Private aktører vil forny skovbrugets viden

Skovene har forandret sig markant siden Statens Forstlige Forsøgsvæsen begyndte sine træartsforsøg for mere end hundrede år siden. Men i de seneste årtier har forskerne stort set ikke anlagt nye skovforsøg, fordi politikerne ikke prioriterer indsatsen – på trods af mål om mere skov i Danmark. Sådan lyder kritikken fra skovbranchen, hvor et nyt samarbejde har set dagens lys.

Foto: Joakim Bisgaard Jensen

”Med det her forsøg skaber vi revolutionerende ny viden, som vi slet ikke er i besiddelse af nu,” siger Thomas Toftgaard, mens han står mellem rækker af små lærketræer, der med sine lysegrønne knopper er lige på nippet til at springe ud til en ny vækstsæson.

Til dagligt er han divisionsdirektør i Hedeselskabet, hvor han blandt andet er ansvarlig for frøavlsvirksomheden HD Seed ved Silkeborg. Men i dag er han kørt ud til Birkebæk Plantage syd for Herning, hvor han har taget første spadestik til at løse et særligt problem sammen med tre andre brancheaktører.

”Her har vi anlagt et forsøg med hybridlærk, for at se hvordan arten vokser. Vi siger, den vokser hurtigere end dens moderarter, men det ved vi faktisk ikke med sikkerhed,” siger skovfoged Daniel Hintz fra Løvenholm Gods på Djursland, der er en del af et nyt, bredt samarbejde i sektoren, hvor også det sjællandske gods Bregentved og Plantningsselskabet Sønderjylland deltager.

De fire brancheaktører er gået sammen for at forny den viden, som Statens Forstlige Forsøgsvæsen siden 1901 har været bannerfører for gennem en række langsigtede træartsforsøg. Op gennem 1900-tallet mundede indsatsen fra bl.a. forsøgsvæsenet ud i en række tabeller, der beskriver de enkelte træarters produktionspotentiale – de såkaldte tilvæksttabeller.

”Vi har i dag mere end 15 primære arter, som væsenet har afprøvet og opsamlet viden på, og som vi dag har tilvæksttabeller for. I andre lande har de kun 3-5 arter,” fortæller Daniel Hintz

”På dét område er Dansk Skovbrug toppen af poppen i Europa,” supplerer Thomas Toftgaard.

Men sådan bliver det måske ikke ved med at være. Statens Forstlige Forsøgsvæsen, som i dag er en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet, er nemlig ikke, hvad det har været, lyder bekymringen fra branchen.

”Det politiske fokus har ændret sig. Skovbrugsforskningen er blevet slanket siden Forsøgsvæsenets storhedstid, og i dag bliver der desværre kun etableret nye skovforsøg i et meget begrænset omfang. Desværre har IGN knap nok ressourcer til at måle, hvad der allerede er sat i værk,” siger Daniel Hintz, der samtidig fremhæver kontrasten til det aktuelle politiske mål om yderligere 250.000 skov i Danmark.

”Vi ser nu igen en revival med skovrejsning – men skovbrugsforskningen er kraftigt amputeret i forhold til Forsøgsvæsenets velmagtsdage, hvor vi nød godt af deres omfattende arbejde.”

Også Naturstyrelsen har gennem en årrække bidraget med forsyning af skovfrø og forædling af forskellige frøkilder (provenienser) gennem Statsskovenes Planteavlsstationen, som blev oprettet i 1947.

”Men de sætter desværre heller ikke nye forsøg i gang med samme frekvens som tidligere. De mangler også ressourcer,” påpeger Thomas Toftgaard. ”Derfor er det dybest set gammel viden, som skovbruget opererer ud fra i dag. Mange af de gamle provenienser, som vi har en masse viden om, falder løbende bort. Derfor er der behov for, at vi sætter nogle nye forsøg i gang med de træarter og provenienser, vi bruger i dag.”

Foto: Joakim Bisgaard Jensen

Forsøg med hybridlærk viser vejen

Og det er præcist det, de fire brancheaktører har tænkt sig at gøre – og som de allerede er begyndt på med hybridlærkeforsøget. Det er anlagt fire forskellige steder i landet hos de respektive aktører, hvor projektmagerne afprøver syv forskellige typer af hybridlærk for at se, hvordan de vokser.

