”Året 2024 var der, hvor vi kiggede hinanden i øjnene og gav hånd på at omstille landbruget. I 2025 handler det om at vise, hvor og hvordan vi skal det.”
Sådan siger Birgit S. Hansen, repræsentant for Kommunernes Landsforening (KL) i den grønne trepart, som sidste sommer del af den grønne trepartsaftale sammen med bl.a. regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
Aftalen vil forøge Danmarks skovareal fra ca. 15 til 20 procent, og netop nu er 23 lokale treparter i fuld gang med at føre de første planer ud i livet. Her sidder kommunerne for bordenden, og derfor har Skoven været på besøg hos KL for at gøre midtvejsstatus: Inden året er omme skal der nemlig ligge omlægningsplaner klar, der skal indfri målsætninger om 13.780 tons kvælstofreduktion og udtagning af 140.000 ha lavbundsjorde. Skovrejsning er et af virkemidlerne til at indfri kvælstofmålsætninger, og inden sommerferien skulle alle lokale treparter have påbegyndt planlægningen i MARS – trepartens digitale kortværktøj til Multifunktionel Arealregistrering.
”Det går rigtig godt,” forsikrer Birgit S. Hansen i juni måned.
”Der er virkelig momentum lige nu, og der bliver tegnet og fyldt ind i MARS på livet løs.”
Tegner I streger på kort uden at rådføre jer med lodsejerne først?
”Ja det gør vi. Vi har simpelthen ikke tid til at tale med flere tusinde lodsejere først. Vi har fået en meget stram deadline, og derfor laver vi de her planer nu,” svarer hun og understreger, at der er individuel dialog med alle involverede lodsejere, så snart der er konkrete projekter på bordet.
”Det her er ikke systemets klamme hånd, der kommer og tager jord væk fra lodsejerne. Aftalen skal omstille landbruget, men den bygger på frivillighed, og med de lokale treparter præsenterer vi erhvervet for nogle handlemuligheder, der kan få det til at ske.”
De omlægningsplaner, der skal ligge klar inden udgangen af 2025, er ikke bindende. Det er en skitse over arealer, der kan indfri trepartens målsætninger om at reducere kvælstofudvaskning og CO2-udledning samt skabe ny natur. Derfor vil KL hellere kalde de indtegnede planer for en ’liste over potentialer’.
”Omlægningsplaner lyder som noget, der er hugget i granit. Det er det ikke. Men det er vores bedste bud på, hvordan vi kan indfri målsætningerne,” siger Birgit S. Hansen
En ting er dog at indtegne en liste over potentielle marker. Noget andet er at få lodsejerne med på idéen.
”Det bliver alvor, når vi skal til at indgå konkrete aftaler om omlægning af arealer,” medgiver hun
Trepart Smålandsfarvandet har som den første af landets 23 lokale treparter netop vedtaget en omlægningsplan med 450 skitseprojekter, der sammen med 100 igangværende projekter ifølge Altinget samlet set vil overopfylde målet for kvælstofreduktion i vandoplandet.
Når alle lokale treparter har fundet egnede arealer til omlægning og tegnet dem ind i MARS, skal de i november verificeres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som vurderer, om de indtegnede arealer opfylder målsætningerne. Gør de ikke det, bliver planerne sendt tilbage til treparterne, der så må finde flere – eller andre arealer – der kan levere tilstrækkeligt til aftalens målsætninger.
Kan DN og L&F enes?
Med om bordet hos de lokale treparter sidder bl.a. også repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Landbrug & Fødevarer (L&F). Det er organisationer, som historisk ikke altid har været enige om forvaltningen af de danske landskaber, men som nu har skrevet under på samme aftale – og også nu i praksis skal være med til at føre den ud i livet.
”Vi har set et par enkelte krusninger på vandet i samarbejdet mellem parterne,” fortæller Birgit S. Hansen.
Enkelte medlemmer har forladt de lokale treparter pga. uenigheder, ligesom der også har været diskussioner om mulig inhabilitet og evt. mulighed for afstemninger i stedet for konstruktiv dialog.
”Men her midtvejs i processen går det rigtig godt. Der er respekt for treparten som samarbejdsforum. Organisationerne indgår med forskellige motiverer – men alle dukker op med to ører og en mund. Alle parter er i handlingsmode, og det er nødvendigt, hvis vi skal i mål,” understreger hun.
