Regeringen har sat et ambitiøst mål om 250.000 ha ny skov frem mod 2045. Hvad ser du som de største barrierer for at nå målet?
Det er en historisk stor ambition, som vi skal levere på af hensyn til både natur, biodiversitet og i forhold til vores ambitioner på klimaområdet. Det er en meget stor og en helt afgørende opgave for en lang række mål, som vi har i regeringen. Og det er noget, der kræver, at flere skovejere og landmænd kan se sig selv som nogle, der skal rejse mere skov i fremtiden. Det er klart, at den slags massiv forandringsproces ikke kan gennemføres uden, at der er bump på vejen. En af de ændringer, som jeg kommer til at lægge op til, bliver en revision af skovloven, sådan at skovloven matcher den ambition, vi har i forhold til at få mere skov.
Langt størstedelen af den jord, hvor der potentielt kan rejses skov, er privatejet. Hvordan vil du sikre, at private lodsejere får lyst til at bidrage til opgaven?
Med treparten har vi afsat cirka 20 mia. kr. til skovrejsning, og vi har etableret en tilskudsordning til privat skovrejsning, som skal gøre det attraktivt at bidrage til målet om 250.000 ha ny skov. Der er dermed nogle stærke økonomiske incitamenter, der skal gøre en forskel. Og så er det klart, at vi også har en række andre initiativer i den grønne trepart.
Noget af det første, jeg gjorde som ny minister på området, var at slå søm i aftalen om kvælstofregulering, som bliver den hårdeste og mest ambitiøse regulering af kvælstof for dansk landbrug nogensinde. Så med den ene hånd regulering af kvælstof, som gør det attraktivt at udtage arealer og omlægge til blandt andet skov. Og med den anden hånd har vi en betydelig pulje til skovrejsning, som vi har afsat med treparten.
Dansk Skovforening og andre aktører peger på, at processen for skovrejsning er præget af lange sagsbehandlingstider og komplekse regler. Hvordan vil du forenkle processen?
De bidrag, der er kommet fra en lang række aktører og i særdeleshed fra Dansk Skovforening og Skovrådet, er anbefalinger, som jeg er enormt glad for. Vi har brug for alle gode kræfter, hvis vores ambition om meget mere skov skal indfries – og det skal den. Det er også derfor, at arbejdet med skovloven bliver vigtigt. Vi har behov for at sikre, at regler og administration, der vedrører skov, bliver fintunet, så det understøtter, at vi får mere skov.
I dag gives den samme tilskudssats til skovrejsning uanset placering. Er du åben over for en differentieret model, hvor støtten målrettes de områder, hvor skovene skaber størst værdi for klima, drikkevand og biodiversitet?
Jeg lægger ikke op til ændringer af støttesatser. Tilskudssatsen for at rejse skov er blandt de højeste, vi har i forhold til tilskudsordninger. Samtidig er det en relativ ny tilskudsordning, og det er vigtigt for mig, at vi får den løbet i gang, før vi kaster os ud i nye diskussioner om tilskudsstrukturer og -modeller.
. Det er vigtigt, at der er ro og stabilitet om ordningerne. Hvis man åbner for en diskussion om en helt ny ordning, risikerer man, at eksisterende projekter går i stå. Det er de hensyn, man skal balancere op mod hinanden. Og der har jeg et ønske om, at de tilskudsordninger, vi har for nuværende, kommer i gang.
Man kan også argumentere for, at netop en differentieret tilskudsmodel kan bidrage til et højere tempo på skovrejsningen og give lodsejerne et større incitament til, at skovene rejses dér, hvor de har størst samfundsmæssig effekt?
Det er klart, at hvis man lægger flere penge på bordet, så har det en effekt. Men med 20 mia. kr. er der en meget stor pulje til at understøtte vores store ambitioner på skovområdet. Jeg vil altid gerne lytte til gode argumenter, og jeg har suget den viden til mig, som er blevet opbygget på området. Men det er også vigtigt, at der ikke er tvivl om tilskudsordningerne, for så risikerer vi, at tingene går i stå.
Hvilken rolle ser du for privat skovbrug i den grønne omstilling de kommende 10-20 år?
