Projektgruppe: Droner skal afsløre skovens fulde potentiale

Gennem virksomheden InNovaSilva udvikler en projektgruppe nye metoder, der hurtigere og mere præcist end tidligere kan opgøre skovens tilvækst ved hjælp af droner og GPS. Det skal dokumentere den aktive skovdrifts potentialer, lyder det.

Andreas Davidsen fremviser projektgruppens drone, som er indkøbt med midler fra Godfred Birkedal Hartmanns Familiefond. Han flankeres her af Laura Roed Bonde og Palle Madsen
Foto: Joakim Bisgaard Jensen

De store og ægformede blade med lange spidser er stadig gule her sidst på efteråret. Men skraber man støvlen hen over skovbunden, møder man hurtigt den brune muldjord, der vidner om gode vækstforhold for de op til 30 meter høje og 55 cm tykke popler med gråhvid og let furet bark.

Træerne står på Palle Madsens skovejendom i den sydlige udkant af Vejle. Og de har fungeret som den første testbevoksning for de droner, der skal bane vejen for hurtigere og mere præcise opmålinger af skovene.

”Der skal nye boller på suppen, hvis vi vil dokumentere skovens fulde potentiale,” konstaterer han med henvisning til de traditionelle metoder, hvor træhøjden bliver opmålt ved hjælp af målebånd og håndholdte højdemålere, og hvor gamle skovbrugstabeller stadig er det bedst tilgængelige instrument til at vurdere skovens vækst.

Gennem firmaet InNovaSilva har han sammen med en projektgruppe derfor fået bevilget midler fra Godfred Birkedal Hartmanns Familiefond, som gerne vil støtte et initiativ, der kan omsætte den allerede kendte droneteknologi til skovbrugsviden og -praksis.

Koblingen manglede

Palle Madsen er ph.d. i skovbrugsvidenskab og har forsket i skovbruget i mere end 30 år. Droner lærte han til gengæld ikke noget om på Landbohøjskolen, og derfor har han allieret sig med 33-årige Andreas Davidsen, der er projektgruppens droneekspert:

”Vi kunne se, at der var noget udstyr, der var så godt, at nu kunne vi koble Palles skovfaglige viden med den nyeste teknologi,” siger han om anledningen til samarbejdet.

Siden sin tid på Skovskolen i Nødebo, hvor han i 2018 blev uddannet skov- og landskabsingeniør, og sidenhen kandidaten i naturforvaltning har han interesseret sig for, hvordan droner kan integreres i skovbruget.

”Men dengang var der aldrig nogen, der gjorde noget. Der var meget snak om, hvor stor nøjagtigheden på de droneopmålte højder mon var, men det blev aldrig et operationelt værktøj i løbet af min tid på Skovskolen,” fortæller Andreas Davidsen.

I dag ved han, at han ved hjælp af kortmateriale fra Dataforsyningen kan finde terrænets højde over havet, som han kan trække fra den droneopmålte trætop.

”På den måde kan vi faktisk finde højden på alle træerne ret præcist.”

Han forklarer, hvordan projektgruppen har krydstjekket poplernes højde i Palle Madsens testbevoksning ved at fælde dem og trække et målebånd ud til topknoppen.

”De fleste ligger inden for 5-20 cm. Det er meget præcist. Andre gange ser vi lidt større afvigelser, men dronen måler stadig længder bedre end det, en Suunto-måler kan præstere,” pointerer Andreas Davidsen med henvisning til de håndholdte højdemålere fra Finland, der har været standardudstyr i skovbruget siden 1970’erne.

En hurtig og præcis metode

Med helt almindelige dronebilleder kan man altså hurtigt måle højden på samtlige træer i en almindelig bevoksning.

Det interessante er dog ikke selve højden, men skovens samlede vedmasse og produktion, som er tæt koblet til både økonomisk forrentning og CO2-optag.

Det forklarer Laura Roed Bonde, der er i gang med sit fjerde år på Skovskolen og er studentermedhjælper hos InNovaSilva. Som en del af droneprojektet assisterer hun Andreas Davidsen fra jorden, hvor hun måler diameteren på udvalgte træer i testbevoksningerne.

