Kort nyt om skov og natur – uge 35: Klimaskovfonden udvider og beskyttelse af drikkevand

Skovens redaktion udvælger hver uge de vigtigste nyheder inden for skov og natur til et sammendrag. I denne uge kan du blandt andet læse om, at Klimaskovfonden udvider sit område, om manglende viden om dyrevelfærd i naturnationalparker og nye puljer til beskyttelse af drikkevand.

Klimaskovfonden åbner for donationer fra private

Nu kan både virksomheder og privatpersoner donere et beløb til Klimaskovfonden, der rejser træer og skaber naturområder, hvor der før var landbrug.

Klimaskovfonden er sat i verden for at lave skovrejsning og omdanne de såkaldte lavbundsjorder, der har været drænet og opdyrket, til naturområder. Fondes projekter kan på den måde binde CO2, og derfor bidrager donationerne direkte til at opnå målet om, at Danmark inden 2030 skal reducere CO2-udledningen med 70 procent.

Fonden arbejder lige nu også på en egentlig standard for klimabidrag med afsæt i international praksis for klimaprojekter. Når det er på plads, bliver det muligt at støtte Danmarks klimamål med en fast pris pr. CO2-enhed og modtage et støttebevis. 

Grønt lys til otte etagers træbyggeri

AP Ejendommes kommende otte-etagers træbyggeri på Marmormolen i Københavns Nordhavn har fået den endelige byggetilladelse af Københavns Kommune.

Dermed kan opførelsen af den 36 meter høje bygning med massivt træ i de bærende konstruktioner nu for alvor gå i gang.

Marmormolen bliver det hidtil største byggeri herhjemme, hvor de bærende konstruktioner er opført i massivtræ fra Europa. Brugen af træ på de 28.000 m2 reducerer CO2-udledningen i forbindelse med byggeriet med 6600 ton i forhold til, hvis bygningen blev opført i stål og beton.

Bygningen forventes at stå færdig i 2025.

Nu åbner millionpuljer til beskyttelse af drikkevand

Kommuner, vandselskaber, vandsamarbejder og private brøndejere kan nu søge penge fra to nye puljer til at beskytte drikkevandet mod forurening.

Med den ene af tilskudspuljerne kan kommuner, vandsamarbejder og vandforsyninger søge penge til at beskytte jorden over grundvandsmagasinerne, fx ved at opkøbe jord til lysåben natur uden brug af sprøjtemidler.

Den anden tilskudspulje giver private lodsejere, vandforsyninger, vandsamarbejder og kommuner mulighed for at søge penge til at få lukket såkaldte spøgelsesbrønde, der ikke længere er i brug, og nedlagte boringer til indvinding af grundvand. Mange af dem er ikke lukket forsvarligt, hvilket betyder, at der er risiko for, at forurening kan sive ned til grundvandet.

Puljernes i alt 34,5 mio. kr. kan søges frem til den 14. oktober 2022.

Mangel på metoder til at vurdere dyrevelfærd i nye naturnationalparker

I Danmarks 15 nye naturnationalparker skal der efter planen udsættes store græssere som kvæg og heste, som skal passe sig selv i den urørte natur. Men det kan give velfærdsproblemer for de store græssere, fx sult som følge af utilstrækkelig føde, smerter som følge af skader og belastning som følge af ekstreme temperaturer, insektplage eller parasitter, påpeger forskere fra Aarhus Universitet.  

Derfor er det nødvendigt at overvåge dyrevelfærden i parkerne, mener de. Velfærd hos dyr på græs hele året er imidlertid ikke et forskningsmæssigt fokusområde, og derfor er der mangel på videnskabeligt baserede systemer til vurdering af velfærd hos dyrene.

På den baggrund er der behov for et systematisk og valideret velfærdsvurderingssystem, mener forskerne, der har undersøgt, hvilke andre projekter med helårsgræssende dyr i EU der evt. kan hentes inspiration fra.

Skovplan fra Træ- og Møbelindustrien

TMI under Dansk Industri har fremlagt deres bud på en skovplan, der skal tackle udfordringerne med forsyningen af bæredygtigt træ.

TMI’s plan skal fordoble Danmarks selvforsyning af bæredygtigt træ. Det skal bl.a. ske ved at etablere 125.000 ha ny skov frem mod 2030 og frem mod 2040 mindst 250.000 ha. Derudover opfordrer TMI til at tilpasse modellen for urørt skov ved at udlægge urørte arealer på tværs af statslig og privat skov, så man ikke lukker ned for den statslige løvtræsproduktion, og i øvrigt at man ikke som planlagt reducerer produktionen på de statslige arealer, der ikke lægges urørt.

Desuden foreslår TMI, at alle skovarealer over 50 ha skal være certificeret bæredygtige i 2030. På den måde sikres det, at 10 procent af arealerne automatisk afsættes til urørt skov og biodiversitetsformål på tværs af statens og de private skove, og at træproduktionen samtidig opretholdes.