Rekordår i vente: Bøgetræerne bugner af frø
Det ser særdeles lovende ud for årets høst af bøgens frø kaldet bog ifølge Naturstyrelsen. En varm forsommer i 2021 betyder nemlig, at der nu kan høstes mange bog – et fænomen kendt som ”oldenår”. Oldenår forekommer med forskelligt mellemrum, i Danmark oftest hvert 4.-6. år og gerne året efter en varm og tør sommer som tilfældet er her.
Og netop nu høster Naturstyrelsen frøene fra udvalgte bevoksninger i statsskovene ved Gråsten, i Stenderupskovene ved Kolding og i Harager Hegn i den nordlige del af Gribskov. Bøgetræerne i bevoksningerne er særligt egnede til at vokse i det danske klima, og frø fra træer giver robuste planter, der klarer sig godt under danske forhold.
Frøene høstes ved hjælp af store net, der lægges ud under træerne og samler bogene, når de falder ned i skovbunden.
De danske naturarealer er overvejende ejet af private
Danmarks Statistik har offentliggjort en analyse af de danske naturarealer, der udgør en fjerdedel af Danmarks samlede areal svarende til ca. 1840 m2 natur pr. indbygger.
En femtedel af de danske naturarealer er ejet af staten og 6 procent af kommunerne, mens privatpersoner, foreninger, virksomheder og andre private aktører ejer resten af naturarealerne, svarende til 74 procent.
Heraf udgør skov ca. halvdelen, mens våde og tørre lysåbne naturtyper som fx hede, moser og enge samlet udgør 36 procent, og parker og andre rekreative områder udgør 4 procent. Derudover er 9 procent søer.
På landsplan er der ca. 950 m2 skov pr. indbygger, men tallet varierer mellem kommunerne fra 0,1 m2 skov pr. indbygger på Frederiksberg til 14.400 m2 skov pr. indbygger på Læsø.
Byskoven får en renovering
I løbet af de kommende måneder vil man kunne høre lyden fra motorsave i Hårlev Byskov. I løbet af perioden vil skoven nemlig blive udtyndet, og mellem 20 og 30 procent af træerne skal fældes. Formålet er at skabe en mere frodig underskov og at styrke biodiversiteten, oplyser Stevns Kommune.
”Meningen er at tynde ud i bevoksningen for at give de bærende træer mere kraft. Det er underskoven, som vi rydder op og dermed skaber lysindfald og liv under trækronerne. Desuden vil vi gerne styrke biodiversiteten i skovbunden. Det gør vi ved at lade en del af stammerne og grenene blive liggende, så de kan blive til levesteder for dyr og fugle,” siger Berith Burkandt, der er leder af Natur & Miljø-forvaltningen i Stevns Kommune, ifølge Stevnsbladet.
Over 30.000 gik på gaden for klimahandling
Søndag den 30. oktober gik mere end 30.000 borgere i 13 forskellige danske byer på gaden for klimahandling til Folkets Klimamarch, som var den største grønne begivenhed op til folketingsvalget.
Folkets Klimamarch havde tre krav til politikerne:
1) Et nyt og bedre landbrug med mindre animalsk produktion, mere skov og natur og en reduktion af landbrugets udledninger på 35 procent frem mod 2025.
2) En grønnere transport, hvor de mest klimaskadelige motorvejsprojekter skal stoppes, og nye fossilbiler skal udfases frem mod 2025.
3) Finanssektoren skal stoppe med at finansiere fossile selskaber, stoppe lån til kul, olie og gas inden 2025 og have bindende klimaplaner.
