Danmark står foran en stor opgave. I regi af den grønne trepart er der sat et mål om at rejse 250.000 hektar ny skov i løbet af de næste 20 år. Meget af denne skov vil blive placeret på nuværende landbrugsarealer. Men mens der tales meget om fremtidens skovrejsning, spiller de eksisterende skove allerede i dag en afgørende rolle i klimaregnskabet.
Netop denne rolle bliver nu tydeligere i et samarbejde mellem den uafhængige forskningsvirksomhed SEGES Innovation og Skovkortet.dk. Sammen har vi arbejdet på en løsning, hvor vi integrerer værktøjet ESGreenTool Climate i vores digitale skovkort, hvilket som noget nyt giver landmænd mulighed for at se skovens CO₂-optag sammen med bedriftens øvrige udledninger. Dermed får brugerne et mere nuanceret billede af, hvordan deres drift påvirker klimaet – både positivt og negativt.
Dansk Skovforening spillede aktiv rolle
Landmænd har i flere år efterspurgt, at skoven blev en del af SEGES Innovations ESGreenTool Climate. Skoven bidrager positivt til bedriftens samlede klimaaftryk, men tallene har hidtil stået uden for bedriftens opgørelser. Derfor indledte SEGES Innovation og Skovkortet en dialog om, hvordan skovens netto-CO₂-optag kunne integreres i ESGreenTool Climate.
Arbejdet har handlet om at finde en løsning, der både er enkel at bruge, og som skaber tillid hos landmanden. Resultatet blev en samtykkebaseret model, hvor CO₂-tal fra Skovkortet først overføres, når ejeren selv ønsker det. Det betyder, at man kan være sikker på, at tallene afspejler en opdateret og retvisende tilstand for ens skov.
Om Skovkortet
Skovkortet.dk er et digitalt værktøj til skov- og naturforvaltning, grundlagt i 2019 af Jens Isbak og Rasmus Pedersen og senere udvidet med Henrik Neergaard-Petersen. I dag består virksomheden af seks ansatte og har brugere i Danmark, Sverige, Tyskland og Storbritannien. Skovkortet rummer bl.a. følgende centrale funktioner:
– Komplet skov- og naturforvaltning: Fra kortlægning af arealer og bevoksninger til planlægning af drift.
– Moduler: Certificering, biomasse-screening samt værktøjer til opmåling og registrering af råtræ.
– Integrationer: Sammenkobling med andre systemer, herunder kommende integration til TRACES (EUDR).
– Samarbejde: Mulighed for at dele data med forvaltere, myndigheder, entreprenører og andre aktører.
Kundegruppen spænder bredt – fra store aktører som Dalgas, Skovdyrkerne og kommuner til mindre forvaltningsfirmaer, entreprenørforeningen DM&E og handelsselskabet DSH Wood.
Også Dansk Skovforening har spillet en aktiv rolle i processen ved at presse på for, at skoven bliver en del af det samlede bedriftsregnskab.
”Det har været et klart ønske fra vores medlemmer, at skoven også blev synlig i de bedriftsnære klimaregnskab. Skoven er en central del, hvis ikke omdrejningspunktet, af mange bedrifter, og det er afgørende, at den selvfølgelig også tæller med i det samlede regnskab,” siger chefkonsulent i Dansk Skovforening, Mathias Lykke Nygård Johansen
Et mere retvisende klimabillede
Med integrationen kan landmænd, der har registreret skov hos Skovkortet, få vist skovens årlige CO₂-optag direkte i ESGreenTool Climate. Tallene præsenteres adskilt, så de stadig følger de officielle rapporteringsmetoder. Alligevel giver det et langt mere retvisende helhedsbillede af bedriftens samlede klimaaftryk, fortæller Jens Bligaard, der er direktør for ESG, Digital i SEGES Innovation:
”Vi kan nu give brugerne et endnu bedre overblik over deres klimaindsats. Med ESGreenTool Climate samler vi alle landmandens klimatal ét sted, og med de nye data fra Skovkortet.dk får vi tilføjet en vigtig brik til det samlede billede. Det er til gavn for både den enkelte bedrift og for hele erhvervets mulighed for at dokumentere sine resultater.”
