Forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet samt DREAM og Danmarks Statistik er klar med to nye grønne regnemodeller, som kan beregne miljø- og klimaeffekter af samfundets økonomiske aktiviteter – Danmarks grønne BNP og Grøn REFORM-modellen.
Ideen bag er at give fx skove, biodiversitet og CO2-udledning en stemme i dansk økonomi, så vi ikke risikerer, at vigtige miljøværdier bliver underprioriteret i den politiske proces, skriver Københavns Universitet.
Vi bruger i dag bruttonationalproduktet til at vurdere, hvordan det generelt går i dansk økonomi, men det bliver kritiseret for ikke at medregne miljø- og klimaeffekter af samfundets produktion og forbrug.
Det gør det grønne BNP op med ved at værdisætte miljø- og naturgoder, fx tab af biodiversitet og udledning af drivhusgasser, så både befolkning og politikere kan vurdere, om økonomisk vækst er sket på bekostning af klima og miljø.
“I første trin opgør vi fysiske mål for, hvor meget vi har udtømt af forskellige naturressourcer, og hvor meget vi har udledt af forurenende stoffer. Det er i sig selv værdifuld information. I næste trin opgør vi så omkostningerne eller gevinsterne rent økonomisk,” siger Peter Birch Sørensen, som er professor i økonomi ved Københavns Universitet og har stået i spidsen for de grønne forskningsprojekter, ifølge KU.
”Problemet ved alene at fokusere på de fysiske mål for miljøpåvirkningen er, at der er mange forskellige dimensioner og aspekter af miljøudvikling, som kan pege i forskellige retninger. Men når vi værdisætter dem økonomisk, får vi et samlet billede af, hvilken vej det går,” siger han.
Værdien af natur og miljø er blevet fastlagt gennem studier, hvor en repræsentativ gruppe af befolkningen svarer på, hvor meget de er villige til at betale for en konkret miljø- eller klimaforbedring – fx hvor meget mere de vil betale i skat for at staten eller deres kommune gennemfører et miljø- eller klimaprojekt. Og danskerne vil gerne betale: Fx ville den adspurgte gruppe betale for at undgå, at truede dyrearter uddør.
I andre tilfælde har forskerne værdiansat miljøet ved at opgøre, hvor meget det vil koste at opnå et politisk fastsat miljø- eller klimamål.
Model beregner fremtidig påvirkning
Mens det grønne BNP ser på effekterne af den økonomiske aktivitet, der har været i samfundet, kan Grøn REFORM-modellen bruges til at illustrere de miljø- og klimamæssige konsekvenser, fx vurdere, hvordan et politisk udspil vil øge udledningen af drivhusgasser. Finansministeriet og en række andre ministerier og institutioner forventes at tage modellen i brug i løbet af 2023. På den måde kan det blive fast praksis at bruge modellen til at vurdere, hvad miljø- og klimakonsekvenserne er ved planerne for udviklingen i dansk økonomi og politiske reformer – og justere planerne, hvis de er i strid med miljø- og klimamål.
