250.000 ha ny skov inden 2045. Det er et af målene i aftalen, som de grønne trepartsforhandlinger nåede frem til i slutningen af juni, og det svarer til mere end en tredobling af den hastighed, skovarealet øges med i dag.
”Aftale om et grønt Danmark” mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening afsætter godt 20 mia. kr. til skovrejsning i perioden, som bl.a. skal udmøntes i en ny national skovrejsningsordning med en tilskudssats på 75.500 kr./ha.
Projektet skal:
Beregne den samfundsøkonomiske værdi af træproduktion fra forskellige typer skovrejsning
Beregne den tilknyttede kulstoflagring i jord og biomasse
Modellere skovrejsningens effekter på grundvandsbeskyttelse, næringsstofudvaskning og rekreative muligheder
Belyse den potentielle betydning for biodiversiteten baseret på eksisterende data om biodiversitetens udbredelse og arealer
Kilde: Københavns Universitet
Skovrejsningen skal fortrinsvist ske i områder, hvor den kan forhindre udvaskning af kvælstof eller bidrage med andre synergieffekter som fx fremme af natur og biodiversitet, beskyttelse af drikkevand og friluftsliv.
Men hvor i landet bidrager skovrejsning mest muligt til de funktioner? Det spørgsmål skal et nyt projekt ved Københavns Universitet og GEUS besvare, skriver KU.
Projektet med titlen ”Nye skove, nye værdier, nye steder” skal gennemføre en dybdegående analyse af den samfundsøkonomiske værdi ved at etablere ny skov forskellige steder i Danmark. Med udgangspunkt i værdien af den aktuelle arealanvendelse og det landskab, nye skove vil blive en del af, skal projektet udarbejde en rapport og GIS-baserede kort, som illustrerer de forskellige værdier ved skovrejsning. Det inkluderer effekter på træproduktion, landbrugsproduktion, vandmiljø, klima, biodiversitet, rekreation, jagt og drikkevand.
Til at beregne den Projektet trækker desuden på forskningsresultater fra forskere ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU om den samfundsøkonomiske værdi af skovrejsningens produktion af biomasse og gavntræ, klimaeffekter, opbygningen af CO2-lagre, næringsstofudvaskning, grundvandseffekter og rekreation.
Projektet begynder umiddelbart efter sommerferien og har en løbetid på to år – resultaterne vil dermed være klar, når skovrejsningen for alvor tager fart.
Resultaterne bliver bredt tilgængelige, så de kan understøtte stat, kommuner, lodsejere, rådgivere, fonde og andre i arbejdet med at implementere skovrejsning.
