Nu bliver biodiversitet også certificeret

Det er Ikke længere kun selve skovdriften, der kan blive certificeret. I dag kan også fem andre økosystemtjenester i skoven blive dokumenteret under FSC-certificeringen. En af dem er biodiversitet, og i Svanninge Bjerge er et projekt med den mest omfattende certificering i fuld gang. Dermed står vi muligvis på tærsklen af et marked for biodiversitet i skov.

Bikubenfonden, der ejer Svanninge Bjerge, og HedeDanmark har arbejdet sammen om at opnå en af landets første certificeringer af biodiversitet i skov. Fra venstre er det Thomas Bager Nielsen, skovfoged i Svanninge Bjerge, Caroline-Marie Vandt Madsen, leder af Svanninge Bjerg, og Laura Bjerre Jordans, som er skovfoged i certificeringsteamet hos HedeDanmark. Foto: Malene Breusch Hansen

“Det er sjovt, at de gamle navne på områderne her i skoven faktisk kan hjælpe med at finde frem til de steder, hvor det giver mening at gøre en ekstra indsats for biodiversiteten. Det her område hedder fx Pouls Tørvelung, og da vi så det på kortet, tænkte vi: ‘Nå, så er der nok et potentiale, vi kan kigge efter der’.”

Sådan fortæller Caroline-Marie Vandt Madsen, mens vi kører rundt i den nordligste del af Svanninge Bjerge – et 600 ha stort privat skov- og naturområde på Sydfyn, som er ejet af Bikubenfonden, og hvor Caroline-Marie Vandt Madsen er leder. Her er Skovens redaktion taget ud for at opleve, hvordan fonden i samarbejde med HedeDanmark i efteråret opnåede en af landets første certificeringer af biodiversitet i skov – et projekt, som er det mest omfangsrige af sin art til dato.

Skovbrug har sat tydeligt præg

Bikubenfonden købte Svanninge Bjerge i 2005. Området består af to ejendomme, som er lagt sammen og har dét tilfælles, at de tidligere var intensivt drevet skovbrug.

Driften har sat betydeligt aftryk på skovstrukturerne i området, der også er præget af det store stormfald i 1999. Orkanen ramte især den vestlige del af området hårdt. Efterfølgende blev der plantet løvtræer – eg og bøg – i området, så en betydelig del af det i dag består af en ensaldrende ung løvtræsbevoksning med ca. 5500 træer pr. ha.

“Effekten af stormfaldet i 1999 er tydelig. De unge løvtræer står virkelig på lange, lige rækker, og der er meget lav variation,” fortæller Caroline-Marie Vandt Madsen.

Dermed var det et meget skovbrugspræget udgangspunkt, Bikubenfonden overtog i 2005. I begyndelsen drev fonden området efter princippet om naturnær skovdrift, men det er hen ad vejen blevet erstattet af vildskovsprincipper uden skovdrift med det formål at øge biodiver-siteten.

Siden 2005 har fonden derfor også sat gang i en række forskellige naturindsatser. I 2007 blev der fx etableret indre overdrev, hvor welsh black-kvæg begyndte at græsse, i 2012 gik fonden i gang med at genetablere ca. 50 drænede vådområder, og i 2021 kom også græssende heste til.

I Svanninge Bjerg har welsh black-kvæg græsset siden 2007, og i 2021 kom også græssende heste til, og ingen af dem lader sig mærke synderligt med, når mennesker bevæger sig rundt i området – selvom de dog kan blive lidt nysgerrige til tider. Fotos: Malene Breusch Hansen

“Vi arbejder med vildskovsprincipper i Svanninge Bjerge – det er ikke urørt skov, som der ellers er fokus på mange steder, for helt urørt skov kræver et andet grundlag, end hvad vi har. Vi kan ikke bare lade skoven være, vi skal arbejde med at nedbryde strukturerne fra skovbruget og genskabe mere naturlige skovstrukturer,” forklarer Caroline-Marie Vandt Madsen.

Forskellige virkninger

Og senest har Bikubenfonden altså valgt at fokusere endnu mere på udviklingen af biodiversitet i Svanninge Bjerge med et projekt, hvor de sammen med HedeDanmark har fået certificeret biodiversiteten.

I dag er det nemlig muligt at få certificeret fem andre af skovens økosystemtjenester udover træproduktion under FSC-ordningen. Det gælder kulstofoptag, vand, jord, rekreativ værdi og biodiversitet.

Der er ikke tale om særskilte certificeringer, men frivillige tillæg under FSC-certificeringen, der giver skovejerne en ramme til at måle og dokumentere effekten af sine tiltag. Det fungerer dog anderledes med certificering af fx biodiversitet end ved certificering af skovdriften.

Mens FSC-skovstandarden er tilpasset danske vilkår, og derfor er ret nem at gå til, er rammen for biodiversitetscertificering international. Det betyder, at der ligger en del arbejde i at tilpasse procedurerne til Danmarks natur, fortæller Laura Bjerre Jordans, som er skovfoged i certificeringsteamet hos HedeDanmark.

