Der er mange forskellige ønsker til, hvordan Danmarks begrænsede areal skal udnyttes. Den historie er efterhånden en gammel traver i et land med et areal på knap 43.000 km2. Ikke desto mindre er den mere relevant nu end nogensinde før.
Lige før sommerferien sidste år indgik regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening nemlig ”Aftale om et Grønt Danmark” – også kendt som den grønne trepartsaftale, der kort inden årsskiftet også blev til en politisk aftale, og som har ambitioner om en historisk omlægning af det danske areal. Det gælder bl.a. en målsætning om 250.000 ha skovrejsning på tidligere landbrugsjord og omlægning af 140.000 ha lavbundsjorder.
Omlægningen skal blive til virkelighed i 23 såkaldte lokale grønne treparter, hvor repræsentanter fra kommuner, landbrug og naturorganisationer sidder med om bordet og skal indgå aftaler med lodsejere.
De mange aktører har i sagens natur fokus på forskellige formål og hensyn – så hvordan får man de forskellige syn på landskabet til at gå op i egentlige aftaler om omlægning af arealer? Det har forskere fra Institut for Antropologi og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet et bud på, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
På baggrund af forskningsprojektet ”Lokale Landvindinger” har de udarbejdet guiden ”Samskabte Landskaber”, som er særligt henvendt til projektledere i kommuner, styrelser og organisationer, der arbejder med omlægning af landskabet.
Fokus i guiden er netop på udvikling af multifunktionelle løsninger, hvor mange interesser skal spille sammen, fx hensyn til land- og skovbrug, behov for rent grundvand, mindre udledning af drivhusgasser eller rigere natur- og friluftsliv.
”Der er kamp om pladsen i Danmark. Det er derfor vigtigt at samtænke behov og indsatser, når offentlige organisationer i de kommende år skal omlægge landskaber for at sikre den grønne omstilling,” fortæller Stine Krøijer, der er lektor på Institut på Antropologi, projektleder og medforfatter til guiden.
Den grundlæggende ide er, at der bag det fysiske landskab gemmer sig et socialt landskab, forklarer hovedforfatteren Kathrine Dalsgaard, som er erhvervs-ph.d. i Naturstyrelsen og på Institut for Antropologi på KU:
”I vores samarbejde med flere kommuner, landboforeninger og styrelser under Ministeriet for Grøn Trepart har vi mødt et stærkt ønske om at få konkrete redskaber til at håndtere de sociale og kulturelle aspekter i projektledelsen. Hvordan samarbejder man med lodsejere og andre borgere og designer en god proces ved omlægningen af et landskab?”
Forskerne har derfor undersøgt, hvordan det kan lade sig gøre at afdække de forskellige syn på landskabet i samarbejderne og bruge det til at bygge bro mellem lodsejere, borgere, myndigheder og andre aktører.
Fortællinger som værktøj
Konkret beskriver guiden seks faser i et typisk projektforløb fra fastlæggelse af formål og organisering over forundersøgelser, borgermøder og idéudvikling til implementering, afslutning og evaluering.
Et gennemgående tema i guiden er behovet for god kommunikation og et opgør med silotænkning i planlægningen. Mange af de nye projekter baserer sig på frivillige aftaler med lodsejere, og derfor er det ifølge Kathrine Dalsgaard særligt vigtigt at sikre en god proces, hvor man inddrager mange aktørers perspektiver i arbejdet med at udvikle fælles visioner og løsninger.
”Det handler om at få og fastholde en god dialog fra starten. Vi taler om projekter, hvor der indgår mange forskellige mennesker og kulturer, og hvor god kommunikation og samarbejde er afgørende,” fastslår hun.
Forskerne taler i guiden bl.a. om ”fortællinger”, der kan vise, hvordan mennesker lægger vægt på forskellige sider af det samme landskab, og som forhåbentlig kan bruges til at udvikle en ny fælles forståelse af fremtidens landskab, forklarer Kathrine Dalsgaard.
Guiden er desuden krydret med gode som mindre gode erfaringer fra multifunktionelle jordfordelingsprojekter i Skalsådalen, Nørreådalen og Glenstrup Sø.