Klimarådet i ny analyse: Konvertering fra naturgas bør ikke øge brug af biomasse
Klimarådet har netop udgivet en ny analyse – “Fra gas til grøn varme”– om konvertering til fjernvarme for at blive fri af naturgas. Her peger rådet blandt andet på, at konverteringen ikke bør føre til øget biomasseforbrug. Der bliver stadig etableret nye biomassekedler til fjernvarme i dag, selvom Klimarådets analyse viser, at det samfundsøkonomisk set er det dyreste af de undersøgte muligheder. Derudover er biomasse en knap ressource, som skal bruges med omtanke.
”Skiftet væk fra naturgas bør ikke føre til øget biomasseforbrug. Regeringen bør indføre regulering, der sikrer, at afbrænding af biomasse til fjernvarme ikke stiger. Biomasse er en knap ressource, som Danmark i forvejen bruger rigtig meget af,” siger næstformand i Klimarådet, Jette Bredahl Jacobsen.
Klimarådet vurderer desuden, at der er brug for en politisk drøftelse af, hvor meget biomasse vi skal tillade, at der bruges i fjernvarmesystemet i fremtiden. Det er Klimarådets vurdering, at der er mere brug for biomassen andre steder end i varmeforsyningen.
Verden har fået flere søer – og det er dårligt nyt for klimaet
Københavns Universitet har været med til at gennemføre en ny kortlægning af alle verdens 3,4 millioner søer med satellitbilleder og kunstig intelligens, og den viser, at det globale søareal mellem 1984 og 2019 er vokset med godt 46.000 km2 – altså lidt mere end Danmarks areal. Det skriver Københavns Universitet.
Og det er skidt for klimaet, for søerne bidrager nemlig til den globale opvarmning. Når bakterier og svampe nedbryder døde dyr og planter på bunden af en sø, frigiver de en masse gasser som CO2, metan og lattergas – faktisk står verdens ferskvandssøer sandsynligvis for en femtedel af al fossil CO2-udledning til atmosfæren, og prognosen er, at klimaforandringerne vil få søer til at frigive endnu mere drivhusgas.
Men det stopper ikke her: Stigningen i søarealet dækker over, at der især er kommet flere små søer under 1 km2, og de udleder den største mængde drivhusgas i forhold til deres størrelse, påpeger forskerne. Det skyldes, at de små søer typisk ophober mere organisk stof, som bliver omdannet til gasser, og at de ofte er lavvandede, så gasserne nemmere når op til overfladen og videre ud i atmosfæren.
De små søer udgør således 15 procent af det samlede søareal, men står for 25 procent af CO2-udledningen og 37 procent af metanudledningen. De små søer bidrog med henholdsvis 45 procent og 59 procent af søernes samlede øgning af CO2– og metanudledning de seneste årtier, en stigning på i alt 4,8 teragram ifølge undersøgelsen.
Udviklingen i søer har dermed stor betydning for CO2-regnskabet, og derfor har sforskerne sendt resultaterne til folkene bag det globale CO2-budget og FN’s IPCC-rapporter om klimaet, de kan inkludere tallene, når de opdaterer den globale CO2-udledning.
Bliv klar til blyfri jagt
Fra 1. april 2024 bliver bly i riffelammunition forbudt. Bly fra jagtammunition kan forgifte dyr og økosystemer og udgør desuden en sundhedsrisiko for mennesker, der spiser vildt nedlagt med blyammunition. Blyhagl har været forbudt siden 1996, men nu skal også riffelammunitionen være det, så hele jagten i Danmark bliver blyfri.
Og selvom der er over et år til det sker, opfordrer Miljøstyrelsen jægere til allerede nu at gøre jagten blyfri. Derfor har styrelsen bl.a. oprettet en ny hjemmeside, som kan inspirere danske jægere til at gøre erfaringer med den blyfri ammunition nu, så de er klar til blyforbuddet i god tid. Hjemmesiden giver svar på en lang række af de ofte stillede spørgsmål om blyfri ammunition, og der er links til forskningsrapporter og undersøgelser.
170 km lang vandresti ved Gudenåen
Nu kommer der en i alt 170 km sammenhængende sti langs Gudenåen, skriver Naturstyrelsen. På vandrestien vil man kunne opleve Gudenåen, fra den pibler ud som kilde i Tinnet Krat, til den som en flod løber ud i Randers Fjord. Undervejs falder Gudenåen næsten 75 højdemeter til havet og gennemløber et af landets mest varierede istidslandskaber.
Projektet er et samarbejde mellem, Hedensted Kommune, Vejle Kommune, Horsens Kommune, Skanderborg Kommune, Silkeborg Kommune, Viborg Municipality, Favrskov Kommune, Randers Kommune og Naturstyrelsen, som er gået sammen i det såkaldte Gudenåsamarbejde. Samarbejdet har siden 2020 kortlagt, hvad der skal til for at kunne tilbyde vandrere og naturinteresserede en sammenhængende naturoplevelse langs med hele Gudenåen.
Det har ført til projektet ”GudenåStien – fra kilde til fjord”, som dels går ud på at udbedre store dele af den eksisterende 120 km lange sti langs Gudenåen og dels at etablere stien på de 50 km af strækningen, hvor man ikke kan færdes i dag. GudenåStien vil være delvist sammenfaldende med Trækstien mellem Silkeborg og Randers og Himmelbjergruten mellem Ry og Silkeborg.
Projektet koster i alt 57 millioner kroner, hvoraf kommunerne og Naturstyrelsen samlet betaler 27 millioner kroner, A.P. Møller Fonden har tidligere bevilget op til 15 millioner kroner, og nu har Nordea-fonden netop bevilget de sidste 15 millioner kroner. Det forventes at være færdigt i 2025.