”Samtidig bruger jeg GPS’en til at bestemme træets koordinater, så vi kan sammenholde diameteren med den højde, Andreas har målt med dronen,” forklarer hun.

Når alle træhøjderne er kortlagt af dronen, er det nok med en 15-20 GPS-koblede diametermålinger for at kunne bestemme bevoksningens samlede vedmasse. Og det er samlet set en metode, der er både hurtigere og mere præcis end de traditionelle, vurderer Laura Roed Bonde:

”Alternativet er jo, at vi udover diametermålingen også skal udføre relativt usikre højdemålinger på de samme 15-20 træer. Vi er også nødt til at komme rundt i andre afdelinger af skoven, og vi skal kende stamtallet pr. ha. Det tager virkelig lang tid.”

Poplerne på Palle Madsens ejendom har fungeret som en af testbevoksningerne i droneprojektet.

Foto: Andreas Davidsen

”Skovene vokser mere, end vi tror”

Resultatet fra opmålingen af poplerne i testbevoksning viser, at der før et kraftigt tyndingsindgreb i juni stod 541 kubikmeter pr. ha. Sidenhen er bevoksningen ikke blevet opmålt med drone, men gruppen vurderer, at der efter sommerenshugst står omtrent 330 kubikmeter tilbage pr. ha.

De 20 år gamle popler blev etableret uden mulighed for renholdelse og som en ekstensiv forkultur, hvis formål først og fremmest har været at beskytte de bøgetræer, som blev sået ud mellem de plantede popler. I betragtning heraf er Palle Madsen imponeret over væksten.

INNOVASILVA OG DRONEPROJEKTET

ormålet med Palle Madsens forskningsvirksomhed InNovaSilva ApS er at udvikle innovative løsninger til skovbruget samt at styrke forbindelsen mellem videnskab og praksis.
Droneprojektets mål er at udvikle en hurtig og præcis metode,
der kan dokumentere skovens værdier. Projektgruppen består
foruden Palle Madsen af:

Andreas Davidsen, droneekspert gennem firmaet Naturløsninger

Laura Roed Bonde, skov- og landskabsingeniørstuderendeog deltidsansat hos InNovaSilva

Anders Tærø Nielsen, skov- og investeringsdirektør hos
Remixed Nature

Godfred Birkedal Hartmanns Familiefond har støttet projektet med 800.000 kr.

”Skovene vokser mere, end vi tror. Men vi får kun aktiveret potentialet, hvis vi kan dokumentere trævæksten og CO2-optaget. Det er helt afgørende for at forklare både politikere og danskerne i almindelighed, hvad der faktiske sker ude i skovene,” understreger Palle Madsen.

Ifølge Skovstatistikken fra IGN på Københavns Universitet optager de danske skove i gennemsnit knap 10 ton CO2 pr. ha om året. Men med data fra nyere droneopmålinger vurderer skovforskeren, at fremtidige bevoksninger sagtens kan præstere det dobbelte eller mere:

”Et CO2-optag på 20 ton pr. ha er et realistisk bud for skovrejsning med produktion og CO2-effekt som de vigtigste mål – også selvom man inddrager skovbryn og arealer reserveret til biodiversitet. Men det kræver højproduktive arter og forkulturer på de gode produktionsflader,” forklarer han om sine beregninger.

Regeringen har en målsætning om at plante 250.000 ha nye skove. Hvis Palle Madsen har ret i sine dronebaserede tilvækstberegninger, vil disse nye skove inden for et årti optage 5 mio. ton CO2 om året – svarende til ca. 11 procent af Danmarks samlede udledning.

”Hvis vi bare kommer i gang med at plante nu, kan vi være meget langt allerede om 10-15 år, konkluderer han.

Investering i flere bundlinjer

Skovens vækst er ikke kun vigtig at dokumentere i klimasammenhæng. Det understreger projektgruppens fjerde medlem, Anders Tærø Nielsen, som til dagligt er medejer af virksomheden
Remixed Nature, der tilbyder skovinvesteringer:

”Uanset om man er almindelig skovejer eller investor, vil man jo gerne vide, hvordan skoven udvikler sig,” siger han.

