I artiklen ”Fra skov til savværk: Sådan får træet mest værdi” i seneste nummer af Skoven beskrives det rigtig fint, hvordan der i skoven skal træffes de rigtige beslutninger, når træerne fældes, for at sikre så høj en gavntræsandel som muligt – et særligt fokusområde, når energiproducenterne inden længe skal dokumentere overholdelse af det såkaldte kaskadeprincip, hvis de vil anvende træbiomasse til energiproduktion.
En høj gavntræsandel er samtidig vigtig for at få størst mulig klimaværdi. Størst værdi får det, når træer fældet i Danmark også opskæres i Danmark, da det her er med til at sikre et positivt bidrag til det danske klimaregnskab. Ifølge internationale regneregler kan kun det træ, der saves i Danmark, tælle med i HWP-puljen (høstede træprodukter, red.). Eksporteres træet derimod, regnes det blot som en straksudledning i klimaregnskabet.
Ifølge Danmarks Statistik eksporteres årligt omkring 80.000 m³ løvtræ til Østen, hvilket udgør 29 procent af løvtræshugsten på 280.000 m³ (gennemsnit over 5 år). Derudover eksporteres 28.000 m³ til europæiske lande, svarende til 10 procent. I alt eksporteres ca. 110.000 m³ løvtræ svarende til knap 40 procent af den danske løvtræshugst.
Også hvad angår nåletræ, sker der en betydelig eksport. Hugsten af nåletræ i de danske skove er gennemsnitligt 1.300.000 m³ om året, og her er eksporten omkring 330.000 m³, svarende til 25 procent af den årlige hugst. Heraf eksporteres godt 180.000 m³ til Asien, mens ca. 150.000 m³ afsættes i Europa.
Går glip af klimaeffekt
Omregnet til potentiel kulstoflagring i den danske HWP-pulje svarer eksporten til ca. 170.000 ton CO2 eller 0,43 procent af det danske klimaregnskab. Det lyder måske ikke af meget, men svarer alligevel til ca. 35.000 danskeres årlige CO2-udledning. Med andre ord går Danmark i klimaregnskabet glip af lagring svarende til en mellemstor dansk provinsby som Hjørring eller Svendborg, og det er betydeligt i en tid, hvor de klimamæssige marginaler bliver stadigt sværere at opnå.
Kom til åbent savværk!
En række danske savværker åbner dørene for skovejere og forvaltere torsdag den 19. juni kl. 14 til rundvisning og en snak om muligheder for øget lokal afsætning. Du kan besøge:
• Dansk Træemballage A/S
• Davinde Savværk A/S
• F. Junckers Industrier A/S
• Feldborg Savværk & Pallefabrik A/S
• Grønagergård Savværk A/S
• Herskind Savværk ApS
• Hvalsø Savværk A/S
• Norlund A/S
• Orebo Træindustri A/S
• P.A. Savværk Korinth A/S
Klik her for mere info og tilmelding – fristen er den 17. juni
Hertil kommer, at den grønne trepart har massiv skovrejsning som et centralt virkemiddel i klimaindsatsen for landbruget. Hvis denne klimaeffekt skal udnyttes maksimalt og gavne det danske klimaregnskab som kulstoflager i træprodukter, er det afgørende, at træet senere kan opskæres i Danmark. Det vil kræve, at der fortsat er en lokal forarbejdningsindustri. I modsat fald er det underordnet for klimaregnskabet, om skoven rejses som produktionsskov eller etableres som urørt skov uden produktionsfokus.
Oveni kommer de ca. 200.000 ton biomasse, der også eksporteres, når de runde stammer sendes ud af landet. Når stammerne skæres til planker, bliver ca. 50 procent til rester i form af biomasse, som generelt er et vigtigt element i den grønne omstilling af den danske energisektor. Derfor er det ærgerligt, at dansk biomasse på den måde eksporteres, særligt set i lyset af den vedholdende kritik af den store danske import af biomasse fra udlandet.
Den eksporterede biomasse kunne reducere dansk import af flis godt 20 procent.
Kender du dit lokale savværk?
I foreningen Danske Træindustrier er der 16 savværker og primære træindustrier, der saver alt fra standardiserede byggevarer til specialkomponenter til møbelproduktion. For dem er en jævn forsyning af råtræ fra de danske skove afgørende for at opretholde produktionen. Savværkerne har imidlertid de senere år oplevet stigende udfordringer med at skaffe råtræ til deres produktion, hvilket er med til at skabe usikkerhed omkring forretningen.
Udfordringerne skyldes dels – særligt for løvtræet – de reducerede leverancer fra statsskovene som følge af urørt skov-politikken og dels den markante eksport af råtræ generelt fra danske skove.
Ser vi på eksportmarkederne, går løvtræet primært til Fjernøsten, hvilket er en tendens, der også har fulgt nåletræet de senere år. I øjeblikket eksporteres nu også nåletræ til Sverige pga. stor efterspørgsel og reduceret udbud som følge af de senere års billeangreb i svenske skove, som nu giver mangel på lokalt svensk træ.
Når råtræet eksporteres fremfor at blive anvendt i en lokal produktion, skaber det derfor ikke kun en række negative effekter på klimaregnskabet.
På længere sigt risikerer det også at skabe manglende afsætningsmuligheder for skovejerne, hvis savværkerne må dreje nøglen rundt.
Danske Træindustrier ønsker at række ud til danske skovejere for at skabe dialog om mulighederne for øget lokal afsætning. Skal vi i skov- og træbranchen sammen bidrage bedst muligt til den danske klimaindsats, er det vigtigt, at der er fokus på lokal afsætning og værdiskabelse.
Danske Træindustrier opfordrer derfor Dansk Skovforening og danske skovejere som helhed til en dialog og en balanceret salgsstrategi, der i højere grad understøtter den lokale træforarbejdningsindustri på både kort og langt sigt.
Det vil bidrage positivt til både den danske økonomi og klimaregnskab.
