Skoven er et levested for mange af vores arter – et refugie fra mennesket og vores effektive landbrug, byer, veje, der presser arterne. Men det er samtidig et sted, hvor mennesker kan finde ro og dyrke interesser. Skoven er også en ressource, der anvendes og efterspørges i større og større grad – en ressource, som kan substituere energitunge materialer og lagre CO2. Og skoven beskytter grundvandet. Ja, jeg kunne egentlig blive ved med at liste fordele ved skov.
Med så mange interessenter er det blevet tydeligt, at der er forskellige holdninger til, hvordan skovene i Danmark skal forvaltes. Interessen for skoven fylder både hos forvalterne, brugerne, miljøforskere og politikere. Folkesundhed, klimakrise, biodiversitets-, forsynings- og energikrise er alle udfordringer, som skoven kan bidrage til at løse eller reducere.
Utroligt nok, at skovens areal på 632.711 ha (14,7 procent) ud af Danmarks samlede areal på 4.295.100 ha kan betyde så meget for vores fremtid, sundhed og forsyning.
Ligesom landbruget har et ansvar for at levere føde til mennesker og dyr, har skovbruget et ansvar for at levere træ. Men både landbruget og skoven har samtidig et ansvar for at beskytte og bevare naturværdierne. Forvaltningen af skovene skal derfor være flersidigt målrettet, så den kan være med til at løse samfundets udfordringer.
Ja, det er et stort ansvar, og nej, vi kan ikke gøre det alene eller uden indfrielse af planerne for udvidelse af Danmarks skovareal.
Mere skovrejsning
Danmarks klimamål fastslår, at vi skal sænke vores CO2-udledning med 70 procent inden 2030 i forhold til niveauet fra 1990. Produktionsskoven sikrer, at skovene bliver ved med at vokse, optage og lagre CO2, mens træet, der bliver tyndet ud, kan substituere energitunge materialer.
Nettobindingen af CO2 er stor i dyrkede skove og på skovrejsning. I den urørte skov sker der et optag af CO2, men efter en årrække er skoven i balance og bidrager ikke længere til at optage CO2. Det skyldes, at der ikke foretages tyndinger, så de stående træer kan optage og vokse på den nye plads, og at store træer ikke vokser i samme grad som unge træer og dermed ikke optager CO2 i samme mængde. Desuden har den urørte skov store mængder af dødt ved, der i forrådnelsesprocessen frigiver CO2.
Så hvis planerne om 75.000 ha urørt skov skal gennemføres retfærdigt, må det vel erstattes af skovrejsning, der vil kunne optage den samme mængde CO2 og levere råtræ.
Politiske aftaler om at udlægge 75.000 ha statsskov til urørt skov og der også udfase løvtræsproduktionen inden 2027 skaber en reduceret træproduktion – en beslutning, der kun tager højde for at bidrage til løsningen af biodiversitetskrisen.
Desværre er urørt skov blevet synonym med løsning på biodiversitetskrisen. Flere undersøgelser viser dog modsat, at noget af det, som mangler i skoven i dag, er dynamikker og forstyrrelser, elementer, som findes i aktiv skovdrift.
Det dyrkede skovareal i Danmark i dag leverer ca. en femtedel af vores forbrug i gavntræ til byggeri og møbler, og at udlægge god produktionsskov til urørt skov vil udfordre leveringen af dansk træ. Med den stigende efterspørgsel på træ vil det føre til en øget import for at kompensere for udfasningen af dansk træ fra statsskovene.
Denne beslutning harmonerer dårligt med målsætningen om at reducere Danmarks CO2-udledninger. Skal vi forøge vores forsyningsgrad, nytter det ikke at stoppe driften af skoven og forøge vores skovareal i det langsomme tempo, det sker i dag.
Der kan derudover sættes store spørgsmålstegn ved klimaeffekten og specielt produktionen af træ til materialer og produkter fra de skovrejsninger, vi anlægger og har anlagt de seneste år. Vi etablerer langt overvejende løvtræ og i blandinger og systemer, hvor det er tvivlsomt, hvor stor en produktion det ender med at bidrage med.
