I Danmark har vi har over 200 års erfaring med traditionelt mosaikskovbrug, men kun 30 års erfaring med naturnær skovdrift – altså kun ca. en kvart trægeneration.
Derfor er EU-projektet LIFE4Forest og de 21 projektpartnere, der bl.a. tæller private skovbrug, Københavns Universitet og styrelser, i fuld gang med at undersøge driftsformen nærmere, hvad angår fx barrierer, økonomi og biodiversitet.
Projektet har kørt siden 2020 og slutter i 2028, men allerede nu har KU-forskerne nogle delresultater, der i august blev formidlet til både skovforvaltere og -ejere på et todages kursus.
En af deltagerne er Daniel Hintz, som er skov- og landskabsingeniør og siden 2017 har været forvalter på Løvenholm Gods og tilknyttede ejendomme – et areal på 4500 ha.
“Debatten om naturnær skovdrift har været velsignet med dygtige forstfolk, der synes og mener meget, og med viden, som måske mest af alt har karakter af forhåbninger. Nu glæder jeg mig til at høre, hvad forskerne har hentet af viden, som vi kan handle på,” sagde han til LIFE4Forest forud for kurset.
“Min mavefornemmelse er, at der stadig ikke er evidens for, at naturnær skovdrift er rentabelt.”
Et skridt på vejen
Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning arrangerede kurset i regi af LIFE 4Forest, og med skovprofessor Thomas Nord-Larsen og adjunkt Ditlev Reventlow i spidsen bød kurset på både teori og praksis, hvor også projektets foreløbige resultater blev præsenteret.
Men det har ikke formået at overbevise Daniel Hintz om, at naturnær er en rentabel driftsform – ikke endnu i hvert fald.
Det største problem er efter hans mening, at konverteringsfasen fra et velkendt og gennemprøvet mosaikskovbrug mod et naturnært dyrkningssystem ofte er forceret.
“Når konverteringsfasen forceres, bruges ofte meget dyre skovbrugsmæssige greb: hulboringer, små indplantninger, hegn, såninger osv. Læg dertil forøget risiko for stormfald pga. skærmstilling og hård hugst, forlænget omdriftsalder pga. skærmens opretholdelse og til sidst den formentlig afledte forringede kvalitet af træprodukterne både i skærmen og i foryngelsen,“ argumenterer han og fortsætter:
“Alle de tiltag kan selvfølgelig betragtes som en investering, man som skovdyrker/skovejer er villig til at påtage sig for at ende et andet sted end det klassiske mosaikskovbrug. Men hvor stor er investeringen, man påtager sig? Og kan det efterfølgende naturnære dyrkningssystem (som opnås efter 1-2 trægenerationer) konkurrere økonomisk, kvalitativt og økologisk med det velkendte mosaikskovbrug? De data er få og LIFE-projektet er et lille skridt på vejen til at besvare nogle af de mange spørgsmål,” siger han efter kurset til LIFE-projektet.
Flere data lander snart
Daniel Hintz efterlyser også modeller for skærmstilling baseret på videnskabelige data, som kan sige noget om offeromkostninger – altså hvilken værdi man mister ved at lade de hugstmodne træer stå, som man normalt ville tage ud i renafdrift. For det koster noget at lade træer stå som frøkilder, og oparbejdningsomkostningerne er højere end i et mosaiksystem.
LIFE4Forest-projektet er i gang med at indsamle flere data om omkostninger til skovning, og det bør derfor være muligt inden for den nærmeste fremtid at udføre de første beregninger på økonomi i skærmstilling kontra renafdrift – dog indtil videre uden eventuelle forskelle i udkørselsomkostninger.
Skovforskerne er desuden klar over, at der er efterspørgsel på værktøjer til planlægning af den naturnære driftsform, så udviklingen af modeller fortsætter.
Og Daniel Hintz og alle andre interessede skovdyrkere og –ejer kan se frem til endnu en kursusrække i foråret 2026, hvor flere nye data vil blive præsenteret, så vi måske kommer endnu tættere på at besvare de udestående spørgsmål.
