Hvor mange ulve er der egentlig i Danmark?
Det spørgsmål kan vise sig at blive mere vigtigt end nogensinde netop nu, hvor myndighederne står over for at skulle vurdere, om det skal være muligt at regulere ulvebestanden med varmt bly.
Indtil nu er antallet af ulve blevet talt på basis af de enkelte individer. Men nu har forskerne ændret metoden, så der primært er fokus på antal kobler – altså flokke med et forældrepar og deres hvalpe.
Det er DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og Naturhistorisk Museum, Aarhus, der overvåger ulvebestanden i Danmark. Og skiftet til den kobbelbaserede metode betyder, at forskerne nu estimerer det samlede antal ulve ved at gange antal kobler med en gennemsnitlig omregningsfaktor, som ligger mellem 4 og 10 i forskellige europæiske lande.
”Et gennemsnit på 6-8 er bredt accepteret, og fordi vi mangler data har vi valgt at anvende 7 som estimat for kobbelstørrelsen i Danmark,” siger professor i faunaøkologi Peter Sunde, der leder ulveovervågningen på DCE ved Aarhus Universitet.
I foråret 2025 har han og kollegerne registreret seks ulvekobler i Jylland, hvilket med den nye optællingsmetode giver 42 ulve. Og det er den største bestand i nyere tid, skriver DCE på sin hjemmeside. Men et nærmere kig på den bagvedliggende rapport afslører, at de samme forskere vurderer, at der var 60-80 ulve i efteråret 2024.
Hvordan hænger det sammen?
”De to sæt tal kan ikke sammenlignes 1:1, da de bygger på forskellige forudsætninger,” begynder Peter Sunde.
For det første har forskerne ændret opgørelsesmetode, pointerer han. Før årsskiftet blev bestanden vurderet ud fra overvågningsdata for hvert enkelt individ.
”Det var en god metode de første år, efter ulven indvandrede. Men efterhånden som population steg, er den individbaserede metode blevet for usikker, fordi det ikke er muligt at analysere nok DNA-prøver for hver enkelt ulv til at vide, om de fortsat er i Danmark. Det gør en individbaseret metode usikker og med lang tidsforsinkelse på resultatet,” siger han og tilføjer, at det også handler om økonomi:
”Det er meget tids- og ressourcekrævende at følge de enkelte ulve med den intensitet, vi har gjort hidtil. Det kan vi slet ikke, med de ressourcer vi har til rådighed lige nu.”
En anden grund til, at de to tal ifølge Peter Sunde ikke kan sammenlignes, er, at 42 er et forårstal, mens 60-80 er en efterårsvurdering.
“Forårsoptællingen beskriver bestandens størrelse, lige før hvalpene fødes. Det repræsenterer derfor årets minimum,” forklarer han og understreger, at 42 ulve ér den hidtil største forårspopulation i nyere tid
Politisk beslutning forude
Præcist hvor mange ulve, der er i Danmark netop dette forår, kan vise sig at blive afgørende for, om der kan indføres regulering af ulvebestanden.
Med faglige bidrag fra DCE skal Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til sommer rapportere til EU’s Habitatdirektivs artikel 17, om ulven er i såkaldt ’gunstig bevaringsstatus’. Altså om den har det godt i den danske natur. Det er nemlig en forudsætning, hvis der skal kunne gives tilladelse til at regulere ulvebestanden i de enkelte medlemslande. En mulighed, der er opstået efter EU-Parlamentet netop har vedtaget at sænke ulvens beskyttelsesstatus fra ”strengt beskyttet” til ”beskyttet” i EU’s habitatdirektiv.
Derfor kan det også undre, at forskerne vælger at skifte opgørelsesmetode lige op til denne afgørende vurdering, hvor netop antallet af ulve er i fokus. Peter Sunde har tidligere sagt, at 100 individer kunne være et godt bud på, hvor mange ulve, der som minimum skal være i Danmark, før bestanden er demografisk levedygtigt, hvilket formentlig er en forudsætning for at opnå gunstig bevaringsstatus.
Men den kobbelbaserede metode medfører også betydelige usikkerheder, der risikerer at undervurdere den danske ulvebestand. Svenskerne bruger fx en omregningsfaktor på 10. Hvis denne faktor bruges i Danmark, ville det forøge estimatet for den nuværende danske forårsbestand til 60.
”Det er meget muligt at omregningsfaktoren på 7 er for lav til danske bestandsforhold, da danske ulvekuld er større end i fx Tyskland, og hvalpenes overlevelsen også ser supergod ud. Det kan derfor godt være, at den bliver ændret i fremtiden, hvis vi får gode nok data til at kunne beregne en dansk korrektionsfaktor. Det har vi dog ikke endnu, og derfor må vi lægge os på et europæisk gennemsnit,” siger han.
Kan du forstå, at det kan virke kontroversielt at ændre metode op til en vigtig politisk beslutning?
”Det kan jeg sagtens forstå. Det er jo også derfor, jeg gerne vil forklare sammenhængen. Man kan sagtens opgøre ulvebestanden med den gamle metode, hvis man virkelig vil. Det koster bare nogle flere penge,” svarer han og understreger samtidig, at den nuværende metode med fokus på kobler som bestandsenhed også er mere biologisk relevant end at prøve at få hvert enkelt strejfdyr med.
“Når vi vurderer bestandens levedygtighed, er det ikke antallet af individer, der er afgørende. Det er i højere grad antallet af kobler, der siger noget om bestanden, og derfor giver det god mening at arbejde ud fra den metode,” siger han og understreger, at samme metode anvendes til at vurdere fuglebestande.
Vælger politikerne at indføre reguleringsjagt på ulve i Danmark, bør overvågningen dog formentlig intensiveres, vurderer Peter Sunde.
“Vil man regulere bestanden, kræver det præcis viden om både ulvenes antal og bestandens dynamik, så vi sikrer os, at der ikke skydes for mange.”
Forbedret metode på vej
Trepartsminister Jeppe Bruus har gjort det klart for Folketinget, at han ikke har bedt DCE ændre opgørelsesmetode. Alligevel er der utilfredshed i oppositionen, der vil ændre opgørelsesmetoden, så den bliver mere præcis.
”Vi vil have det sådan, at vi på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året kan få at vide, hvor mange ulve der er. Hvis der er behov for økonomiske omprioriteringer, sådan at det sikres, så er det selvfølgelig det, der må ses på,” siger Venstres dyrevelfærdsordfører Erling Bonnesen til Jyllands-Posten.
Avisen har forelagt kritikken for ministeren, der også vil have styr på ulvene og derfor har sat gang i en proces for at finde frem til den bedste opgørelsesmetode.
