Danmark får 15 såkaldt naturnationalparker. Det ligger fast med den politiske vedtagelse af natur- og biodiversitetspakken i 2020, og nu er forvaltningsplaner for parkerne en efter en ved at falde på plads. Processen har undervejs givet anledning til stor politisk og faglig debat – men hvad mener danskerne generelt om det nye naturtiltag, der kommer til at dække om mod 15 procent af de statslige skov- og naturarealer?
Det har Københavns Universitet netop undersøgt. Universitetet har udført nationale undersøgelser om befolkningens brug af og syn på naturen siden 1970’erne, og senest i 2021 satte forskere på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) gang i en ny undersøgelse. Rapporten om naturnationalparkerne er første del af undersøgelsen og er udarbejdet for Naturstyrelsen, hvor arbejdet med naturnationalparkerne er placeret.
Undersøgelsen er gennemført via et spørgeskema, som er besvaret af 10.303 personer i foråret og sommeren 2022, hvor de bl.a. er blevet spurgt om deres kendskab og holdninger til naturnationalparkerne.
Undersøgelsen viser, at ca. 70 procent har lidt eller noget kendskab til naturnationalparkerne, mens 4 procent har stort kendskab, og 3 procent – især yngre personer – aldrig har hørt om naturnationalparker. Stort set alle medvirkende i undersøgelse har desuden en holdning til naturnationalparkerne, og for 75 procent vedkommende er det en overordnet positiv eller meget positiv holdning.
Naboer er mere negativt stemt
Dem, der bor under 10 km fra en naturnationalpark, har et større kendskab til og er mere negative over for parkerne end dem, der bor længere væk. Mest negative dem, der har Naturnationalpark Hanstholm og Naturnationalpark Kompedal tættest på hjem, mens dem med Naturnationalpark Gribskov er mest positive. Generelt er personer, der bor på landet, mere negativt stemt over for naturnationalparkerne end personer fra hovedstadsområdet.
Ikke overraskende er der desuden blandt ryttere, jægere og mountainbikere også flere med negativ holdning til parkerne, hvilken kan hænge sammen med de restriktioner i brugen af områder, der følger med etablingen af parkerne, mens der blandt motionsløbere, ornitologer og personer med interesse for botanik er flere med positiv holdning, som kan skyldes den øgede biodiversitet, der forventes at opstå i parkerne, når naturen får lov at udvikle sig på egne præmisser.
Ud af en liste med syv forhold er det vigtigste for befolkningen også netop, at naturen får lov til at udvikle sig vildt i naturnationalparkerne, og næsten lige så mange svarer i undersøgelsen, at det vigtigste er, at naturnationalparkerne er med til skabe mere mangfoldig natur. 83 procent svarer, at de er enige eller helt enige i, at parkerne vil give bedre levesteder for en række vilde dyre-, plante- og svampearter.
Store græssere i fokus
Blandt top tre af de ting, der vurderes vigtigst for naturnationalparker, er også, at de græssende dyr, der efter planen skal udsættes i naturnationalparkerne, trives og er sunde og raske.
Netop de store pattedyr har været et af de helt store debatemner omkring parkerne, dels på grund af en frygt for at møde dyrene, der går frit rundt i parkerne, og dels på grund af bekymring omkring dyrenes velfærd, når de skal passe sig selv i naturen som en del af naturnationalparkernes koncept med at overlade naturen til sig selv.
Vedr. førstnævnte er der i undersøgelsen udbredt positiv holdning til udsætning af dyr, der i forvejen findes vildtlevende i den danske natur – fx krondyr (80 procent) – og mindre husdyr, som allerede er sat ud i flere naturområder med offentlig adgang – fx får (77 procent). To tredjedele var desuden positive over for udsætning af køer.
Tilslutningen daler, når det gælder dyr, vi ikke er lige så vant til at møde i det danske landskab: Der var mindst tilslutning til udsætning af vildsvin (40 procent) og bisoner (44 procent).
Mere end seks ud af ti svarer, at de er enige eller helt enige i, at de vil føle sig trygge ved at færdes i parkerne, hvis der er sat kvæg eller heste ud, mens en fjerdedel vil være utrygge ved at færdes i områderne. Flest er urolige for sikkerheden, hvis de færdes i et område, hvor er der er sat bisoner ud (39 procent) eller elge (29 procent).
Usikkerhed om dyrevelfærd
Når det gælder dyrenes velfærd, svarer 60 procent i undersøgelsen, at de er delvist eller helt enige i, at heste eller kvæg, der sættes ud, vil komme til at trives, mens en femtedel omvendt er helt eller delvis enige i, at heste og kvæg vil komme til at mistrives. Mere end syv ud af ti mener, at heste og kvæg kan få gode muligheder for at udfolde deres naturlige adfærd.
Knap halvdelen forestiller sig dog, at der er risiko for, at heste og kvæg får mindre at æde, end de har behov for, specielt om vinteren eller i tørkeperioder. Næsten lige så mange frygter, at dyrene risikerer at blive syge uden at blive behandlet eller gå rundt med skader, fx et brækket ben, i dagevis, før det vil blive opdaget.
Ca. syv ud af ti mener, at det er acceptabelt, at foderstanden kan variere over året, så længe dyrene overordnet set er sunde og raske, og ca. halvdelen mener, at det er acceptabelt, at sundhedstilstanden skifter over året, så længe dyrene har gode muligheder for at udfylde deres naturlige adfærd.
En del af debatten omkring dyrevelfærden i naturnationalparkerne har også omhandlet, hvorvidt der skal dispenseres fra dyrevelfærdslovens bestemmelse om tilsyn med dyr på grund af parkernes koncept med at lade naturen udvikle sig på egne præmisser.
Her svarer ca. halvdelen i undersøgelsen, at de udsatte dyr så vidt muligt bør overvåges på linje med andre dyr i menneskelig varetægt, men at det er i orden at dispensere fra gældende regler og lovgivning, hvis det skønnes nødvendigt. En tredjedel mener modsat, at heste og kvæg, der sættes ud, skal passes på linje med andre dyr i vores varetægt uden mulighed for dispensation.
Holdninger kan ændre sig i fremtiden
KU’s undersøgelse af danskernes forhold til naturnationalparkerne er gennemført, inden parkerne er etableret, og mens der stadig kun foreligger konkrete forvaltningsplaner for den del af de kommende parker.
Undersøgelsens resultater kan derfor bruges i forbindelse med planlægning, etablering og forvaltning af naturnationalparkerne, så de kommer til at passe med befolkningens ønsker til naturområderne.
Desuden giver den et overblik og den brede befolknings holdning til parkerne, så indlæg i debatten ikke længere behøver at gisne om, hvordan den generelle holdning til specifikke områder i parkerne er.
Undersøgelsen er også en baseline, der kan bruges til at sammenligning for senere undersøgelser, der gennemføres senere i naturnationalparkernes liv, hvor holdningen til dem kan skifte efter etablering.