Det private skovbrug er enormt vigtigt for at nå vores grønne ambitioner, især når det gælder reduktion af kvælstof. Nogle af de områder, hvor der i dag er marker, vil vi nemlig have skov i fremtiden. Derudover er privat skovrejsning afgørende for indsatsen omkring vores drikkevand og for vores nationale klimamål. Hertil ligger der også en rekreativ værdi i, at vi får plantet mere skov i Danmark.
Regeringen har varslet en allemandsretskommission. Hvad er det konkret, du ønsker undersøgt, når danskerne allerede har relativt vide adgangsmuligheder til naturen, og de er tilfredse med deres skovbesøg?
Vi har et ønske om, at flere får adgang til vores fantastiske skove, samtidig med at vi skal have klare regler for, hvor og hvad man kan tillade sig i skoven. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, skal kommissionens arbejde selvfølgelig ske med respekt for naturen, lokale forhold og lodsejerne.
På den ene side vil vi gerne have flere ud i skovene og flere, der skal bruge naturen. Det giver en bedre forståelse for naturen og lyst til at passe på den. Ophold i naturen giver også større livskvalitet, som vi gerne vil udbrede til flere. På den anden side skal det ske med respekt for, at private skov- og lodsejere kender til klare rammer for, hvad man kan og må. Det er den balance, der skal findes i allemandsretskommissionen.
Hvordan vil du sikre, at arbejdet med kommissionen ikke går på kompromis med den private ejendomsret?
Jeg tror på, at vi kan finde løsninger, der kan få flere danskerne ud i naturen uden at komme i karambolage med den private ejendomsret. Det er blandt andet også den balance, som kommissionen skal se på i arbejdet.
Mere debat om fx regulering af adgangsregler skaber usikkerhed for skovejerne og kan påvirke deres lyst til at rejse, eje og drive skov. Hvad vil du gøre for at undgå det?
Som sagt tror jeg på, at vi kan finde en balance mellem de forskellige interesser, så flere kommer ud og oplever naturen, men at det sker med respekt for lodsejerne, så der stadigvæk er lodsejere, der har lyst til at bidrage til, at vi indfrier vores mål om mere skov. Al forandring kan skabe usikkerhed, og det har jeg en udpræget forståelse for. Men jeg tror på, at vi kan indfri vores mål om mere skov, få flere ud i naturen og samtidig gøre det med respekt for lodsejerne, der selvfølgelig har krav på, at de regler og rammer, der er for at bruge skoven, er klare og tydelige.
Sverige og Norge har allemandsret, men begge lande har flere og større sammenhængende naturarealer end i Danmark. Hvordan vil I tage højde for det i kommissionens arbejde?
Man kan lade sig inspirere af Sverige og Norge i forhold til at bruge naturen. Men det skal være en dansk allemandsret. Det skal være et tiltag, der afspejler det danske landskab. Derfor lægger vi heller ikke op til, at man tager lovgivning fra Sverige og udskifter alle de steder, der står Sverige med Danmark. Vi lægger op til et grundigt kommissionsarbejde, før vi ændrer reglerne, og lægger op til at bruge naturen på en anden måde. Det gør vi selvfølgelig, fordi vores land er anderledes.
Den seneste tid har nyhedsmedier fortalt, at der dumpes stadig mere asbestaffald og storskrald i skovene. Viser det ikke et problem med at overholde de eksisterende regler, som bør løses, før man lemper reglerne?
Det er afgørende, at når vi diskuterer, hvordan vi får flere mennesker ud i naturen, at vi så samtidig forholder os til at kommunikere klare regler for, hvordan vi skal bruge naturen, og dermed også gør, hvad vi kan for at minimere sager, hvor nogle misbruger naturen.
Hvilke konkrete tiltag foreslår du, der skal tages i brug for at minimere dumpning af affald og asbest i skovene?
Det er noget af det, man må drøfte i forbindelse med kommissionen om allemandsret. Den skal også bruges til at sætte fokus på hensigtsmæssig adfærd i naturen. Hele debatten om at få flere ud i naturen, håber jeg, vil være en mulighed for at få formidlet, hvordan man bruger naturen på en fornuftig måde. Jeg er fuldstændig opmærksom på, at vi har set de her sager med blandt andet asbesttage. Og hver gang, man har sådanne sager, bliver det sværere at få aktører til at bakke op om, at man skal udvide adgangen.
