Den politiske beslutning om en anderledes forvaltning af vores arealer, natur og drikkevandsressourcer omfatter som en del af flere tiltag en historisk stor arealomlægning – herunder etablering af 250.000 ha ny skov.
For en planteskole er det en meget spændende opgave at se frem mod og blive en del af. Og som led i denne forsyningskæde er vi meget forventningsfulde. Det er en historisk stor plan for skovrejsning, men det er også en plan, der stiller store krav til de virksomheder, som skal udgøre forsyningskæden.
Hvis den ambitiøse plan for skovrejsning skal realiseres, kræver det derfor faste rammer for alle led i forsyningskæden og en overordnet rammeplan for at nå de ønskede mål. Det kræver desuden, at alle aktører – fra frøhandler til plantør – arbejder tæt sammen for at kunne optimere og realisere planerne i praksis.
Betydelige investeringer i sigte
Strukturudviklingen i planteskoleerhvervet har reduceret antallet af produktionsplanteskoler til ganske få, som nu står med opgaven om at løfte planteforsyningen. Hvis planen om at etablere de ambitiøse arealer skal gennemføres inden for de næste 20 år, kræver det, at planteskolerne omlægger deres nuværende produktion og/eller udvider til ca. dobbelt kapacitet målrettet planter til skovrejsning.
Dette vil kræve betydelige investeringer i både produktionskapacitet og administrativ kapacitet.
Planteskoler har en produktionstid på 1 til 3 år for de planter, der skal bruges til skovrejsning. Hertil kommer mindst ét år, som frøleverandørerne skal bruge på at fremskaffe det rette frø (medmindre der er tale om frø fra lager).
En kontinuerlig frøforsyning er grundlaget for, at planteskolerne kan levere planter løbende. Det er en opgave, som frøleverandørerne skal løse. Frø af løvtræ kan lagres i 1 til 3 år, mens frø af nåletræ kan lagres i op til 25 år.
Derfor bliver det afgørende, at:
- Det geografiske indsamlingsområde for frøforsyningen udvides – især for løvtræer.
- Nåletræer spiller en væsentlig rolle i artssammensætningen.
Risiko bør fordeles
Når en planteproduktion i så stort omfang skal igangsættes og rettes mod et nyt mål, er der tre centrale spørgsmål, som skal besvares:
- Hvad skal vi levere?
- Hvor meget skal vi levere?
- Hvornår skal vi levere?
Både planteskoler og skovrejsningsaktører oplever allerede i dag betydelige risici for, at projekter pludselig strander og ikke bliver gennemført. Ofte som følge af eksterne faktorer.
Historisk set har en stor del af afsætningsrisikoen ligget hos planteskolerne. Også under det nuværende niveau for skovrejsning. Men oplevelsen af, at planlagte projekter pludselig og sent i plantesæsonen bliver aflyst, har dog gennem årene medført store økonomiske tab for planteskolerne. Det skyldes blandt andet manglende kapacitet i myndighedsbehandlingen, løbende ændringer i vilkår fra år til år – herunder tilskudssatser – samt for mange lov- og regelmæssige forhindringer er blandt de årsager.
Færdigproducerede planter har en udløbsdato, som hedder ultimo juni hvert år. Som konsekvens heraf har planteskolerne været nødt til at kassere og afbrænde mange kvalitetsplanter af god genetik rettet mod skovrejsning. Dette har pålagt planteskolerne store økonomiske tab.
Hvis planteskolerne skal opgradere deres produktion så drastisk, som den grønne trepartsaftale lægger op til, kræver det en ændring i risikofordelingen. Ingen planteskole kan økonomisk bære at skalere under den nuværende aftaleform. Risikoen er ganske enkelt for stor.
Behov for plan og garanti
En overordnet rammeplan er derfor afgørende for at nå de opsatte mål og nødvendig for alle led i frø- og planteforsyningskæden. Uden en sådan plan mangler aktørerne et solidt grundlag for at øge kapaciteten og optimere forsyningsprocessen, hvilket samtidig vil styrke mulighederne for at skabe sikkerhed bagud i kæden.
Hvis dette historiske plantningsprojekt skal lykkes, er der behov for tilstrækkelig sikkerhed i planteforsyningen. Det kræver, at planteskolerne får en afsætningsgaranti for produktion af de mange millioner ekstra planter, der skal bruges til at forøge det danske skovareal med knap 40 procent.