“Økosystemtjenestecertificeringen for biodiversitet dækker over 7 forskellige parametre, som enten handler om at genskabe eller bevare naturværdier, og man kan vælge én, syv eller alt derimellem at arbejde med. I Danmark er der ikke så meget at bevare, men der er potentiale i at genskabe, og derfor har vi i HedeDanmark foreløbigt valgt at arbejde med de tre parametre, der handler om at genskabe,” forklarer hun.

Det er også de tre parametre, som Bikubenfonden har valgt at arbejde med i Svanninge Bjerge: bevarelse og forbedring af naturnetværk, genskabelse af arters diversitet og genskabelse af naturlige skovkarakteristika.

Dokumenteret effekt

Derudover er der også brug for lokale tilpasninger, for det er – formentlig – ikke alle tiltag for biodiversiteten, der fungerer på samme måder alle steder.

“Selvom det er fristende at tænke, at det er en ‘one size fits all’-løsning ligesom med CO2-optag, er det ikke det samme. Hele området for biodiversitet er meget nyt, og vi ved ikke, om der vil være de samme effekter alle steder,” fortæller Laura Bjerre Jordans.

Rundtom i Svanninge Bjerge sidder 800 nummererede hasselmuskasser, der skal fungere som levesteder for den lille, sjældne og truede art af syvsovere. Foto: Malene Breusch Hansen

Derfor er det vigtigt at kigge på, hvad mulighederne konkret er geografisk forskellige steder. Og det handler blandt andet om at plukke de lavthængende frugter ved at se, hvor der i forvejen er biodiversitets-hot spots, der kan udvikles, og hvor det i øvrigt potentielt er interessant at arbejde med biodiversitet – fx Pouls Tørvelung i Svanninge Bjerge.

“Vi ved ikke meget om de reelle effekter for biodiversiteten af de tiltag, vi gør derude. Vi har teser, også teser som er velunderbyggede, men det bliver spændende at se, hvordan tiltagene fungerer med de specifikke forhold her,” siger Caroline-Marie Vandt Madsen.

Økosystemtjenestecertificeringen af biodiversitet betyder, at der er fokus på at dokumentere de forbedringer af biodiversiteten, der sker gennem projektet, fortæller hun.

“Før var vi bare glade for, at biodiversiteten var der, men nu er vi mere systematiske og gør brug af læringsloops: Vi gør noget, og hvad kan vi så se, at der sker? Hvilken forskel gør det reelt for biodiversiteten? Og hvordan kan vi arbejde videre med det?” siger Caroline-Marie Vandt Madsen.

Indsatsen bliver dokumenteret ved, at der er gennemført en række baselineundersøgelser, som viser status for områderne i Svanninge Bjerge i dag. Herfra er det muligt at se effekten af de tiltag, som Bikubenfonden og HedeDanmark har iværksat, gennem den efterfølgende monitorering.

Marked for biodiversitet

Selvom det konkrete system, der er sat op for certificeringen af biodiversiteten i Svanninge Bjerge, ikke kan oversættes direkte til andre lokaliteter og projekter, håber HedeDanmark og Bikubenfonden, at andre kan bruge de erfaringer, som projektet giver. På den måde fungerer det som et pilotprojekt, der kan være med til at udvikle en standard for, hvordan vi arbejder med udvikling af biodiversitet i Danmark.

Det er nemlig nødvendigt, hvis vi fremover skal kunne arbejde seriøst og professionelt med biodiversitet, lød det i forbindelse med offentliggørelsen af projektet i Svanninge Bjerge.

“Hvis arbejdet med at fremme biodiversitet skal tages seriøst, er vi som samfund nødt til at sætte nogle standarder for, hvilke tiltag der batter noget. Ellers risikerer vi, at arbejdet og samtalen udvandes,” sagde administrerende direktør i Bikubenfonden, Søren Kaare-Andersen, i efteråret ifølge fonden.

Når en troværdig standard for certificering af biodiversitet er på plads, åbner det samtidig muligheden for et marked for biodiversitet, mener Laura Bjerre Jordans:

“Der er et marked for at handle med træ og et spirende marked for at handle med CO2-enheder – og nu måske også et begyndende marked for biodiversitet,” siger hun.

Ideen med skovcertificering er, at en skovejer, som driver en skov under de særlige hensyn, certificeringen foreskriver, kan sælge sit træ med certificeringsstatus til markedet. Det belønner markedet med efterspørgsel eller højere pris, som kompenserer for de tiltag og den omkostning, det har krævet af skovejeren.

På samme måde kan skovejeren nu få dokumentation for sin indsats for biodiversiteten. Den kan skovejeren ligeledes bruge til fx at kommunikere til markedet, at de er med til at finansiere, at den særlige indsats kan finde sted. Eller skovejeren kan indgå aftaler med virksomheder om at sponsorere indsatsen, hvorefter den kan bruges i virksomhedens ESG-rapportering på grund af målbarheden af effekten.

