Nye tal for naturens og miljøets tilstand

Forskere har netop offentliggjort nye hovedresultater for overvågningen af den danske natur, hvor der blandt andet gøres status over dyr og planter, søer og kvælstofudledning. Og især kvælstofudledningen har ikke udviklet sig som håbet.

Aarhus Universitet og GEUS har netop præsenteret hovedresultaterne af overvågningen af natur og vandmiljø 2021, som er de nyeste tal for den danske naturs tilstand, skriver Miljøstyrelsen.

Overvågningen sker gennem det såkaldte NOVANA, der står for Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, som består af 8 delprogrammer: Hav og fjord, søer, vandløb, grundvand, stoftransport og landovervågning, miljøfremmede stoffer og punktkilder, natur samt luft.

De årlige NOVANA-rapporter giver en status for Danmarks natur og miljø baseret på data indsamlet til og med 2021, og især kvælstofudledningen har ikke udviklet sig som håbet.

Politisk har der de seneste år været fokus på at nedbringe udledningen af kvælstof til vandmiljøet, men det er ikke sket – i stedet ser udledningen ud til at være stagneret.

Aarhus Universitet har opgjort udledningen af kvælstof til havet i 2021 til 55.000 ton, når man tager højde for forskelle i nedbør mellem årene.

Det svarer stort set til gennemsnittet for 2016-2018 på 56.300 ton kvælstof. I 2020 blev der udledt 51.000 ton, og i det mere våde år 2019 blev 66.000 ton udledt. Landbruget står for hovedparten af udledningen af kvælstof til havet.

De nye kvælstoftal i NOVANA har fået SF til at indkalde både miljøminister Magnus Heunicke og fødevareminister Jacob Jensen i samråd med henblik på at sikre politisk indgreb i situationen, skriver Altinget.

Dyr og planter

Af andre nedslag i hovedpointerne kan fremhæves udviklingen for dyr og planter. Der er i 2021 overvåget 34 arter. Otte arter er i fremgang, 17 arter er stabile, og fire er i tilbagegang. Fem har ukendt status.

I fremgang er bæver, to arter af flagermus, markfirben, to arter af padder, en karplante og insektet stor kærguldsmed. I tilbagegang er butsnudet frø, grønbroget tudse, klokkefrø og løgfrø.

Der er desuden overvåget 44 ynglefuglearter. Af dem er 19 arter i fremgang, 14 er stabile, syv er i tilbagegang og fire er forsvundet.

Tranen er fx i fremgang. Den er gået frem fra 75 par i 2004 til 750 par i 2021. Fremgangen skyldes formentlig, at tranen har tilpasset sig det danske landskab. Engryle er omvendt i tilbagegang fra 215 par i 2004 til 103 par 2020, hvilket formodentlig skyldes tab af egnede levesteder.

Søer

Generelt er der forbedringer i mængden og udbredelse af planter i søerne fra 2004, hvor de største forbedringer er sket i begyndelsen af perioden. Der er dog en tendens til en stigning i fosfor og især en stigning i kvælstof og klorofyl (mængden af alger, red.) siden 2015.

Der er samtidig sket et fald i størrelsen af fisk siden 2015, hvilket ligeledes indikerer, at tilstanden i søerne generelt er blevet dårligere de seneste år.

Rapporter på vej

Resultaterne af overvågningen i 2021 er samlet i en række rapportudkast, som er udarbejdet af Aarhus Universitet og GEUS på baggrund af Miljøstyrelsens overvågning. De endelige rapporter forventes udgivet samlet i begyndelsen af marts 2023.

NOVANA bidrager til, at Danmark opfylder forpligtelser i national lovgivning, EU-direktiver og internationale konventioner om overvågning af vandmiljø, natur og luft.

Dataene opfylder desuden store dele af behovet for viden om naturens tilstand, der skal bruges til at lave de nationale vandområde- og Natura 2000-planer.