Beskyttelse af naturen
Det nyeste er EU’s nye biodiversitetsstrategi, der indebærer en beskyttelse af 30 procent af EU’s natur, heraf 10 procent strengt beskyttet natur.
Denne strategi har flere partier taget til sig som en del af en naturlov, der på samme måde også skal give 30 procent beskyttet natur i Danmark En rapport fra Aarhus Universitet har vist, hvor arealerne skulle udpeges, hvis det skulle ske, og her er en tredjedel af de beskyttede og strengt beskyttede områder skov, og det vil påvirke ca. to tredjedele af de private skovarealer.
Det er endnu ikke besluttet fra EU´s side, hvad beskyttet natur defineres som. Hvis denne beskyttelse indebærer, at arealerne skal udlægges til urørt skov, vil det få en konsekvens for leveringen af dansk træ, som igen skal følges op med større import af træ til den stigende efterspørgsel.
En naturlov kan være en måde at beskytte naturen, men modsat spørger jeg: Hvad så med en lov, som beskytter skovarealer med nåletræer, der sikrer CO2-optag? Hvis der skal være ligevægt på lovgivning af naturen, skal klimabeskyttelse også være på dagsordenen.
Et eksempel kunne være at beskytte 50 procent af vores skovareal som klimabeskyttelsesområde, hvor nåletræer ikke udskammes, men værdisættes for deres evner, som løvtræer ikke kan levere i samme grad.
Danmarks skovareal på godt 14 procent har et kulstoflager i den levende vedmasse på 42,2 mio. ton. Med målsætningen om 20-25 procent skov inden 2040 vil det være med til at hjælpe flere af de udfordringer, vores skovareal i dag står overfor. Med et skovareal på 25 procent vil der kunne opnås ca. 30 procent reduktion af netto-CO2-udledningen. Derudover leverer skovene det efterspurgte træ, beskytter grundvandet og sikrer levesteder.
Produktionsskovens fremtid
Vi skal have bæredygtig produktionsskov, hvor mennesker – både nuværende og kommende generationer – skal kunne anvende naturressourcer uden at forgribe sig på dem. Hvor økologiske, sociale og økonomiske faktorer afvejes.
Det danske skovbrug bevæger sig godt imod denne afvejning. Det er bevist gennem målinger, der viser, at tilvæksten er større end hugsten. Samtidig gøres der en større indsats for at beskytte naturværdier.
Vi skal fortsat vise behovet for dyrket skov og beskyttelse af naturværdier, fx ved at udlægge areal til biodiversitet på arealer med høj biodiversitetsværdi, eller hvor CO2-udslippet ikke vil være betydeligt. Det er ofte områder, som i forvejen er uproduktive, og på den måde kan vi vise, at produktion og biodiversitet godt kan forenes. Og vi skal fortsætte produktionen af nåletræer, både kendte arter og provenienser, men også nye, for at skabe en bred genetisk variation.
Vi skal omfavne skovens ydelser for at bevare vores ”license to produce”. For at imødekomme efterspørgsel på træ og flis, klimakrise og biodiversitetskrise skal skoven stadig dyrkes bæredygtigt med flere formål. Skovene skal tilpasse sig fremtidige udfordringer, fra mennesker og klima samt fremtidig efterspørgsel.
Dertil skal nye arealer, som har potentiale, tilplantes med træarter, der både gavner klimaet og områder med høj biodiversitet, og beskyttes.
På den måde sikrer vi både aktivt skovbrug, som leverer ressourcer i dag, og skovrejsning, som sikrer nye skovarealer med træer, der optager CO2 og leverer fremtidige ressourcer og beskyttelse af levesteder til de arter, som knytter sig til skov.
I stedet for at fokusere på at udlægge produktionsmæssig god skov til urørt skov skal der være større fokus på at udvælge arealer med potentiale for biodiversitet og arealer med fokus på produktion til fordel for klima og forsyning.
