Miljøstyrelsen hjemtager skovstatistikken – skovbruget råber vagt i gevær

“Overvågningsopgaver, der tidligere er blevet varetaget af Københavns Universitet, bliver hentet hjem til Miljøstyrelsen.”

Sådan lød det, da Miljøstyrelsen den 26. februar i år udsendte en nyhed med budskabet om, at opgaven med den årlige Skovstatistik ikke længere skal udføres af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, som ellers har overvåget og afrapporteret på de danske skove for Miljøstyrelsen i en længere årrække.

Fremover skal opgaven i stedet udføres af styrelsen selv – men den besked er hverken forskere eller skovbruget tilfredse med. For det rejser en række spørgsmål om uvildigheden i skovstatistikken og fagligheden i det stykke arbejdet, der bl.a. indgår i Danmarks klimaregnskab, skriver skovbruget i et brev til miljøminister Magnus Heunicke:

“Vi vil henstille til, at indsamling og behandling af data fortsat sker i de relevante forskningsmiljøer, hvilket sikrer armslængde mellem fakta, myndighedsudøvelse og politikudvikling,” står der i brevet fra HedeDanmark, DM&E, Skovdyrkerne, TMI – Træ og Møbelindustrien og Dansk Skovforening.

Nødvendig digitalisering

Miljøstyrelsen har ansvar for at overvåge skovenes tilstand og skovbrugets udvikling og sikre, at der løbende indsamles landsdækkende statistiske data og udarbejdes rapporter om de danske skove. Det sker i form af en generel skovovervågning – også kendt som Skovstatistikken eller NFI – og en intensiv skovovervågning kendt som ICP-Forest (The International Co-operative Programme on Assessment and Monitoring of Air Pollution Effects on Forests), hvor skovenes økosystemer overvåges med fokus på bl.a. næringsstoffer, vandkvalitet og træers sundhed. Det er den generelle skovovervågning, som styrelsen nu selv vil til at udføre.

Begrundelsen lyder, at nye og skærpede krav i de internationale rapporteringsforpligtigelser bl.a. fra EU nødvendiggør en øget digitalisering af skovstatistikken med bl.a. brug af satellitdata og mønstergenkendelse. Øget digitalisering er en forudsætning for at kunne indfri de ny krav omkostningseffektivt.

Desuden skal hjemtagningen ses i sammenhæng med den digitalisering af overvågning af lysåben natur, som Miljøstyrelsen allerede er i gang med.

“Målet er en sammenhængende digitalisering inden for hele den terrestrisk miljø- og naturovervågning, hvor skov er et vigtigt element. Digitaliseringen er bl.a. nødvendig, fordi de eksisterende metoder ikke er tilstrækkelige i forhold til at opfylde forpligtelserne i forhold til dækning og hyppighed,” skriver styrelsen på sin hjemmeside.

I øvrigt ønsker styrelsen også at målrette Skovstatistikken mere mod rapporteringsforpligtelserne i forhold til CO 2 -lagring og klimaeffekt, naturgenopretning, skovrydning, vedvarende energi, miljøøkonomiske regnskaber, og flere kommende overvågningsforordninger, skriver de.

Planen er, at det første digitale arealkort for skov forventes at være klar her i sommeren 2024. Derudover skal de nye metoder bl.a. testes på ældre satellitdata og sammenholdes med data indsamlet i skovene. Feltmålinger skal bruges til at validere de digitale metoder og som supplement i tilfælde, hvor de digitale metoder ikke er gode nok, oplyser styrelsen.

Det forlyder desuden, at Skovstatistikken 2023 vil udkomme i kendt form i år – udarbejdet og udgivet af IGN på Københavns Universitet. Derudover vil Miljøstyrelsen fortsat samarbejde med Københavns Universitet bl.a. gennem “Ydelsesaftale Skov og Landskab”, hvor IGN leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening, herunder den intensive skovovervågning.

“Der er fortsat tæt samarbejde med Københavns Universitet og de skovbrugsfaglige kompetencer, herunder også i rammeaftalen mellem universitetet og Miljøministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening,” skriver styrelsen.

Mangler armslængde og præcision

Miljøstyrelsens udmelding har fået både skovbruget og forskere op af stolene. I føromtalte brev til miljøministeren står, at: “skovbruget samlet ser på beslutningen med både undren, bekymring og skepsis.” Det skyldes dels, at den nye model for Skovstatistikken bringer armlængdeprincippet i fare.

“Det (har) tjent den danske forvaltningstradition godt, at forskningsbaserede opgørelser og målinger udarbejdes på landets forskningsinstitutioner. Dette armslængdeprincip skaber troværdighed om resultaterne og giver et transparent og troværdigt grundlag for den efterfølgende myndighedsforvaltning og politikudvikling,” skriver skovbruget til miljøministeren.

Forskere på IGN giver udtryk for en bekymring for, hvorvidt Danmark overhovedet vil være i stand til at leve op til den international afrapportering på klima, som Danmark er forpligtet til:

“Denne beslutning udgør dybe udfordringer og rejser betydelige bekymringer vedrørende vores kapacitet til nøjagtigt at overvåge, rapportere og projektere klimaeffekterne af landets skove inden for sektoren for jordanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LU-LUCF),” skriver tre forskere, herunder IGN’s institutleder Vivian Kvist Johansen, bagerst i Skovfremskrivningen 2024, der udkom i april som en del af Klimafremskrivningen 2024.

