Mere friluftsliv i de nye naturnationalparker
Parterne bag aftalen om de 15 kommende naturnationalparker har afsat yderligere 6 millioner kroner til friluftsfaciliteter omkring parkerne.
Pengene skal bruges på friluftsfaciliteter som fx sheltere, hundeskove, nye mountainbikespor, bålpladser, madpakkehuse, muldtoiletter, fugletårne, borde-bænke og rideruter på statslige arealer i områder omkring naturnationalparkerne.
Pengene kommer oven i de 5 millioner kroner, der i forvejen er sat af til friluftslivet i hver af de 15 naturnationalparker. Dermed er puljen til friluftsliv i parkerne nu på samlet 80 millioner. Derudover er der afsat 0,5 millioner kroner årligt pr. naturnationalpark herefter til friluftsliv.
Hertil kommer yderligere 0,5 millioner kroner årligt pr. naturnationalpark til formidling digitalt, via skilte og foldere og medarbejdere fra naturstyrelsen på arealerne.
De ekstra penge skal bl.a. bruges på en opgradering af cykelveje i Almindingen, udvidelse af en hundeskov på vej ud til naturnationalparken Ulvshale Skov og opgradering af legeplads og aktivitetsbane nær Naturcenter Harrild Hede.
Oplev de nye naturnationalparker
Fra den 22. september til den 9. oktober afholder Naturstyrelsen naturvandringer i de 15 kommende naturnationalparker.
På vandringerne er det muligt se nogle af de tiltag, der allerede er i gang, fx genoprettede moser, og det vil være muligt at stille spørgsmål til skovriderne i områderne.
Det bliver også muligt at hente en ny guide til en tur, man selv kan tage, på to timer og lære de kommende naturnationalparker bedre at kende. Der er både mulighed for at gå og cykel hele eller dele af ruterne.
Tilladelse til Danmarks største træbyggeri
Byggetilladelsen er i hus for træbyggeriet WoodHub, der med sine 31.000 kvm kontorbygning med bærende konstruktioner i træ og 5500 kvm parkeringskælder bliver Danmarks største træbyggeri.
Bygningen skal ligge ved havnen i Odense og huse syv statslige institutioner med 1600 medarbejdere fordelt på seks etager. Synlige massivtræssøjler og delvist synlige CLT-dækkonstruktioner er det bærende og gennemgående konstruktionsmateriale.
Der er foretaget en indledende LCA-analyse af WoodHub, der er sammenlignet med en case, hvor bygningen alternativt opføres efter traditionelle byggemetoder med bærende elementer i beton og stål. Analyserne viser en samlet reduktion i klimaaftrykket på 30 procent. Det betyder, at det er muligt at spare op til 5400 ton CO2 over en 50-årig periode ved at bygge i træ.
Succesfuld brandtest af træhus
Der er også nået en anden milepæl for træbyggeri herhjemme: Et etagedæk med synlige træbjælker og biobaseret isolering har bestået en brandtest.
De danske brandkrav spænder ben for en udbredelse af træbyggeri herhjemme, og den succesfulde test af etagedækket kan være med til at lette vejen for træbyggeri i flere etager.
Kravet til brandmodstandsevnen er 60 minutter (REI60), men først efter omkring 90 minutter ved brandtesten hos DBI, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut var ilden brændt helt igennem gipspladerne, hvorefter CLT-konstruktionen blev fuldt eksponeret. Efter 110 minutter blev prøvningen stoppet for at undgå beskadigelse af testudstyr, selvom konstruktionen stadig opfyldte alle testkriterier.
Testen var den første storskalatest i projektet Wood:UpHigh, som er en brandtestforsøgsrække, der blandt andet vil skabe et gratis og offentligt tilgængeligt online-katalog med dokumenterede løsninger for, hvordan man på en brandsikker måde kan bygge med trækonstruktioner i kombination med biobaseret isolering i etagebyggeri.
Stor søgning på klima-lavbundsprojekter
Miljøstyrelsen har modtaget i alt 47 nye ansøgninger om tilskud til nye klima-lavbundsprojekter for i alt 645 millioner kroner under den nationale klima-lavbundsordning. Projekterne omfatter 5000 ha landbrugsjord over hele landet.
Udtagning af landbrugets lavbundsjorder kan modvirke klimaforandringer, når dræningen af jorde stopper, så vandstanden hæves, og nedbrydning af organisk materiale standser. Hvis alle de ansøgte projekter bliver gennemført, kan det spare klimaet for op mod 75.000 ton CO2 om året, hvilket er ca. den samme mængde CO2, som 10.000 danskere udleder om året.
I 2021 da klima-lavbundsordningen åbnede for første gang, var der også stor interesse for den nye tilskudsordning. Her endte Miljøstyrelsen med at give tilsagn til udtagning af 2300 ha landbrugsjord.
