AU-forskere værdisætter grønne løsninger
Grønne tage, skovrejsning, stenrev og udplantning af ålegræs er alle eksempler på såkaldte naturbaserede løsninger på konsekvenserne af klimaforandringerne. Vi ved, at løsningerne koster penge at etablere – men hvad er det egentligt værd?
Det spørgsmål er straks sværere at svare på, og derfor skal 15 europæiske organisationer med miljøforskere fra Aarhus Universitet i spidsen i ny EU-forskning dokumentere økonomiske gevinster og finansieringsmodeller for naturbaserede løsninger med henblik på at opbygge et marked for naturens muligheder for at imødegå klimaforandringer.
Forskningsprojektet går ud på at skabe en bedre forståelse af de økonomiske og finansielle resultater af naturbaserede løsninger og på den måde gøre det lettere for investorer og planlæggere at se et potentiale i at investere i naturgrønne løsninger og fremme opskalering og udbredelse af naturbaserede løsninger.
Små heste skal skabe bedre natur i Thy og Vestjylland
To flokke helårsgræssende heste af racerne konik, exmoor og shetland er netop sat ud i store indhegninger i naturområdet Trøjborg syd for Klitmøller i Thy og i Husby Klitplantage ved Holstebro i Vestjylland. Området i Husby er kommende naturnationalpark, og her kommer hestene ud sammen med en flok stude.
Det sker som en del af et stort forskningsprojekt, der skal give mere naturlig dynamik og forbedre forholdene for en lang række lys- og varmekrævende planter, insekter og krybdyr – herunder markfirben, klokkeensian, ensianblåfugl og klitperlemorssommerfugl.
De to naturområder er netop udvalgt, fordi naturen her har stort potentiale for forbedring, men uden naturforvaltning med fx græsning er klitnaturen i fare for at gro til i høje græsser og invasive arter som fx rynket rose.
Som et led i forskningsprojektet er en del af dyrene udstyret med GPS, som sender information til forskerne om dyrenes position i naturområderne for at afkode deres adfærd. Senere skal flere af dyrene udstyres med et lille kamera, der tilsvarende sender informationer til forskerne.
De første naturnationalparker får naturbeskyttelsesstempel
En gruppe af IUCN-kommissionseksperter fra verdens største uafhængige naturbeskyttelsesorganisation, IUCN, gennemgået planerne for naturnationalparkerne i Gribskov, Fussingø, Tranum, Almindingen og Stråsø, der er de fem første af i alt 15 kommende naturnationalparker, og repræsentanter for organisationen har besøgt områderne.
På den baggrund har IUCN konkluderet, at alle fem naturnationalparker opfylder IUCN’s standard for beskyttede naturområder.
IUCN’s vurdering er betinget af, at initiativerne i planerne for naturnationalparkerne bliver gennemført. Planerne for Naturnationalpark Gribskov og Fussingø er godkendt af myndighederne, mens Naturstyrelsens faglige oplæg for Stråsø, Tranum og Almindingen har været i offentlig høring hen over sommeren og skal politisk godkendes nu.
Naturnationalparkerne er en del af den politiske natur- og biodiversitetspakke, hvor der er afsat 888 mio. kr. til at styrke biodiversiteten og give danske natur mere plads.
10 kommuner kæmper om den bedste vilde natur
I februar 2021 inviterede miljøminister Lea Wermelin landets kommuner til at dyste om at blive Danmarks såkaldte ”vildeste” kommune, altså den kommune med den bedste vilde natur. Siden har alle 98 danske kommuner meldt sig ind i konkurrencen og indsendt beskrivelser af deres biodiversitetsprojekter.
Ud af dem har juryen udvalgt de ti kommuner med de bedste biodiversitetsprojekter, som stadig er med i opløbet. Projekterne er blandt andet blevet på idérigdom, engagement, antal omlagte kvadratmeter/kubikmeter vild natur og udbredelse af viden om vild natur og naturens egenskaber til borgerne.
Nu er Albertslund-, Fredensborg-, Herning-, Kolding og Middelfart-, Lolland-, Odense-, Odsherred-, Syddjurs, Vejle- og Vordingborg kommune tilbage i konkurrencen. Vinderen kåres den 19. september. Den Danske Naturfond giver vinderen en million kroner til et vildt naturprojekt.