Skovens rolle i klimaregnskabet
Skovrejsning er en nøglekomponent i landbrugets klimaindsats. Og når eksisterende skove nu kan indgå som en tydelig brik i klimaregnskaberne, styrker det både den enkelte ejendoms mulighed for at dokumentere sin indsats og erhvervets samlede fortælling om at bidrage til sektorens klimamål.
Hos Skovkortet er vi derfor glade for det nye samarbejde med SEGES Innovation, fordi det gør det lettere for skovejere at se og bruge deres skovdata i en bredere klimakontekst. Skovkortet har fokus på skovens optag, mens ESGreenTool Climate giver indsigt i hele bedriftens klimaaftryk. Sammen mener vi derfor, at vi nu kan tilbyde brugerne et værktøj, der bedre understøtter beslutninger og øger forståelsen for skovens rolle i klimaregnskabet. Det håber vi, vil blive taget godt imod – for det bliver der brug for i lyset af de politiske klimaambitioner, som både landbrugssektoren og resten af samfundet står overfor.
Klimaberegning i skove er ikke nyt
Hos Skovkortet er CO₂e-beregningerne ikke nye. Allerede i 2021 præsenterede vi de første tal for vores brugere, og siden da er modellerne løbende blevet forfinet. Beregningerne bygger både på praktiske erfaringer fra skovejere, statistiske data og anerkendte vækstmodeller for danske skovtræarter.
Det faglige fundament er stærkt. Vores team tæller både skov- og landskabsingeniører og forskeruddannede medarbejdere med speciale i modellering. Samtidig er vi i tæt dialog med relevante faglige miljøer og interessenter for at sikre, at metoderne lever op til internationale standarder.
En vigtig pointe er, at CO₂e-beregneren fokuserer på de faktorer, som en skovejer faktisk kan påvirke. Derfor indgår biomassen i rødder, stammer, grene og blade, mens jord, dødt ved og litter er udeladt. Disse puljer ændrer sig kun langsomt og kan vanskeligt styres i praksis. Til gengæld kan ejeren selv træffe valg om skovning, tynding, foryngelse og hvilken type skov, der ønskes – fx tømmerproduktion, klimaskov eller biodiversitetsprojekt.
Netop derfor giver tallene et realistisk og handlingsrettet billede af skovens klimaeffekt – både her og nu og i de kommende år.
Sådan beregnes CO₂-effekten
– Fokus på træernes biomasse: Beregningen inkluderer rødder, stammer, grene og blade. Derimod indgår jord, dødt ved og litter ikke, da de anses som konstante.
– Datagrundlag: Bevoksningsdata kan enten importeres eller registreres manuelt på kortet. Data fremskrives automatisk med VIDAR-vækstmodeller fra Københavns Universitet og kan korrigeres med højdedata (DHM) fra landsdækkende overflyvninger i femårige cyklusser.
– Modelgrundlag: Beregningerne bygger på dynamiske, parametriske modeller udviklet i VIDAR. Seks centrale arter (bøg, eg, douglasgran, rødgran, sitkagran og ædelgran) er dækket direkte. Øvrige arter tilpasses med data fra Skovbrugstabellerne.
– Standarder: CO₂e-beregningen følger IPCC-retningslinjer, hvor biomassen omregnes til CO₂-ækvivalenter på baggrund af træartsparametre.
Vejen frem
Den nye integration er et eksempel på, hvordan digitale værktøjer kan styrke både drift og dokumentation. For skovejere og landmænd betyder det, at komplekse data bliver mere tilgængelige og brugbare. For erhvervet som helhed giver det et stærkere grundlag for at vise resultater – over for politikere, myndigheder og offentlighed. Dermed bliver integrationen mellem ESGreenTool og Skovkortet ikke kun et teknisk skridt fremad. Den markerer også en bevægelse mod et mere helhedsorienteret syn på landbrug og skovbrug som fælles brikker i klimaløsningen.
Danmark har sat sig store mål for skovrejsning og klimareduktioner. For at nå dem kræves både praktisk handling og solid dokumentation. Samarbejdet mellem ESGreenTool Climate og Skovkortet.dk er et skridt i den retning – et værktøj, der gør det lettere at se, forstå og vise skovens rolle i klimaregnskabet.