Det er derfor også hjerteblod for ham at udvikle nye metoder, der mere præcist end tidligere kan estimere skovens vækst.

”Det er enormt vigtigt for hele branchen, at vi kan dokumentere skovens vækst med høj troværdighed,” pointerer Anders Tærø Nielsen, som blandt andet har siddet over for finanstilsynet, der forlanger pålidelige fremskrivninger for investeringer i skov.

Med en fortid som adjunkt på Københavns Universitet, hvor han beregnede skoves CO2-effekter, er han projektets ”regnedreng”. Det er hans opgave at sammenstille modeller, der automatisk integrerer data fra dronebillederne og de GPS-koblede diametermålinger.

”Sammen med Conterra og Hjorthede Planteskole er vi ved at udvikle en app, der ikke blot beregner skovens stående vedmasse, men som også kan fremskrive skovens vækst, så det bliver muligt for skovejeren at lave et mere realistisk budget, der tager afsæt i faktiske målinger i stedet for gamle skovbrugstabeller.”

Skovene vokser i dag så godt, at man ifølge Anders Tærø Nielsen uden problemer kan dokumentere en forrentning af investeringen (ROI) på 7-9 procent for træarter som rødgran, der har mellemlange omdrifter, mens langsigtede investeringer som bøge- og egeplantinger kan forrente sig med 4-5 procent.

Nu har vi snakket meget om økonomi og hardcore klimaberegninger. Hvad med de mere bløde biodiversitetsværdier – er det også noget, I kigger på?

”Projektet er jo at udnytte dronens potentiale til fulde i alle skovens aspekter, og det gælder selvfølgelig også biodiversitet,” bryder projektets droneekspert Andreas Davidsen ind.

Anders Tærø supplerer: ”Og investorer vil jo også gerne vide, hvad de får for deres investeringer – og de tænker altså i flere bundlinjer og ESG-rapporter, så det er lige så vigtigt at have styr på den del af skoven.”

Andreas Davidsen forklarer, hvordan droner allerede i dag kan erkende forskellige skovstrukturer og på den måde kan dokumentere de biologisk værdifulde arealer.

”Men ellers er det et lidt uudforsket område, hvor vi gennem projektet også håber at kunne bidrage med noget nyt.”

Det kunne fx være at registrere dødt ved i skovbunden eller identificere biologisk værdifulde træer, så skovejeren både kan dokumentere hele områder og mindre strukturer, der har betydning for biodiversiteten.

”Men det kræver en højere detaljeringsgrad, som det nok bliver svært at opnå med almindelige dronebilleder. Derfor kigger vi også på lidar-udstyrede droner, der sender lysstråler ned igennem skoven og på den måde måske kan være med til at identificere de her lidt mindre naturelementer,” forklarer Andreas Davidsen om den mulige innovation i projektet.

Andreas Davidsen gør dronen klar, inden han sender den hen over træerne for at gøre værdierne op.

Foto: InNovaSilva

Tilbage på sporet

Både de biologiske og økonomiske værdier bliver afgørende at kunne kortlægge meget mere præcist i fremtiden.

Det mener Palle Madsen i hvert fald. Skovforskeren spår, at bæredygtigt producerede træprodukter bliver mere værd i takt med klodens stigende befolkning og overgangen til et biobaseret samfund.

”Så bliver det endnu vigtigere at få overblik over, hvor vi skaber værdier, og hvor vi taber værdier. Og grundig dokumentation bliver jo kun vigtigere for at passe på den ressource, som, vi ved, er knap.”

Han sammenligner med perioden fra 1995-2015, hvor træpriserne var lave, og hvor der derfor ikke var vilje til at investere i skovbruget eller bruge penge på langsigtet planlægning. ”Udviklingen i skovbranchen gik i stå på den front. Men sideløbende er den teknologiske udvikling gået stærkt, og derfor vil vi gerne koble skoven tilbage på den teknologi, der allerede er der. Kun på den måde kan vi dokumentere skovenes virkelige potentiale,” konkluderer Palle Madsen.