I januar 2024 hjemtog Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) Danmarks Skovstatistik fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, som i mere end 20 år har udarbejdet statistikken. Skovstatistikken er central for forståelsen af skovenes sundhed, tilvækst, hugst, biodiversitet og ikke mindst CO2-optag, ligesom den spiller en vigtig rolle i de nationale klimafremskrivninger. Siden SGAV overtog opgaven, har det været sparsomt med information om den nye statistik. Den seneste skovstatistik er fra 2023, og der er fortsat ikke offentliggjort nye tal. Derfor søgte Dansk Skovforening aktindsigt i begyndelsen af marts 2026 og modtog en række dokumenter fra SGAV, der giver indblik i den kommende skovstatistik.
Ifølge Thomas Nord-Larsen, professor og sektionsleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet, har opgaven vist sig mere omfattende end forventet: ”Ud over at opgaven har været større end forventet, har den også været mere fagligt krævende, end styrelsen synes at have været klar over.
Dette resulterede blandt andet i, at styrelsen ikke var i stand til rettidigt at levere tal til den nationale klimarapportering i efteråret 2025, der i stedet var nødt til at bero på en fremskrivning af 2023-tallene.” SGAV skriver i en mail til magasinet Skoven, at målet er at sikre kontinuitet i beregningerne og grundlæggende anvende den samme metode som Københavns Universitet. Styrelsen oplyser samtidig, at man er i tæt dialog med både universitetet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om data, beregninger og leverancer.
En moderniseret statistik
Det fremgår af aktindsigtsmaterialet, at SGAV arbejder på at udvikle og modernisere skovstatistikken, blandt andet ved at anvende Power BI Interface som platform. Der arbejdes samtidig med at fastlægge statistikkens indhold og struktur samt kortlægge, hvordan data fra Naturdatabasen kan anvendes i forhold til den hidtidige database fra den nationale skovovervågning. Ønsket om at modernisere formidlingen af skovdata bliver mødt positivt hos IGN.
”Ambitionen om at lave en digital portal til formidling af data om skovene bakker vi op om. Det har været en ambition for os, som faktisk var en del af forslaget om at påbegynde skovstatistikken i 2002.”
Thomas Nord-Larsen understreger dog, at en digital løsning ikke nødvendigvis kan stå alene.
”Hvis man imidlertid fremtidigt vælger ikke at lave en egentlig publikation om skovenes status og udvikling, fravælger man samtidig en faglig analyse af baggrunden for den observerede udvikling.”
Udgives i slutningen af 2026
Aktindsigten indeholder en konkret tidsplan for projektet, som fremgår af en intern ansøgning om at igangsætte analysefasen. Ansøgningen er afsendt den 9. februar 2026. Ifølge tidsplanen skal statistikkens indhold, datastruktur og tekniske løsning afklares i løbet af foråret 2026. Herefter følger kvalitetssikring, udvikling og test af løsningen frem mod efteråret, hvor statistikken forventes færdiggjort.
Tidsplanen angiver, at den endelige opsætning af statistikken forventes klar i midten af oktober 2026. Samtidig fremgår det, at rettidig levering vurderes som kritisk for projektets succes. SGAV ønsker ikke at forholde sig yderligere til den konkrete tidsplan, men oplyser, at styrelsen fortsat forventer udgivelse i 2026, og at den vil indeholde data fra både 2024 og 2025.
Der mangler viden om skovene
Ifølge Thomas Nord-Larsen har overgangen til SGAV haft konsekvenser for datagrundlaget. ”Ved målingerne i 2024 var SGAV desværre ikke nok forberedt på den nye opgave, hvilket medførte en reduktion på ca. 60 procent i det målte antal prøveflader. Det har øget den statistiske usikkerhed markant,” siger han, og vurderer samtidig, at ændringer i målemetoderne påvirker mulighederne for at følge udviklingen i skovenes sundhed og biodiversitet: ”SGAV har ændret i procedurerne for indsamling af data. Overgang fra målinger i vækstsæsonen til vintermålinger har skabt systematiske forskelle og risiko for bias. Samtidig har skiftet umuliggjort måling af skovenes sundhed og udviklingen i biodiversitet,” siger Thomas Nord-Larsen.
SGAV afviser dog, at området udgår af statistikken. Styrelsen oplyser, at Københavns Universitet fortsat måler bladtab som led i den intensive overvågning under ICP Forests-samarbejdet og bidrager med et kapitel om skovsundhed i den kommende statistik. Derudover undersøger styrelsen mulighederne for at anvende satellitbaserede overvågningsmetoder fremover.
