Ungeklimarådet: Lav strategi for brugen af biomasse!
Ungeklimarådet er nedsat af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at bringe nytænkning ind i dansk klimapolitik og komme med input til ministeren om fremtidens klimaløsninger. Og det har de netop gjort i form af tre overordnede anbefalinger inden for energiområdet.
En af anbefalingerne handler om bioenergi. Her konstaterer Ungeklimarådet, at der er blevet investeret betydeligt i udviklingen af forskellige bioenergiformer i de seneste år, hvilket er et vigtigt trin på vejen mod udfasning af fossile brændstoffer – men at der samtidig mangler en strategi for brugen af biomasse i det stadigt mere biomassebaserede samfund, så bioenergiformer kæmper indbyrdes og med fødevareerhvervet om biomassen og arealerne. Derfor kommer de med tre forslag til klimaministeren:
1. Der bør laves en national biomasseplan, som hvert år skal opdateres og sætte retningen for en klimamæssigt optimal anvendelse af den samlede tilgængelige biomasseressource under hensyntagen til fødevareproduktion, energiproduktion, natur og cirkulær økonomi.
2. Der bør nedsættes et uafhængigt ekspertorgan, som har til opgave at følge op på den nationale biomasseplan.
3. Der bør skabes bedre rammevilkår for bæredygtig produktion og brug af dansk biomasse. Det gælder på de danske biogasanlæg, der i højere grad skal bruge 2. generationsbiomasse, og i de private danske skove, hvor der skal skabes bedre rammevilkår for certificering, fx ved at oprette tilskudsordninger til grønne driftsplaner.
Vigtig høring om skovens klimaeffekt
Torsdag den 22. september var de danske skove i fokus ved en åben høring på Christiansborg i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg. Temaet for høringen var, hvordan skovene kan bidrage til at nå vores klimamålsætninger, og hvordan vi bruger det endnu uforløste potentiale, der ligger i at udnytte skovens ressourcer i endnu højere grad i den grønne omstilling.
Skovene optager CO2 fra atmosfæren, men er også et klimaredskab i den grønne omstilling af andre sektorer, lyder det i oplægget til høringen fra udvalget. Skovene leverer bæredygtige materialer til byggesektoren og til træ- og møbelindustrien i Danmark, hvor træet fortrænger CO2-belastende materialer som fx plastik, beton og stål. Restprodukterne bliver ofte til flis, som i energisektoren kan fortrænge fossile brændsler på kraftvarmeværkerne. Men skovene i Danmark udgør også vigtige naturområder og er vigtige i friluftslivet, understreger udvalget.
Dagens oplægsholdere var forskere fra Københavns Universitet og repræsentanter fra HedeDanmark, Klimarådet, Klimaskovfonden, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Skovforenings erhvervspolitiske chef Tanja Blindbæk Olsen, som alle gav deres input til, hvordan skoven kan levere på de mange dagsordener.
Buejagt på stort hjortevildt er ikke længere tilladt
I år skal jagten på stort hjortevildt udelukkende foregå med riffel, for det er ikke længere tilladt at jage kron-, då-, sikavildt med bue og pil, som det ellers har været i perioden 2018-2022.
I 2018 blev et forsøg med buejagt på de store hjorte nemlig sat i gang, og det udløb den 31. august i år. Herefter er buejagt på det store hjortevildt forbudt i Danmark, og overtrædelse kan medføre bødestraf.
Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, på Aarhus Universitet er nu i gang med at udarbejde en rapport om forsøget, som blandt andet sammenstiller buejægernes indberetninger med oplysninger fra Schweiss Registeret.
DCE-rapporten vil blive forelagt Vildtforvaltningsrådet, som på baggrund af den kommer med sine anbefalinger til miljøministeren. Derefter vil der blive taget politisk stilling til de fremtidige regler om buejagt på store hjortevildt i Danmark.