. Fremtidigt vil vi se mange nye anvendelser af træ, og der vil formentligt blive stor efterspørgsel på træfibre af enhver slags – også fra popler,” slår skovbrugsprofessoren fast.