Verden over bliver det stadig mere populært for virksomheder at kompensere for deres CO2-udledning ved at betale for skovrejsning og opnå såkaldte klimakreditter via træernes CO2-optag.
Herhjemme har vi netop fået vores første standard på klimamarkedet, der godt nok ikke er en kompensationsløsning, men et såkaldt bidragsprodukt, hvor virksomheder kan betale et bidrag til Klimaskovfonden, der bliver omsat til skovrejsning og et antal CO2-enheder, som virksomheden fx kan anføre i sit CSR-regnskab, og som tæller med i det overordnede danske klimaregnskab.
Men det kan være svært at holde styr på, hvor mange træer der bliver plantet, hvor mange der forsvinder, og hvor stor en mængde CO2 der er bundet i træer over meget store områder.
Derfor har forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Datalogisk Institut på Københavns Universitet i samarbejde med det amerikanske rumfartsagentur, NASA, opfundet en metode, som kan optælle antallet af træer på enorme landområder og udregne, hvor meget kulstof der er bundet i hvert enkelt træ. Det skriver Københavns Universitet (KU).
Ifølge professor Rasmus Fensholt fra KU kan metoden fremadrettet bruges til at overvåge, om køb af klimakreditter rent faktisk har en positiv effekt på antallet af træer:
”Meget tyder på, at handel med klimakreditter kun bliver mere og mere udbredt i fremtiden – ikke kun for jordens skove, men også for de milliarder træer, der står uden for skovene. Derfor er det afgørende, at vi er i stand til at overvåge, om handlen med klimakreditter afspejler det faktiske antal træer i naturen og dermed har en positiv klimaeffekt. Og det kommer vi nu med en løsning på,” siger han ifølge universitetet.
Ifølge forskeren er alt grundarbejdet på plads, og metoden kan derfor i en nær fremtid bruges af fx myndigheder, NGO’er og virksomheder, som ønsker at overvåge antallet af træer og deres kulstofindhold.
Puslespil af 300.000 satellitbilleder
Forskerne har brugt metoden til at optælle 9,9 milliarder træer i det tørre landbælte Sahel, der løber tværs over Nordafrika fra Atlanterhavet til det Indiske Ocean – et område på i alt ti millioner kvadratkilometer – og finde ud af, hvor meget kulstof træerne lagrer. Resultatet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Dataene kommer fra 300.000 satellitbilleder af Sahel-området i meget høj opløsning, der er sat sammen som en mosaik for at sammenstykke et billede, der viser antallet af træer fra oven. Derefter har forskerne med kunstig intelligens trænet en af NASA’s supercomputere til at genkende fx et akacietræ på sin flade krone. På den måde kan det kunstige neurale give en nøjagtig og effektiv identifikation af de individuelle træer.
Den efterfølgende vurdering af vedmassen er baseret på vægten af det enkelte træ – viden, der stammer fra et omfattende feltarbejde, hvor forskerne har vejet træer, når de er blevet fældet, for at indsamle data på, hvor meget kulstof de indeholder. Via feltarbejdet har forskerne karakteriseret 30 forskellige træarter og udviklet en database, der viser træ-, rod- og løvmasse samt kulstofindhold pr. træ.
Dét kombineret med satellitbillederne over antallet af træer og størrelsen af de enkelte trækroner er sat ind i en større model.
Kortlægningen viser, at Sahelområdet har næsten ti milliarder træer, som pt. lagrer 840.000.000 ton kulstof.
Kan overvåge træplantning
Ud over at hjælpe med at kontrollere effekten af klimakreditter kan metoden også undersøge, om naturgenopretningsprojekter forløber som planlagt.
”Over de seneste 10-15 år er der brugt rigtig mange ressourcer i verdens tørre områder på storstilede træplantningsprojekter, som bl.a. Verdensbanken har finansieret. Men har de virket, og har træerne overlevet? Det kan vores metode hjælpe med at kortlægge,” siger Rasmus Fensholt ifølge KU.
Ifølge ham handler næste forskningsprojekt i støbeskeen om, hvordan antallet af træer har udviklet sig over de seneste årtier.
