Sådan kan træ hjælpe os med at nå klimamålene

Som opvarmning til Dansk Skovforenings skovpolitiske konference den 12. oktober om klimakrise og ressourceknaphed bringer Skoven indlæg fra nogle af indlægsholderne. Her får du første del af et indlæg fra direktør i DSHwood, Rasmus Grønborg Bak, der skriver om, hvordan træ på flere måder kan bidrage til, at Danmark når klimamålene i 2030 og 2050.

Træ kan ikke kun bidrage til at nå klimamålene ved at lagre CO2 i skovene,
skriver direktør i DSHwood, Rasmus Grænborg Bak i indlægget her. Foto: Colourbox

Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af CO2 i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050.

Det er et meget ambitiøst mål, så nu fortsætter jagten på en simpel, hurtig og gerne billig løsning på at begrænse CO2-udledningen.

En helt oplagt mulighed er at øge anvendelsen af træ i byggesektoren. Hvis træet som materiale bliver brugt til fx at bygge huse eller producere møbler, fortsætter bindingen af CO2 i disse produkter. Jo flere træprodukter vi tager ud af skoven og anvender i fx byggeriet, desto større bliver vores CO2-kredsløb.

Dertil kommer træets evne til at substituere andre produkter og herved undgå den CO2-udledning, som ville være fremkommet, hvis vi anvendte et af de andre produkter – den såkaldte substitutionseffekt. Det kunne fx. være stål eller beton.

Træ som byggemateriale har et miljømæssigt stort potentiale. Skifter man for eksempel beton ud med træ i byggeriet, kan man formindske CO2-aftrykket med helt op til 77 procent. Vælger man blot at skifte facaden ud med træ i stedet for mursten, kan man nedsætte CO2-aftrykket med 24 procent. Her indregnes både lagring i træ samt substitutionseffekten.

Mere træ i byggeriet

Den danske byggebranche har de seneste år øget forbruget af træ. Organisationen ”Træ til byggeriet” har optalt, at der i 2021 blev brugt næsten 1,7 millioner kubikmeter træ sammenlignet med knap 1,4 millioner kubikmeter i 2020 svarende til en stigning på cirka 20 procent.

Når man fokuserer på anvendelsen af træ i forhold til andre materialer, voksede andelen i det samlede byggeri kun fra 8-9 procent. Andelen i boligbyggeriet udgjorde 11 procent. Træets store fremgang målt på volumen er altså udtryk for den vækst, som byggeriet har oplevet, og mindre grad et udtryk for, at den danske byggebranche for alvor er gået over til at bygge mere med træ.

Bag tallene gemmer sig dog også en udvikling, hvor træets andel i det samlede byggeri har været for nedadgående i en årrække siden 2013 – en nedgang, som blev brudt i 2019, og siden er både volumen og andel øget.

Vi er altså knapt nok kommet i gang med at anvende træ i byggeriet med henblik på at begrænse CO2-udledningen.

Når kritikere ikke anerkender biomasse som CO2-neutralt brændsel, beror det på fokus på det enkelte træ og på manglende forståelse af, hvordan en skov fungerer.

Rasmus Grønborg Bak, direktør i DSHwood

Rapporten ”Anvendelse af træ i byggeriet – potentiale og barrierer” (Aalborg universitet 2020) vurderer, at andelen af træ i byggeriet vil stige. Det nye bygningsreglement kræver brug af livscyklusanalyser, og dette vil afgjort favorisere træ som byggemateriale. Desuden stilles der fra 2023 nye krav til, at bygningers klimapåvirkning over 1000 m2 må være maksimalt 12 kg CO2 pr. m2 om året.

Det er fortsat meget lempeligt og det vurderes, at det kun i et begrænset omfang vil ændre byggeriets valg af materialer til mere bæredygtige af slagsen. Først når kravene gradvist bliver strammet i 2025 og 2027, vil vi begynde at se ændringer, men der er stor sandsynlighed for, at kravene strammes inden.

En anden parameter, som bremser anvendelsen af træ, er kravet til brandsikkerhed. Det er muligt at bygge med træ med samme brandsikkerhed som andre materialer, men indtil videre stilles der særlige lovgivningsmæssige krav til anvendelsen af træ, som gør processen langsommere og tungere, når der bygges med træ.

Vi kan ikke undvære beton i byggeriet, men vi kan nedbringe forbruget ved eksempelvis at substituere bærende konstruktioner, facader, isolering mv. med mere bæredygtige materialer som fx træ.

Træ i energiforsyningen

På samme vis kan vi begrænse CO2-udledningen ved at anvende træ og flis på vores kraftværker i stedet for kul og gas. Træet fra de danske skove er meget tæt på at være CO2-neutrale. Deres lille udledning skyldes udelukkende, at fældning, bearbejdning og transport udsender CO2, men denne udledning medfører en meget lille CO2-belastning i forhold til alternativerne olie, kul og gas.

Anvender man nye teknologier som BECCS (Bioenergy with Carbon Capture and Storage, red.) og Power-X, bliver udledningen negativ, og så er biomasse pludselig mere CO2-neutral end både atomkraft, sol og vind.

Når kritikere ikke anerkender biomasse som CO2-neutralt brændsel, beror det på fokus på det enkelte træ og på manglende forståelse af, hvordan en skov fungerer. Forklaringen er, at vi i Danmark i årtier har haft lige meget skov med træer i forskellige størrelser (normalskoven). Det tager typisk 30-50 år, før de nyplantede træer har optaget den udsendte CO2.

Men det er slet ikke de nyplantede træer, der skal optage den udledte CO2, men alle de mellemaldrende træer, der ikke fældes, og som vokser videre. Selvom man løbende fælder nogle af træerne, er der altså hele tiden samme mængde træer og lige meget træmasse i skovene. Derfor er der også hele tiden bundet samme mængde kulstof i skoven.

Træ som byggemateriale har et miljømæssigt stort potentiale. Skifter man for eksempel beton ud med træ i byggeriet, kan man formindske CO2-aftrykket med helt op til 77 procent.

Rasmus Grønborg Bak, direktør i DSHwood

Hvis vi antager, at træerne bliver 100 år, inden de fældes, fælder vi altså cirka to procent af skovens træer hvert år. Der er derfor 98 procent af træerne, der ikke bliver fældet. De træer vokser videre og optager tilsammen præcis samme mængde CO2, som blev frigivet, da man brændte de fældede træer – der er altså kulstofbalance.

Det er derimod en kendsgerning, at jo længere vi flytter på vores produkt, desto mindre CO2-neutral bliver produktet. Det er samtidig en kendsgerning, at det træ, der importeres fra områder, hvor der ikke genplantes, ikke er CO2-neutralt.

Grundlæggende kan vi altså konkludere, at det på flere områder giver mening at anvende mere træ for at mindske vores CO2-belastning.

Men vi kan også konkludere, at der er vigtigt at vide hvor træet kommer fra.

Læs anden del af indlægget fra Rasmus Grønborg Bak, hvor han skriver om, hvor træet til den grønne omstilling skal komme fra.