Det drejer sig bl.a. om evnen til at leve op til de internationale retningslinjer fastsat af IPCC for rapportering af drivhusgasopgørelser, især emissioner og fjernelser i LULUCF-sektoren med ophøret af de talrige feltmålinger i den nuværende Skovstatistik:

“Ophøret af NFI’s (Skovstastikkens, red.) drift i 2024 truer Danmarks overholdelse af disse internationale rapporteringsstandarder, da fjernmåling isoleret set mangler evnen til at opfange de nuancerede biofysiske parametre, der er afgørende for et grundigt LULUCF-regnskab. Denne overgang bringer integriteten af Danmarks klimaforpligtelser i fare ved potentielt at kompromittere troværdigheden af dets indberettede data,” skriver IGN-forskerne i rapporten.

Digital løsning er ikke klar

Ikke blot mener forskerne, at et skifte til digital overvågning ikke er tilstrækkelig – løsningen med fx satellitdata og kunstig intelligens er slet ikke moden, har en IGN-forsker givet udtryk for over for dagbladet Information ifølge Ritzau:

“Det er en teknologi i rivende udvikling, men det er helt på månen og præmaturt, hvis man tror, at man kan afskaffe de her målinger uden arbejdet ude i felten, siger Rasmus Fensholt, professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, som specifikt arbejder med at udvikle nye metoder til at overvåge skovene ved hjælp af kunstig intelligens og satellitbilleder, til Information.

Også skovbruget udtrykker bekymring over, at Miljøstyrelsen på nuværende tidspunkt ikke har et digitalt system klar, der kan erstatte de målinger, IGN udfører.

“Det er selvsagt stærkt betænkeligt, da Miljøstyrelsen ønsker at overtage opgaven allerede fra 2024-2025,” skriver HedeDanmark, DM&E, Skovdyrkerne, TMI – Træ og Møbelindustrien og Dansk Skovforening i brevet til Miljøministeren.

“Der er ingen tvivl om, at der er et fremtidigt potentiale i disse teknologier. Det skal dog påpeges, at der ikke er implementeret en digital løsning noget sted i verden i den form, som Miljøstyrelsen påtænker. I værste fald vil Miljøstyrelsen ikke være i besiddelse af et system, der kan håndtere opgaven, hvilket betyder, at Danmark ikke kan overholde sine internationale klimarapporteringsforpligtelser til FN og EU,” står der videre i brevet.

Data er i fare

Og selv hvis Miljøstyrelsen lykkes med at få et digitalt system klar til at overtage opgaven med skovovervågning fra 2024-2025, vil overgangen til en digital løsning hos Miljøstyrelsen medføre risiko for brud i forhold data, som kan gøre dataene ubrugelige. Det skriver skovbruget i brevet til Magnus Heunicke, og noget i samme stil fremgår fra IGN-forskernes i årets skovfremskrivning:

“Kontinuiteten af dataserier leveret af NFI har været uvurderlig for at forstå dynamikken i skovøkosystemer, især i forbindelse med ændret forvaltning og udviklende klimaforhold (…) Med ophøret af NFI er denne kontinuitet i fare, hvilket skaber et betydeligt vidensgab i vores forståelse af, hvordan skovøkosystemer reagerer på miljøændringer,” skriver forskerne.

Både skovbruget og forskere undrer sig i øvrigt over, hvordan hjemtagelsen af Skovstatikken til Miljøstyrelsen hænger sammen med det store fokus, der er på skov som klimaværktøj, både i Danmark og internationalt. Herunder har den danske regering planer om yderligere 250.000 ha skovrejsning.

“I betragtning af skovenes tilsyneladende rolle i afbødningen af klimaændringer er det bemærkelsesværdigt, at Danmark vælger at kassere det eneste tilgængelige værktøj til at analysere virkningen af politiske initiativer på skovenes kulstofemissioner,” skriver IGN-forskerne i Skovfremskrivningen 2024.

“I lyset af disse udfordringer er det afgørende at revurdere beslutningen om at afbryde NFI eller at udvikle en alternativ løsning, der sikrer fortsættelsen af omfattende, feltbaseret skovovervågningspraksis i overensstemmelse med IPCC’s retningslinjer,” skriver de.

Miljøstyrelsen har endnu ikke meldt yderligere ud om, hvordan præcis overgangen mellem den nuværende og den nye digitale skovovervågning vil ske, eller præcis hvad den digitale løsning vil indeholde. Styrelsen skriver dog på sin hjemmeside, at den er i dialog med andre myndigheder og institutioner, herunder Danmarks Statistik og Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, om at imødekomme krav til overvågningen og om kontinuitet i data, så Danmark fortsat lever op til nationale og internationale forpligtigelser. Desuden har styrelsen også fokus på at bevare armslængdeprincippet, så data og politik ikke bliver blandet sammen, lyder det:

“For at sikre armslængde og kvalitet i overvågningen, herunder håndtering af kontinuitet i data, vil Miljøstyrelsen fortsat samarbejde med relevante forskningsinstitutioner, herunder Københavns Universitet og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Målet er at sikre den bedst mulige kontinuitet ved overgang til og implementering af de nye digitale metoder.”