Også Naturstyrelsens lokale skovridere deltager i lokale treparter som repræsentanter for statens arealforvaltning. De bidrager med viden om skov og natur samt praktisk erfaring med større landskabsprojekter.
”Vi opfordrer dem til at engagere sig aktivt – både for at bringe deres erfaring i spil og for at sikre, at der er blik for udviklingen på statens arealer,” siger Birgit S. Hansen.
Dansk Skovforening tilbød også at deltage i de lokale treparter for at bidrage med faglig viden om skovforvaltning, men blev ikke en del af kredsen. I stedet har foreningen leveret input til de politiske forhandlinger om den grønne trepart – blandt andet med forslag om at belønne skovrejsning efter en trappestigemodel, der tager højde for nye skoves synergieffekter. Forslaget blev dog ikke del af den nationale skovrejsningsordning, som tilbyder 75.500 kr./ha plus grundtilskud til lodsejere, der konverterer landbrugsjord til skov. Den nationale skovrejsningsordning skal evalueres i 2027.
Flaskehalse truer grøn trepart
Ved siden af potentielle uenigheder i de lokale treparter, er der en række administrative og regulatoriske barrierer, som bremser arbejdet frem mod etablering af nye skove. Der er nemlig en del arealer i Danmark, hvor der ikke må plantes skov. Det gælder bl.a. områder omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, EU’s Natura 2000, eller områder omfattet af fx åbeskyttelseslinjer og kirkebyggelinjer. Derfor er der i regi af den grønne trepart etableret tre regionale arbejdsgrupper – syd, nord og øst – som hver måned mødes med trepartsministeriet for at drøfte barrierer for at gøre grøn trepart til virkelighed.
MARS skaber digitalt overblik
MARS (Multifunktionel Arealregistrering) er en digital platform, der samler information om arealer i det åbne land og understøtter planlægning af skovrejsning, lavbundsudtagning og andre arealprojekter.
Brugerne – fx kommuner, lodsejere og konsulenter – kan anvende MARS til at:
foretage screeninger af arealer,
registrere og visualisere projekter på kort,
dele data og koordinere indsatser.
MARS blev lanceret i januar 2025 og er udviklet af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i samarbejde med Danmarks Miljøportal.
Det er gratis at bruge platformen, der er tilgængelig for både myndigheder og private.
Kilde: mars.sgav.dk
”Mange af de her barrierer er svære at ændre, fordi de har rod i fx EU-regler eller central dansk lovgivning. Men sammen med ministeriet forsøger vi at rydde flest mulige regulatoriske sten af vejen,” fortæller KL’s repræsentant for den grønne trepart.
En anden udfordring for de lokale treparter er mangel på arbejdskraft i kommunerne, påpeger KL. I nogle tilfælde kan problemet afhjælpes ved at købe ekstern hjælp. Der arbejdes med at undersøge forskellige muligheder i forhold til, hvordan udfordringen kan takles.
”Men de centrale myndighedsopgaver kan vi ikke bede eksterne aktører om at løse, og derfor er der også brug for ekstra ressourcer i kommunerne til alle de ekstra opgaver, vi nu har fået i de lokale treparter,” siger hun.
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, anerkender arbejdsindsatsen i kommunerne, som han også har fundet en pose penge til.
”Mange kommunale medarbejdere bruger allerede meget tid på det her, og vi har afsat en halv milliard kroner til KL, som løfter en stor opgave,” siger han til Skoven.
Men selvom pengene er på plads, er problemet dog ikke nødvendigvis løst. Meget tyder nemlig på, at den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft til at løfte kommunernes ekstra trepartsopgaver slet ikke findes på det danske arbejdsmarked. Det gælder fx udbuddet af uddannede skov- og landskabsingeniører og jordbrugsteknologer (?). Men der er også en anden vej til at aflaste kommunerne, vurderer Kommunernes Landsforening: afbureaukratisering.