Verden over bliver det stadig mere populært for virksomheder at kompensere for deres CO2-udledning ved at betale for skovrejsning og opnå såkaldte klimakreditter via træernes CO2-optag.
Herhjemme har vi netop fået vores første standard på klimamarkedet, der godt nok ikke er en kompensationsløsning, men et såkaldt bidragsprodukt, hvor virksomheder kan betale et bidrag til Klimaskovfonden, der bliver omsat til skovrejsning og et antal CO2-enheder, som virksomheden fx kan anføre i sit CSR-regnskab, og som tæller med i det overordnede danske klimaregnskab.
Men det kan være svært at holde styr på, hvor mange træer der bliver plantet, hvor mange der forsvinder, og hvor stor en mængde CO2 der er bundet i træer over meget store områder.
Derfor har forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Datalogisk Institut på Københavns Universitet i samarbejde med det amerikanske rumfartsagentur, NASA, opfundet en metode, som kan optælle antallet af træer på enorme landområder og udregne, hvor meget kulstof der er bundet i hvert enkelt træ. Det skriver Københavns Universitet (KU).
Ifølge professor Rasmus Fensholt fra KU kan metoden fremadrettet bruges til at overvåge, om køb af klimakreditter rent faktisk har en positiv effekt på antallet af træer:
”Meget tyder på, at handel med klimakreditter kun bliver mere og mere udbredt i fremtiden – ikke kun for jordens skove, men også for de milliarder træer, der står uden for skovene. Derfor er det afgørende, at vi er i stand til at overvåge, om handlen med klimakreditter afspejler det faktiske antal træer i naturen og dermed har en positiv klimaeffekt. Og det kommer vi nu med en løsning på,” siger han ifølge universitetet.
Ifølge forskeren er alt grundarbejdet på plads, og metoden kan derfor i en nær fremtid bruges af fx myndigheder, NGO’er og virksomheder, som ønsker at overvåge antallet af træer og deres kulstofindhold.
Puslespil af 300.000 satellitbilleder
Forskerne har brugt metoden til at optælle 9,9 milliarder træer i det tørre landbælte Sahel, der løber tværs over Nordafrika fra Atlanterhavet til det Indiske Ocean – et område på i alt ti millioner kvadratkilometer – og finde ud af, hvor meget kulstof træerne lagrer. Resultatet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Dataene kommer fra 300.000 satellitbilleder af Sahel-området i meget høj opløsning, der er sat sammen som en mosaik for at sammenstykke et billede, der viser antallet af træer fra oven. Derefter har forskerne med kunstig intelligens trænet en af NASA’s supercomputere til at genkende fx et akacietræ på sin flade krone. På den måde kan det kunstige neurale give en nøjagtig og effektiv identifikation af de individuelle træer.
Den efterfølgende vurdering af vedmassen er baseret på vægten af det enkelte træ – viden, der stammer fra et omfattende feltarbejde, hvor forskerne har vejet træer, når de er blevet fældet, for at indsamle data på, hvor meget kulstof de indeholder. Via feltarbejdet har forskerne karakteriseret 30 forskellige træarter og udviklet en database, der viser træ-, rod- og løvmasse samt kulstofindhold pr. træ.
Dét kombineret med satellitbillederne over antallet af træer og størrelsen af de enkelte trækroner er sat ind i en større model.
Kortlægningen viser, at Sahelområdet har næsten ti milliarder træer, som pt. lagrer 840.000.000 ton kulstof.
Kan overvåge træplantning
Ud over at hjælpe med at kontrollere effekten af klimakreditter kan metoden også undersøge, om naturgenopretningsprojekter forløber som planlagt.
”Over de seneste 10-15 år er der brugt rigtig mange ressourcer i verdens tørre områder på storstilede træplantningsprojekter, som bl.a. Verdensbanken har finansieret. Men har de virket, og har træerne overlevet? Det kan vores metode hjælpe med at kortlægge,” siger Rasmus Fensholt ifølge KU.
Ifølge ham handler næste forskningsprojekt i støbeskeen om, hvordan antallet af træer har udviklet sig over de seneste årtier.
