Hvor kommer det træ, Danmark importerer, reelt fra? Hvad bruger vi træet til? Og er der kilder til træ, vi ikke har godt nok styr på?
De spørgsmål og mange flere bliver besvaret i en ny analyse med titlen Wood flows through the Danish economy. Rapporten er netop udgivet af Københavns Universitet her i slutningen af marts 2023. Den er bestilt af Miljøstyrelsen som en del af Skovplanen fra 2022, hvor der på finansloven var afsat 10 millioner kroner til bl.a. at udarbejde forskellige analyser, herunder den nye analyse fra KU, der populært kaldes træstrømsanalysen. Her gennemgår de tre forskere bag rapporten alt det træ, vi skover, importerer og forbruger i Danmark.
”Formålet med analysen er at skabe et overblik over træstrømme i den danske økonomi,” siger lektor Niclas Scott Bentsen fra Sektion for Skov, Natur & Biomasse på Københavns Universitet og en af rapportens tre forfattere til Skoven.
Fra pengestrømme til træstrømme
Analysen af træstrømmene i den danske økonomi tager afsæt i økonomiske tal, men ender med solide data for træbiomasse. Analysen benytter den struktur, der ligger i Danmarks nationalregnskab, som forsøger at skabe et overblik over flere end 1800 forskellige fysiske produkter, der udveksles mellem 117 forskellige industrigrupper og ender i omkring 135 forskellige former for endelige forbrug, hvor alting skal balancere.
Udover informationerne i regnskabet har de tre forskere bag rapporten benyttet de såkaldte fysiske input/output-tabeller, som er et forsøg på at oversætte den økonomiske information til fysiske størrelser, det vil sige til m3 solid wood equivalent (SWE).
I hans optik illustrerer analysen, at det er muligt at skabe et detaljeret overblik over de danske træstrømme – og med sine mange tal dermed også udgøre en solid basis for at stille nye og mere præcise spørgsmål om den danske træforsyning.
Dansk træ opstår af ingenting
Analysen tager udgangspunkt i nationalregnskabets tal for handel med træ i alle afskygninger og omregner de økonomiske transaktioner til m3 solid wood equivalents (SWE). SWE er i rapporten defineret som mål for, hvor meget friskskovet råtræ der skal til at forsyne det registrerede forbrug af træ og træprodukter.
Helt overordnet når forfatterne frem til, at der i opgørelsesåret 2018 blev skovet 3.707.400 m3 SWE i Danmark, mens vi importerede 12.615.600 m3 SWE og eksporterede 1.934.900 m3 SWE. Den helt store aftager af både dansk og importeret træ er energisektoren i form af importerede træpiller og hjemlig træflis, mens byggeriet står som den største aftager af savskåret træ og tømmer.
Alle de mange strømme af træ igennem dansk økonomi er opgjort i et såkaldt Sankey-diagram (side 9 i rapporten), som viser træets veje og volumener. Grafikken er desværre for kompliceret til at gengive her online, men du kan glæde dig til at se en detaljeret og kommenteret version af grafikken i Skoven nr. 2/2023, der udkommer senere i år.
Som en vigtig pointe i analysen påpeger de tre forskere, at der ikke findes kilder til 44 pct eller omkring to millioner m3 af det træ, der bliver hugget i Danmark.
”Vi ved ikke, hvor det kommer fra. Det er et mørketal, og det er usikkert, men det er svært at se bort fra, når det er måske op til 44 procent,” siger Niclas Scott Bentsen, og forklarer, at det er gennem, hvad han kalder en ’termodynamisk tilgang’, at de tre forskere kan se, at træet er der, men at kilderne til det mangler.
En termodynamisk tilgang betyder, at analysen med Niclas Scott Bentsens ord er lukket i enderne.
”Træ opstår ikke af ingenting og forsvinder ikke ud af træstrømmene af sig selv,” forklarer han.
Ved at sammenligne den dokumenterede hugst og import og det rapporterede forbrug er det altså muligt for de tre forskere at sige noget om, hvad vi i Danmark mangler at få styr på. Og her er dansk skovforenings medlemmer – skovejerne – duksene i klassen.
”Formentlig kommer det ikke fra skovene. Der har vi ret gode data. Men det kunne jo være rart at vide, hvor det så kommer fra. Også for at finde ud af, hvorvidt det er muligt at bruge det på en anden måde,” siger Niclas Scott Bentsen.
Energi sluger vigtige ressource
Ud fra tal og statistikker kan forskerne udlede, at det udokumenterede træ bruges til energiformål, og at det altså er forholdsvis store mængder, som vi ikke kender oprindelsen af.
”Det kan være pil og poppel, der sjovt nok ikke bliver registreret som hugst nogen steder. Vi kan ikke finde det i hverken landbrugsstatistikken eller EU-statistikken,” siger Niclas Scott Bentsen.
Allerede inden de gik i gang med arbejdet, vidste forskerne, at store dele af alt træ i Danmark går til energi. For det år, som tallene i rapporten stammer fra – 2018 – var andelen helt oppe på 90 procent, der dækker over både danskproduceret og importeret træ.