”Ofte skal vores sager forbi en styrelse. Men her strander de nogle gange i flere måneder, og bagefter går der yderligere tid på at følge op. Vi bør derfor forenkle nogle af de her processer for at undgå unødvendige flaskehalse i myndighedsarbejdet,” siger Birgit S. Hansen
Det er dog ikke den eneste flaskehals for at rejse skov i et historisk højt tempo. Der mangler også såkaldte udtagningskonsulenter, der rejser land og rige rundt for at rådgive lodsejere om de jorde, der potentielt kan tages ud til den grønne trepart i form af skovrejsning eller lavbundsjorde. I juni lød det fx at over 300 lodsejere på Sjælland venter på at få besøg af de samme otte udtagningskonsulenter. Også maskineri og praktisk arbejdskraft, der skal udføre det konkrete plantningsarbejde, ser der ud til at blive mangel på ifølge fagforeningen 3F. Endelig har planteskolerne har råbt op om behov for en garantiordning, hvis de skal opskalere deres planteproduktion, som også er potentiel flaskehals i realiseringen af den grønne trepart.
Lodsejere står ikke alene
Den grønne trepart har fået en del kritik fra lodsejere, der ikke mener, at 75.000 kr./ha.er tilstrækkeligt for at konvertere landbrugsjord til skov. Forretningsmodellen holder simpelthen ikke lyder det – bl.a. har Hedeselskabet beregnet, at det gennemsnitligt vil koste en landmand 70.000 kr. at rejse skov med trepartens tilskud i det nuværende marked. Men hos Kommunernes Landsforening ser man ikke så endimensionelt på sagen.
”Det er ikke den enkelte lodsejer, der alene skal bære læsset. Langt størstedelen af skovrejsningen kommer til at ske gennem fonde, vandselskaber, kommuner og private selskaber. Når den type aktører går sammen, sker der virkelig noget. Det er ikke raketvidenskab,” siger Birgit S. Hansen og fremhæver et par eksempler.
Ved Himmelev er Roskilde Kommune fx gået sammen med bl.a. vandselskabet HOFOR (Hovedstadens Forsyning), Naturstyrelsen og Toyota om at rejse 56 ha bynær skov. Et eksempel, som minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, også ynder at fremhæve, når han deler samme optimisme om samarbejdsprojekter som vigtig vej til at indfri grøn trepart. Men Birgit S. Hansen kender til flere eksempler. Aarhus Kommune har sat sig et mål om at blive selvforsynende med drikkevand, og det kræver langt mere skov indenfor kommunegrænsen. Derfor har kommunen senest indgået et samarbejde med Klimaskovfonden og festivalen NorthSide om at plante ny skov som led i etableringen af et 100 ha stort naturlandskab, der både skal give aarhusianere let adgang til rekreativ natur, beskytte grundvandet, fremme biodiversiteten og binde CO₂.
”Der er store vandinteresser i bykommunerne, der gerne vil sikre rent drikkevand for fremtidige generationer. Det tror jeg kan være med til at gøre store skovprojekter til virkelighed flere steder i landet,” siger hun.
I starten af 1800-tallet var det danske skovareal barberet ned til få procent. Fredskovsordningen blev vedtaget og skovrejsning i stor skala blev et nationalt anliggende, der bl.a. skulle sikre nyt skibstømmer efter England havde stjålet den danske flåde. Dengang var skovrejsning også en dyr affære, fordi den i stor udstrækning skulle finde sted på golde, jyske hedearealer med udsigt til underskud i flere generationer. Den opgave påtog første staten sig og siden Hedeselskabet i samarbejde med rige Københavnske grosserer, der trådte til for at gøre nationen en tjeneste – endda i en tid uden ESG-regnskaber. I dag er det ikke skibstømmer men klima og natur, der driver den nationale efterspørgsel efter mere skov. Alligevel drager Birgit S. Hansen paralleller mellem datidens og nutidens skovrejsningsprojekt.
”Hvis det her skal lykkes, skal der være nogle store aktører som går forrest og har lyst til at være med til at gøre en forskel på samfundsplan.”
Kig op
Det betyder dog ikke, at den enkelte lodsejer skal melde sig ud af kampen for at omstille de danske arealer, understreger hun med en klar opfordring:
”Kig op fra skrivebordet og kig ud på jeres arealer: Hvad kan jeg indgå i? Tal med din konsulent. De er vandt til at se på potentialer og ordninger, som kan være relevante på din jord.”
Det er mange lodsejere allerede i fuld gang med. Fx har både lavbundsordningen og tilskuddet til permanent ekstensivering af landbrugsjord været overansøgte. “Interessen er der allerede – det oplever vi også på vores lodsejermøder. Men vi skal op i et højere gear, og hvis det her skal lykkes, må vi alle bøje os mod hinanden for finde de rigtige kompromiser og løsninger,” slutter hun.
