Ikke kun i Danmark – men i hele EU – er privat kapital en nødvendighed for at opnå de ambitiøse mål om skovrejsning frem mod 2050. EU-Kommissionens strategi understreger, at inddragelsen af private midler er afgørende for at accelerere indsatsen. Uden dem vil det gå for langsomt.
Grøn Trepart har sat mål om at rejse 250.000 hektar skov på landbrugsjord og afsat 40 mia. kr. til omlægningen. Men det er ikke nok.
Privat marked vokser
I de senere år er der opstået et marked for privatfinansieret skovrejsning. Det kan eksempelvis være virksomheder, hvor det ikke er fysisk muligt at nedbringe CO2-udledningerne yderligere i det givne år. Her kan skovrejsning være et bidrag til klimaindsatsen – oftest svarende til den udledning, virksomheden ikke selv kan reducere.
Med Klimaskovfonden er fokus drejet mod virksomheders mulighed for at reducere Danmarks klimaaftryk ved at støtte skovrejsningsprojekter via bidragskreditter. Bidragskreditterne kan indgå i virksomheders ESG-regnskaber og dokumenteres som indsats “Beyond Value Chain” – altså uden for virksomhedens værdikæde.
Hvis virksomheder skal trække skovrejsningens CO2-lager i deres direkte udledninger (scope 1), kræver det ejerskab af den jord, skoven står på. Men især for de mindre virksomheder er det ikke en realistisk mulighed.
Så hvis en virksomhed ikke ønsker bidragskreditter eller at investere i køb af jord for at plante skov selv, hvad er deres muligheder så?
ESG-dokumentation driver efterspørgsel
For en lang række virksomheder er reduktion af CO2-udledning ikke den primære grund bag deres ønske om at bidrage til skovrejsningsprojekter. 90-95 procent af vores virksomhedssponsorer fremhæver de mange andre gavnlige effekter ved skovrejsning som de primære årsager til deres engagement: bedre klima, øget biodiversitet, mere natur, flere rekreative områder, grundvandssikring og reduceret kvælstofudledning.
I virksomheders ESG-rapportering kan skovrejsning give værdifulde point i miljø-punkterne klimaforandringer, vandressourcer og biodiversitet. Samtidig dokumenterer det virksomhedens sociale ansvar.
Med de kommende EU-krav til virksomhedernes ESG-dokumentation ventes denne finansieringskilde til skovrejsning at stige markant de kommende år. Dette vil spille en væsentlig rolle i at nå Danmarks skovrejsningsmål hurtigere. Men som Danmarks største ikke-statslige tilskudsordning forventer vi dog lige konkurrencevilkår.
Men hvad er udfordringerne? Vi kan få øje på i hvert fald tre væsentlige:
1. Indkomstkompensation
Den grønne treparts tilskud til lodsejere, der ønsker at plante skov, er på mindst 75.500. Tilskuddet består af et skovrejsningstilskud på 45.500 kr. samt en kompensation for tabt jordværdi på 30.000 kr. kaldet indkomstkompensation. Dette gør det samlede arealtilskud fra Grøn Trepart 30-50 procent højere end allerede eksisterende tilskudsordninger.
Private tilskudsordninger som vores, der udelukkende baseres på donationer, kan få svært ved at konkurrere, hvis vi også skal matche grøn treparts indkomstkompensation. 80 procent af de donationer vi modtager går direkte videre til lodsejer som tilskud til etablering af skov. Hvis ikke vi er konkurrencedygtige på dette tilskud, vælger lodsejer et andet tilskud.
Konsekvensen kan blive, at virksomheder der ønsker at lave skovrejsning med ESG-formål vil kigge efter andre aktiviteter end skovrejsning, da det simpelthen bliver for dyrt, hvis de også skal være med til at finansiere lodsejers indkomstkompensation via deres donation.
Et ændringsforslag til Klimaskovfondens vedtægter, som giver dem adgang til at yde indkomstkompensation, er netop nu i høring. Hvis kun de får adgang til at give indkomstkompensation med midler fra Grøn Trepart, vil der opstå en uhensigtsmæssig og monopollignende situation, der ikke fremmer skovrejsningen i Danmark.
Løsningen er, at alle lodsejere skal kunne modtage indkomstkompensation – uanset om de vælger en offentlig, halvoffentlig eller privat tilskudsordning til deres skovrejsning. Det vil skabe lige konkurrencevilkår på tilskud til skovrejsning og sikrer, at alle virksomheder har mulighed for at bidrage til skovrejsning i Danmark.
2. Sikring af rent drikkevand
Nye undersøgelser viser, at over halvdelen af danske drikkevandsboringer er forurenet med pesticider. Derfor foreslår vi ligesom Danva og Danske Vandværker at Grøn Trepart tilføjer målrettet beskyttelse af grundvand til aftalen, så skovrejsningsprojekter over grundvandsdepoter prioriteres lige så højt som områder med nitratudvaskning til de danske fjorde. Dette vil åbne for flere skovrejsningsprojekter over hele landet.
3. Krav om additionalitet
Den primære forudsætning for at der udstedes en bidragskredit baseret på skovrejsning er princippet om additionalitet. Det betyder, at virksomheder skal dokumentere, at givne klimatiltag ikke var blevet gennemført alligevel.
Men netop kravet om additionalitet er udfordret, når grøn trepart lover at levere 250.000 ha. offentlig finansieret skov. Hvordan kan virksomheder argumentere for, at skoven ikke ville være blevet rejst alligevel – at den ligger ud over de 250.000 ha? Virksomheder der ønsker at bidrage til CO2-reduktion via skovrejsningsprojekter kan derfor blive tvunget til at søge projekter udenfor Danmarks grænser, da forudsætningerne for udstedelse af bidragskreditter muligvis ikke er til stede på det danske marked.
Dette skal der skabes 100 procent klarhed over så hurtigt som overhovedet muligt, så vi undgår, at ambitiøse danske virksomheder fravælger at investere i skovrejsning på grund af usikkerhed og manglende transparens.
Alternativt kan virksomheder vælge en ren ESG-tilgang, hvor fokus er på de øvrige positive effekter af skovrejsning. Men det er nok de færreste private bidragsydere, der ønsker at finansiere lodsejers indkomstkompensation, hvis andre tilskudsmuligheder (læs: grøn trepart og Klimaskovfonden) har adgang til denne skattefinansierede pulje.
