Brandveje, vådområder og variation i skovforvaltningen.
Det er nogle af kodeordene i forebyggelsen af skovbrande, der som følge af klimaforandringer er en stadigt voksende trussel mod de nordiske skove.
Det skriver Samnordisk Skogsforskning (SNS) i en pressemeddelelse.
Her præsenterer SNS en politisk briefing, som den nordiske forskningsorganisationen har skrevet sammen med Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU).
“Formålet med briefingen er at vække beslutningstagere, skovejere og samfund til at tænke mere fra et skovbrandsperspektiv,” siger hovedforfatter til den politiske briefing, Inka Bohlin, ifølge SNS. Hun forsker til dagligt ved SLU’s ”Forest Damage Centre”.
Inka Bohlin påpeger, at der stadig mangler meget viden om forebyggelse af skovbrande. Alligevel er der nogle værktøjer, som forskerne i dag kan anbefale nordiske skovejere.
“Ved at skabe et mere heterogent landskab kan risikoen for store brande reduceres,” siger Inka Bohlin ifølge SNS.
Et heterogent landskab betyder fx, at man som skovforvalter skal undgå store, ensartede flader. Variation af træarter er en god ide, og består skovområdet i forvejen primært af granskov, er bælter med løvtræ et forebyggende tiltag. De helt klassiske brandveje, som vi Danmark særligt kender fra store granplantager, er også et effektivt værktøj til at begrænse udbredelsen af skovbrande, lyder det fra forskerne hos SNS og SLU.
Dyrket eller urørt skov?
Dyrket skov og brandforebyggelse går ifølge forskerne godt i spænd med hinanden, fordi skovforvalteren kan skabe aktive valg, der sikrer den rette variation i forebyggelsen mod skovbrande. Derimod er der større brandfare forbundet med urørt skov.
”På landskabsniveau er potentialet for store brande størst i uforvaltede, ensartede og fjerntliggende skovområder,” fremgår det af SNS’ policy brief.
Det er dog ikke en fordel af dyrke alle områder af skoven op. Således udgør vådområder en helt naturlig forebyggelse mod skovbrande, og derfor er genopretning og vedligeholdelse af disse en vigtig beskyttelse mod fremtidige skovbrande, understreger forskerne.
Dødt ved er en lidt mere kompliceret størrelse ifølge de nordiske skovbrandsforskere. Det kan nemlig indeholde store mængder vand og vil i perioder derfor modvirke skovbrande. Men under meget lange tørkeperioder tørrer det døde ved ud og bliver til brandbart materiale, der kan forøge risikoen for skovbrande.
Mosser, græs og buske er andre eksempler på brandbart materiale, der kan sætte skovbrande i gang. Men med en varieret skovstruktur er det også muligt at variere forekomsten af brandbare materialer som disse, skriver SNS og SLU i sin politiske briefing.
Danske skove ikke fritaget
Variation er altså godt, hvis man vil undgå skovbrande. Og rettes blikket mod de danske skove er de allerede temmelig varierede i forhold til de andre nordiske lande, der nord for skåne domineres af ensartede tæpper af nåleskov.
”Risikoen for store skovbrande i Danmark er mindre sammenlignet med resten af de nordiske skove, da løvskove dominerer i Danmark,” siger Inka Bohlin til Skovens redaktion.
Alligevel opfordrer hun danske skovejere til at tænke mere over risikoen for skovbrande.
”Temperaturerne stiger også i Danmark – og risikoen for ekstreme hændelser som tørke er også til stede hos jer, hvilket kan føre til øget brandrisiko, som kræver opmærksomhed,” påpeger hun.
Det gælder specielt nåleskove, hvor især fyrretræer ifølge Inka Bohlin er sårbare.
”Men selv almindelige granskove kan være i høj risiko efter en lang tørkeperiode,” understreger hun.
Skulle uheldet være ude, er det ifølge SNS og SLU en vigtigt forudsætning for redningsarbejdet, at skovene er forsynet med gode og vedligeholdte skovveje, der sikrer effektiv adgang for redningstjenester.
Hvad er SNS?
Samnordisk Skogforskning (SNS) er et nordisk samarbejde under det Nordiske Ministerråd, som arbejder for at fremme forskning indenfor bæredygtigt skovbrug – herunder både økologiske, økonomiske og sociale funktioner. Organisationen faciliterer også samarbejde på tværs af de nordiske forskningsorganisationer, ligesom den formidler nordisk skovforskning til omverdenen.
Derudover rådgiver SNS også Nordisk Ministerråd om skovanliggender.
Ikke en ekstra opgave
I pressemeddelelsen opfordrer SNS til at øge samarbejde og vidensdeling på tværs af de nordiske lande.
“Det er meget vigtigt, at vi kan lære af hinanden og hjælpe hinanden, da skovene og skovbruget i de forskellige lande er ret ens, og vi er geografisk tæt på hinanden,” siger Bohlin ifølge SNS.
Brandforebyggelse skal dog ikke ses som en selvstændig indsats, der skal lægges oven i skovforvaltningens andre fokusområder. Ifølge SNS kan forebyggelse af brand nemlig indgå som naturligt led i en bredere skovforvaltningsstrategi, der også tager hensyn til biodiversitet, kulstofbinding og rekreation.
“Mange brandforebyggende foranstaltninger understøtter også andre skovforvaltningsmål,” slutter Bohlin ifølge SNS.