Uklarhed om tal for 2024
Et centralt forhold i materialet er, at der ikke er nogen indikation af, at SGAV planlægger at udarbejde en særskilt skovstatistik for 2024. I en mail til Dansk Skovforening skriver SGAV, at beregningerne for 2025 vil basere sig på de nyeste tilgængelige data, og at både feltdata fra 2024 og 2025 samt historiske data vil indgå i datagrundlaget. Thomas Nord-Larsen vurderer, at det kan få betydning for muligheden for at følge udviklingen efter den grønne trepartsaftale.
”Udgivelse af statistik om de danske skove er allerede forsinket, og som styrelsen selv påpeger, får vi ikke nogen skovstatistik for 2024. Det er bl.a. et problem i forhold til at kunne analysere effekterne af den grønne trepartsaftale.” SGAV fremhæver, at skovstatistikken ikke bygger på et enkelt års data, men typisk på fem års målinger.
Styrelsen peger samtidig på, at effekterne af grøn trepart i første omgang vil blive fulgt gennem MARS-systemet, herunder udviklingen i skovrejsningen. I et telefonopkald oplyser SGAV’s presseafdeling desuden, at der efter udgivelsen vil blive afholdt et brugermøde, hvor blandt andet Skovrådet kan komme med input til fremtidige undersøgelser. Det er fortsat uvist, om statistikken fremover vil blive udgivet årligt eller i et andet digitalt format.
Risiko for lav kvalitet
I en samlet projektbeskrivelse oplister SGAV både væsentlige gevinster og risici ved arbejdet med den nye skovstatistik. Blandt gevinsterne er, at statistikken skal understøtte styrelsens lovbundne opgave med at rapportere om skovenes tilstand og udvikling samt levere centrale data til Danmarks klimarapporteringer og -fremskrivninger. Statistikken skal desuden belyse emner som klima, biodiversitet, vandmiljø, friluftsliv og træproduktion.
Projektbeskrivelsen peger samtidig på tre centrale risici: forsinkelse, utilstrækkelig kvalitet og manglende tillid blandt brugerne. Bekymringerne deles af Thomas Nord-Larsen.
”Ved SGAV’s overtagelse af skovstatistikken identificerede vi en række bekymringer for den fremtidige kvalitet af den nationale opgørelse af skovens mangesidige funktioner. Desværre konstaterer vi nu, at disse bekymringer i høj grad er blevet realiteter.”
Han mener også, at ændringerne kan få betydning for klimaregnskabet. ”Ved styrelsens overtagelse af målingerne blev antallet af prøveflader reduceret med 60 procent. Det medfører en stor forøget usikkerhed på opgørelserne af kulstofpuljerne i skov. Da kulstofpuljerne i de danske skove er meget store (~165 mio. CO2-ækvivalenter, red.), kan dette påvirke hele det danske klimaregnskab.”
SGAV oplyser, at styrelsen ved offentliggørelsen af statistikken vil redegøre for den statistiske usikkerhed på væsentlige parametre, herunder kulstofpuljerne i skovene. Styrelsen er desuden i løbende dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om rapporteringen af skovenes kulstofpuljer.
Tillid og faglig forankring
I projektmaterialet fremhæver SGAV selv manglende tillid blandt brugerne som en potentiel risiko, hvis processen ikke opleves som tilstrækkeligt transparent, eller hvis der mangler brugerinddragelse og faglig validering. Ifølge Thomas Nord-Larsen er armslængde og faglig uafhængighed afgørende for tilliden til statistikken.
”Samlet set går dels kvaliteten af målingerne, som gennemføres, og dels den manglende armslængde mellem på den ene side dataindsamling, analyse og afrapportering og på den anden side politikudvikling ud over tilliden til statistikkens validitet.” Han foreslår derfor en stærkere inddragelse af brugerne.
”IGN vil foreslå nedsættelse af et rådgivende udvalg fx med afsæt i Skovrådet og deltagelse af private og offentlige aktører. Samarbejde mellem det rådgivende udvalg og IGN skal på den ene side sikre skovstatistikkens aktualitet, mens repræsentanter i det rådgivende udvalg sikrer, at aftagerne bliver hørt i forhold til deres ønsker til skovstatistikken.”