”Vi ser nogle konkrete forskelle mellem de forskellige provenienser af hybridlærk i skoven. Men vi har ingen fakta på det, så vi ved det ikke. Det bliver vi klogere på med det her forsøg,” siger Thomas Toftgaard.

Forsøget skal bl.a. bidrage med viden om de kortsigtede forskelle mellem de enkelte provenienser af hybridlærk på parametre som højdevækst, vitalitet og rethed. Herefter kan Landbrugsstyrelsens ”Kåringsudvalg for skovfrø og -planter” godkende de forskellige frøkilder som ’afprøvet’.

”Men vi har også brug for at vide, hvordan træerne vokser på længere sigt. Vi vil gerne kende totalproduktionen på et areal over fx 80 år,” pointerer Daniel Hintz, der som skovfoged kan bruge denne viden til træffe beslutninger om den fremtidige skovforvaltning, som både skal tage hensyn til klimaforandringer og ændrede samfundskrav.

Derfor er forsøget tilrettelagt med små blokke på 0,1 ha, så de forskellige provenienser af hybridlærk kan drives som selvstændige bevoksninger med løbende opmålinger af tilvækst og hugst. Det vil på sigt kunne munde ud i en tilvæksttabel for hybridlærk, som skovbruget slet ikke råder over i dag.

Og selvom der findes tal for fx rødgran og bøg, så efterspørger branchen alligevel nye forsøg.

”Der er brug for ny viden om alle træarter. Tilvæksttabellerne bør opdateres, for træerne vokser meget mere i dag, end de gjorde for 50 og 100 år siden. Det skyldes både den genetiske forædling, som branchen aktivt har fremmet, men også forbedrede vækstvilkår i skovene,” siger Thomas Toftgaard.

Penge på spil

Vækstvilkårene er fx markant forbedrede i Birkebæk Plantage, hvor de første træer blev plantet på ufrugtbar hede i 1870’erne, og hvor branchen nu har etableret sit eget kombinerede proveniens- og produktionsforsøg. Men det er ikke noget nyt, at skovbruget eksperimenterer, og erhvervet har en indgroet kultur for vidensdeling gennem konferencer og ekskursioner. Men det er noget nyt, at et bredt samarbejde i sektoren sætter mere systematiske og storstilede forsøg i gang, fortæller aktørerne.

”Det ville ikke have samme troværdighed, hvis det fx kun var Hedeselskabet, der stod bag forsøget.” siger Thomas Toftgaard. ”Derudover er det noget nyt, at initiativet kommer fra sektoren selv. Førhen var det jo staten, der koordinerede indsatsen.”

Daniel Hintz fremhæver også, at forsøgsdesignet er blevet til i tæt samarbejde med Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet – både gennem sparring med relevante forskere, men også gennem målrettede bacheloropgaver. På den måde har projektmagerne forsøgt at gøre forsøget så videnskabeligt som muligt. Men de erkender også akilleshælen ved et privat forskningsinitiativ.

”Vi er jo også styret af kommercielle interesser,” medgiver Thomas Toftgaard.

HD Seed kan fx få en økonomisk gevinst ved forsøget, fordi de ejer en del af de provenienser, som med forsøget kan blive godkendt af Kåringsudvalget, hvorefter frømaterialet kan sælges til en højere pris på markedet. Aktørerne fremhæver det også som en svaghed, at forsøgene ikke længere er styret af en central instans, der kan prioritere projekterne mere uvildigt.

”IGN ville jo også kunne tage mere risiko og fx teste træarter, som ikke er kommercielt interessante i dag, men som måske bliver det om 50-100 år. Den tålmodighed har vi ikke,” erkender Daniel Hintz.

Det handler dog ikke udelukkende om penge for de involverede parter. Fx har både Hedeselskabet og Løvenholm Fonden også til formål at understøtte udvikling i skovbruget og har derfor mulighed for at bidrage til nye skovforsøg på den konto.

Foto: Joakim Bisgaard Jensen

Opråb til politikere og branche

Og udvikling er der ifølge det nye branchesamarbejde brug for, hvis dansk skovbrug fortsat skal være toppen af poppen i Europa

”Det her er også lidt et opråb til branchen om, at hvis vi vil beholde førertrøjen, så bliver vi nødt til at sætte nogle nye forsøg i gang,” siger Thomas Toftgaard.