”Vi var klar over, at tallet ville være stort, men nok ikke så stort. Vi siger ikke, om det er godt eller skidt, men hvis vi gerne vil have en øget kaskadeanvendelse af vores pressede ressourcer eller vores ressourcer i det hele taget, kunne vi jo kigge på, om den del, der går til energisektoren, kunne gå til noget andet,” siger Niclas Scott Bentsen.
Kaskadeanvendelse henviser til en ressourceeffektiv og cirkulær udnyttelse af enhver form for biomasse. Og da energisektoren altid vil være det sidste trin i kaskaden, mener Niclas Scott Bentsen, at noget træ måske kunne anvendes til andre formål, inden det blev til energi.
Hvordan potentialet for anvendelse af træ er, kan du læse mere om i en artikel i Skoven nr. 1 2023 eller i det digitale magasin her:
Læs også: Danmark spilder stort potentiale for at genbruge træ
Vi importeret fra USA og Kina
Selvom analysen peger på et meget stort forbrug af energitræ, siger den ikke noget om, hvor tæt på eller langt fra Danmark er på en bæredygtig udnyttelse af træ som ressource.
Niclas Scott Bentsen fortæller dog, at ph.d-studerende Bogomil Iliev er ved at foretage en kulstof- og biodiversitetsanalyse på skandinavisk skov og den skandinaviske træsektor, bl.a. ved at bruge nogle af de metoder, der blev udviklet under arbejdet med træstrømsanalysen.
Men træet, Danmark importerer, kommer langt fra kun fra vores skandinaviske naboer. Det viser analysens afsnit om det såkaldte woodprint, et udtryk afledt af footprint eller fodaftryk. Woodprint handler altså om, hvor det træ, Danmark importerer, reelt kommer fra.
”Udenrigshandelsstatistikken siger jo kun noget om, hvor træet var, lige inden det kom til Danmark. Vi har så prøvet at kortlægge, hvor det er, vi sætter vores fodaftryk. Og så kan man jo rejse det spørgsmål: Er det steder, vi gerne vil sætte fodaftryk?,” siger Niclas Scott Bentsen.
I Europa sætter vi det primære fodaftryk i landene omkring Østersøen og tidligere også i Rusland. Men også Kina og USA er steder, hvor vores træforbrug sætter et relativt stort fodaftryk.
Både Niclas Scott Bentsen og rapporten påpeger her, at data som nævnt er fra 2018. Dermed har både corona og krigen i Ukraine sandsynligvis ændret på, præcis hvor træet kommer fra. Fx kommer der på nuværende tidspunkt næppe ret meget fra Rusland.
Analysen er en succes
Rapporten har lagt hjørnestenen til, at træet i Danmark i fremtiden kan følges langt mere tæt, og så vidt Niclas Scott Bentsen ved, er der ikke nogen, der på samme grundige måde tidligere har analyseret træ og træprodukter i den danske økonomi.
Han vurderer, at han og kollegerne er lykkedes med den vanskelige opgave, de satte sig for med træstrømsanalysen, og har fået sat tal på nogle volumener, som der ikke var tal på før, bl.a. omkring cirkularitet og kaskadeanvendelse.
”Der har været nogle tidlige forsøg på noget tilsvarende, men man kom ikke særligt langt, og de var ikke særlig komplette. Så det, vi viser, er jo egentlig, at det her nok er måden at gøre det på, hvis man vil monitere mere regelmæssigt. Og hvis man gerne vil have en mere cirkulær økonomi og en mere biobaseret økonomi, er vi nødt til at monitere anvendelsen af ressourcer. Det har vi jo ikke strategier for i Danmark, men det er der på EU-niveau,” forklarer han.
Det er de tre forfatteres håb, at forskere i andre lande, som sidder med nogle af de samme problematikker og udfører tilsvarende øvelser, læser rapporten, som andre dog også kan have glæde af.
Rapport kan være rettesnor for træbranchen
Niclas Scott Bentsen ser ikke analysen som en ressource for de enkelte skovejere. Til gengæld kan den være en rettesnor for træbranchen som helhed og måske fungere som det, han kalder “et nysgerrighedsskabende redskab”.
”Den rejser bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt vi kan gøre skovsektoren i Danmark mere cirkulær. For når vi øger cirkulariteten, letter vi presset på de primære ressourcer og øger retentionstiden af kulstof i træprodukter. Så der er både en klimamæssig gevinst, men også en gevinst i forhold til skovforvaltning,” siger han.
Men Niclas Scott Bentsen mener egentlig, at alle aktører, der har noget med det grønne at gøre, og alle, der interesserer sig for det ressourcemæssige, bør læse analysen.
”Det er ny viden, og det giver yderligere dokumentation, at vi nu har tal på noget, vi ikke havde tal på før. Så alle de diskussioner, vi har om Danmarks ressourceudnyttelse, kan vi nu føre på et endnu mere informeret grundlag,” siger han.
