Ny rapport: Skovrejsningsplaner kræver kæmpe areal
Mange lande – herunder Danmark – har skovrejsning som en del af deres planer for reduktion i udledningen af klimagasser. Og nu har en ny rapport for første gang klarlagt, hvor stort et areal verdens landes skovrejsningsplaner kræver til sammen. Og det er ikke småting: Skovrejsningsplanerne kræver, at der bliver beplantet et areal, som er større end USA eller knap fire gange større end Indien.
Rapporten “The Land Gap Report” og er udarbejdet af flere end 20 internationale forskere og udgivet af Melbourne Climate Futures, Melbourne Universitets tværfaglige klimaforskningsinitiativ. Forskerne har undersøgt officielle klimaplaner og offentlige udtalelser, herunder NDC’er, som lande indsendte til FN som en del af Paris-aftalen, for at beregne det samlede landareal, der er afsat til at fjerne kulstof.
Og i rapporten kommer forskerne frem til, at verdens lande tilsammen har brug for i 1,2 milliarder ha jord for at opfylde løfterne i deres officielle klimaplaner. Heraf har landene til hensigt at bruge 633 millioner ha landareal til kulstoffangst som fx skovrejsning.
”Jord har en afgørende rolle at spille i den globale indsats for at holde planeten kølig. Men det er ikke en ’silver bullet’-løsning. Undersøgelsen viser, at landes klimaløfter er farligt overafhængige af ikke-bæredygtige jordbaserede metoder til at fange og opbevare CO2,” siger Kate Dooley, der er ledende forfatter på rapporten.
Hun henviser til, at landene fylder på med løfter om arealanvendelse for at undgå at tage fat på det ”hårde” arbejde med at reducere udledning fra fx fossile brændstoffer.
Debat om skov og natur
Under valgkampen var der gang i debatten om skov og natur, og nu efter valget fortsætter debatindlæggene med at myldre frem med ønsker til den kommende regerings prioriteringer inden for skov- og naturområdet.
I Altinget Miljø skriver indehaver af naturbeskyttelse.dk, Peder Størup, en kraftig appel til ikke at glemme naturen i forhandlingerne, og til at lade den kommende valgperiode blive naturens.
Ifølge ham er der god grund til at kvittere for naturnationalparkerne og urørt statslig skov, som er positive skridt i den rigtige retning baseret på ekspertanbefalinger – men det er en dråbe i havet, da tiltagene kun berører cirka 2 procent af Danmarks areal, skriver han, og det er derfor ikke svært for en kommende regering at gøre det bedre end tidligere regeringer.
Den konstituerede forstander på Skovskolen, Rasmus Kjær, er også ude med en opfordring til den kommende regering: Vi skal turde investere i de grønne kompetencer, lyder det.
Ambitionerne er store, når det gælder om at gøre Danmark mere grønt, fx oprette større skovareal og skabe mere biodiversitet. Som følge af politiske aftaler kan vi forvente, at det danske skovareal vil vokse fra at dække de nuværende 14,6 procent af Danmarks areal til mellem 20 og 25 procent.
Men for at sikre fornuftig forvaltning er det helt afgørende, at vi investerer i uddannelse og ansættelse af mennesker til at drive og rådgive udviklingen – personer, som er fagligt velfunderede og har kompetencerne til at arbejde med udvikling og beskyttelse af skov og natur, og som er i stand til at styre på og overskueliggøre konsekvenserne af de valgte formål. For uden fagligt sikre hænder og hjerner, sker der intet, skriver han i Altinget Miljø.
Klimarådet: Brug for klar plan for klimaindsats i landbruget
Klimarådet har netop udgivet sine kommentarer til det klimaprogram, den til enhver tid siddende regering årligt skal udgive med blandt andet en status på opfyldelse af klimamålene.
I september offentliggjorde den daværende regering Klimaprogram 2022, hvor den peger på, at landbrug og arealanvendelse skal levere størstedelen af de 5-6 mio. ton CO2e ton, der mangler for at nå 2030-målet. Men de mange ton skal primært leveres af udviklingstiltag. Og det er en stor udfordring, mener Klimarådet ifølge deres netop offentliggjorte kommentering af klimaprogram 2022.
”Vi mangler stadig at se, hvordan man politisk vil sikre, at landbruget kan levere de nødvendige reduktioner. Det er positivt, at flere partier har talt for, at landbruget skal have en drivhusgasafgift, men vi ved stadig ikke, hvad man politisk beslutter,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Det er aftalt politisk, at der skal udarbejdes en strategi for landbrugets udviklingstiltag, men strategien er ikke udgivet endnu. Klimarådet opfordrer den kommende regering til hurtig udgivelse, som kan kaste lys over, hvordan landbruget skal reducere udledningerne. Rådet mener også, at det er vigtigt, at en kommende regering hurtigt følger op politisk, når ekspertgruppen for en grøn skattereform har afleveret sine anbefalinger om regulering af landbruget, forventeligt i begyndelsen af 2023. Klimarådet anbefaler en drivhusgasafgift på udledninger fra landbrug og arealanvendelse, som ifølge dem vil være den samfundsøkonomisk billigste måde at omstille landbruget i en klimavenlig retning.