“Lodsejere og virksomheder kan indgå en sponsoraftale om xx mio. kr. i xx år og så kan virksomheden gøre krav på den dokumenterede indsats for biodiversiteten i deres ESG-rapportering (Environmental, Social and Governance, red.),” siger Laura Bjerre Jordans.

Et af tiltagene for biodiversiteten i Svanninge Bjerge er en flagermuskorridor gennem en nåletræbevoksning, der skal forbinde området med lysåbne arealer på begge sider.

Fra årsskiftet trådte krav om bæredygtighedsrapporteringen ESG i kraft for de største virksomheder, og herefter sker der en trinvis indfasning, så kravet om rapportering i 2026 omfatter alle børsnoterede virksomheder og virksomheder i regnskabsklasse D og C-stor. Små og mellemstore ikke-børsnoterede virksomheder er undtaget fra kravet. Her vil standarden være frivillig.

Og dét faktum, at det nu kan blive muligt for virksomheder at investere i biodiversitetsprojekter herhjemme i stedet for i udlandet, så det fx er nemmere for virksomheder og deres interessenter at tage ud at kigge på resultatet af investeringen, kan være med til at få gang i systemet, siger Thomas Bager Nielsen, som er regionschef i region syd hos HedeDanmark og skovfoged i Svanninge Bjerge:

“Det kan holde folk tilbage fra at investere i biodiversitet, hvis det er for ‘luftigt’, og det bliver det hurtigt, hvis det er langt væk. Så bliver det bare ‘derude et sted’. Det er mere konkret, at de kan begynde at investere herhjemme, og det kan måske få nogle andre med end dem, der ellers har givet penge til biodiversitet,” siger han.

Mange tiltag derude

Som skovfoged i Svanninge Bjerge er det Thomas Bager Nielsen, der har stået for at få gennemført de planlagte indsatser i certificeringsprojektet i praksis. Og her har der været mange overvejelser, bl.a. om hvilken skala de enkelte indsatser skulle udføres i. I certificeringsordningen er der nemlig ikke krav til arealstørrelsen.

“Vi har tænkt meget over skalaen for elementerne i projektet, og vi har valgt at fokusere på indsatser i mindre områder, hvor vi kan følge udviklingen ret intenst og så bruge erfaringerne til at skalere efterfølgende til andre og større arealer, hvor det giver mening,” siger han.

Eftersom biodiversitet i forvejen er i højsædet i naturforvaltningen i Svanninge Bjerge, er Bikubenfonden indstillet på at skalere projektet til at omfatte hele området. Det er nok anderledes for mange andre private ejere af skovområder, der også skal tjene penge på deres skov – og penge er der ikke mange at hente af i dag, siger Caroline-Marie Vandt Madsen:

“Jeg bliver tit spurgt, om der er penge i sådan et biodiversitetsprojekt, og så svarer jeg altid: ‘Ja – det koster virkelig mange penge!’,” fortæller hun.

For det er ikke kun de ‘nemme stik’, de tager i Svanninge Bjerge.

“Det er et meget skovbrugspræget område, og nu skal det være varieret. Og det er svært at gøre lynhurtigt. De unge bevoksninger fra 1999 er nok der, hvor vi er længst tid om at få et resultat, men vi er nødt til ikke kun at vælge det oplagte og også gøre noget med lange tidsperspektiver, for så får vi også de store ændringer over tid,” siger Thomas Bager Nielsen.

Overordnet skal der være flere løvtræer og færre nåletræer i Svanninge Bjerge, men de er ikke nåletræsforskrækkede, så en del nåletræer får lov at blive stående, fortæller han.

Indtil videre er der blevet tyndet én gang i de unge bevoksninger, men det er kun begyndelsen, for det er ikke muligt at gå fra de oprindelige 5500 træer pr. ha til de ønskede 100 ad én omgang, fortæller Thomas Bager Nielsen. Nogle af toppene fra tyndingen lægges i brynene som beskyttelse for opvækst af buske, som dyrene ellers græsser ned.

Blandt andre indsatser er der blandt andet kommet mange flere kasser op til hasselmus, så der nu sidder 800 fordelt ud over området. Der er etableret flyvekorridorer til flagermus, der går med varierende bredde og bugtet kant gennem nålebevoksninger, der får dem til at hænge sammen med andre lysåbne arealer på begge sider. Og der er arbejdet med at udpege og sikre fremtidige biostrukturtræer, der kan stå og falde hen.

Så selvom mange af indsatserne begynder i det små, sker der alligevel meget i Svanninge Bjerge, konstaterer Caroline-Marie Vandt Madsen:

“Skovgæster, der var her for 5 år siden, kan ikke kende stedet i dag. Så der sker noget rundt omkring i lommer, der udvikler sig. Variationen ville også opstå ved at lade det stå i 300 år, men nu fremskynder vi indsatserne. Og det bliver spændende at se, hvordan udviklingen bliver,” siger hun.