”Når det gælder ny viden om træproduktion er de statslige aktører svækket. Og hvis branchen ikke gør noget, står vi alle sammen svækket tilbage. Derfor er vi nødt til at finde fælles dagsordener. Vi bliver nødt til at tænke på en ny måde, når vi skal til at opfinde de her projekter selv,” supplerer Daniel Hintz.

Kan I løfte opgaven med at forny den forældede skovbrugsviden?

”Vi kan ikke klare det hele, nej. Men især på de områder, hvor der også er kommercielle interesser, kan og skal sektoren i større grad løfte opgaven selv,” vurderer Thomas Toftgaard, der dog undrer sig over den manglende statslige opbakning:

”Politikerne vil gerne have mere skov, men alle værktøjer er gamle og rustne. Det er helt uforståeligt, at man ikke sætter penge af til at blive det skovland, som man siger, man gerne vil være. Det kræver penge til et centralt forsøgsvæsen, der kan skabe ny og opdateret viden.”

Mangler midler til skovforskning

Og det er ikke kun ude i erhvervet, de savner politisk fokus på at skabe ny skovbrugsviden. Også på IGN ønsker seniorforsker og leder af sektion for Skov og Bioressourcer, Thomas Nord-Larsen, sig flere penge til forskning i skovbruget.

”Vi vedligeholder de eksisterende skovforsøg. Men det er jo rigtigt nok, at vi ikke sætter nær så mange forsøg i gang, som forsøgsvæsenet gjorde i sin tid. Men det skyldes jo, at vi ikke har ressourcerne til det,” siger han.

Savner I opbakning fra Christiansborg?
”Vi savner i hvert fald midler til at sætte nye skovforsøg i gang. Og hvis det var en politisk prioritering, går jeg ud fra, at pengene ville være der.”

I de seneste årtier har skovforskerne derfor været afhængige af forskningspuljer for at kunne sætte nye forsøg i gang, fortæller han. Men flere af puljerne findes ikke mere, og mange af de fonde, som kunne være relevante at søge, stiller umulige krav.

Hybridlærk og provenienser

Allerede i midten af 1700-tallet kom den første lærkeart til Danmark – den såkaldte europæiske lærk. Senere kom den japanske lærk til, som har den fordel, at den ikke er udsat for lærkekræft. Til gengæld har den en skæv form, som giver problemer på savværker. Derfor blev der udviklet en hybrid mellem de to arter, som både er ret og sund. Hybridlærken blev i 1970’erne indført til dansk skovbrug, hvor den i dag er den hyppigst plantede lærkeart.

Ligesom for andre træarter findes der forskellige typer – eller provenienser – af hybridlærk. Proveniens henviser til det genetiske ophav og angiver typisk den bevoksning, hvor den pågældende frøkilde stammer fra. Forskellige provenienser af hybridlærk har også forskellige egenskaber – nogle vokser fx hurtigere end andre, ligesom der også kan være forskel på parametre som rethed, frostresistens og vitalitet.
 

”Vi kunne godt søge midler fra fx Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden, men deres sigte er meget kort. De kræver, at vi kan fremvise resultater indenfor få år, og det passer dårligt til langsigtede skovforsøg,” forklarer Thomas Nord-Larsen, som er ærgerlig over, at det ikke er muligt at vedligeholde det arbejde, som forsøgsvæsenet startede for over hundrede år siden.

”Vores nuværende viden om skovene er jo ikke kommet ud af det blå. Og når vi siger, vi har brug for en grøn omstilling, så har vi som samfundet også behov for vedvarende skovforskning. Særligt med tanke på den markante udvidelse af skovarealet, som politikerne lægger op til.”

Det seneste skovforsøg blev anlagt i 2019, hvor forskellige provenienser af rødel i blev undersøgt for deres langsigtede vækstpotentiale på tør jord. Men heller ikke her rækker fondsmidlerne til at følge forsøget til dørs, lyder det.

Branchens eget hybridlærkeforsøg er også blevet til med hjælp fra forskerne på IGN. Men den type samarbejde mangler også finansiering, fortæller Thomas Nord-Larsen:

”Vi støtter gerne op om gode forskningsinitiativer fra erhvervet, men vi må vi desværre tit sige nej, fordi der simpelthen ikke er penge til det.”

Han fremhæver dog et aktuelt initiativ, hvor IGN, Naturstyrelsen og de private frøavlsvirksomheder Levinsen og HD Seed forsøger at finde finansiering til et samarbejde om skovtræforædling i relation til klimaforandringer.

Se alle artikler fra Magasinet Skoven