Sådan kan § 25-skov se ud

Miljøstyrelsens kortlæggere møder mange forskellige skovtyper, når de er i felten for at registrere § 25- skov på private arealer, og her får du en introduktion til de mest almindelige typer og biostrukturtræer. I de private skove forventer styrelsen – som i de offentlige skove – at kortlægge flest arealer af bøgedomineret skov med stor strukturel variation og sump- og vådbundsskov.

Bøgeskov med stor strukturel variation

Foto: Miljøstyrelsen

Bøgeskov med stor strukturel variation er bøgedomineret skov. Her er mindst ti biostrukturtræer pr. ha. Biostrukturtræer er meget store træer, veterantræer eller hultræer samt liggende og stående døde træer. Her er det bøgeskov med biostrukturtræer – bemærk de lavt satte kroner i disse bøge.

Sump- og vådbundsskov

Foto: Miljøstyrelsen

Sump- og vådbundsskov er skove med vældpræget bund, naturlige våde lavninger eller skovbund, der er præget af naturlig mikrotopografi med vandstandspåvirkning, herunder tidvis oversvømmelse. Typen omfatter fx ellesump, askeellesump, løvblandskov på vådbund og birkesumpskov.

Den ses ofte langs søer og vandløb og på våd tørvebund, men også på våd mineraljord uden tørv. § 25-kortlægningen har fokus på skove med naturlige eller nærnaturlige vandstandsforhold.

En del sumpskov – især ellesump – er præget af tidligere stævning og kan være kortlagt som stævningsskov. Her er det frodig ellesump på midlertidig tør bund til ovenfor og ellesump under vand nedenfor.

Foto: Miljøstyrelsen

    

Varieret blandskov

Foto: Miljøstyrelsen

Varieret blandskov er skov med mindst tre forskellige træarter, hvor ingen enkelt art udgør mere end 50 procent af kronetaget. Forekommer ofte ved naturlige gradienter som følge af især vandstand eller saltpåvirkning, fx naturlig brynskov, på skrånende terræn ned mod vand ved kyster, søer, moser og andre lysåbne naturområder. Her er det varieret blandskov med mindst tre træarter på en skrænt ned mod sø.

Biostrukturtræer

Foto: Miljøstyrelsen

Biostrukturtræer er en samlebetegnelse for biologisk betydningsfulde træer. Det kan være meget store træer, hultræer, veterantræer samt større liggende og stående døde træer. Hultræer er levende træer med udviklede, større huller eller hulheder i stammen. Liggende og stående døde træer omfatter hele træer og kan være rodvæltere, rodknækkede træer og døde stammer, hvor kronen er brækket af og ligger på jorden. Veterantræer er tydeligt gamle træer, ofte mere end 200 år, men ikke nødvendigvis store træer. Stammen er ofte uregelmæssig, kroget, vredet. Træet kan være hult og hullet, men stadig levende. Her er det bøg med markant hulhed til ovenfor og en meget gammel eg – et veterantræ – nedenfor (biostrukturtræ). Bemærk de store gamle træer i baggrunden på billedet ovenfor, som også er biostrukturtræer.

Foto: Mijøstyrelsen