Der er siden 2018 udpeget urørt skov på Naturstyrelsens arealer som følge af flere politiske aftaler. Udpegningerne af urørt skov betyder ophør af forstlig drift. Desuden følger en stor naturgenopretningsindsats og genetablering af naturlige processer og forstyrrelser (se boks).
Udpegningerne stiller med andre ord store forandringer i udsigt for flere aspekter af biodiversitet, inklusiv økologiske strukturer, levesteder og i sidste ende arter. Forandringerne bliver konkretiseret i forvaltningsplaner og forsøges implementeret under hensyn til det eksisterende friluftsliv.
Naturstyrelsen har et ønske om, at de potentielle ændringer af det biologiske rum og arterne kan dokumenteres og følges. Derfor er projektet ”baseline urørt skov” igangsat med økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond.
Naturgenopretning i praksis
Naturstyrelsens indsats for urørt skov inkluderer en omfattende naturgenopretning. Tidsperioden for naturgenopretning afhænger af, om skovområdet primært er nåleskov eller løvskov.
Særligt i skov, hvor der er stor forekomst af oversøiske arter, er der en længere periode til naturgenopretning, så det er muligt at afvikle oversøiske nåletræer i flere etaper med det sammensatte formål at fjerne ikke-hjemmehørende træarter, sikre opretholdelse af et kontinuert skovklima og sikre, at der er hjemmehørende vedplanter til stede.
Intensiteten af fældning for genopretning af struktur er i høj grad bestemt af indholdet i de enkelte bevoksninger og biodiversitetspotentialet for eksisterende træer. Det varierer således fra ingen fældning til omfattende fældninger og egentlige rydninger for udvikling af lysåbne levesteder. Fx vil bevoksninger med oversøiske nåletræsarter typisk blive udsat for en større påvirkning for at give plads til hjemmehørende arter og de levesteder, de tilbyder.
Projektet baseline urørt skov har til formål at etablere et datagrundlag for fremtidig sammenligning inden for de arealer, der ved udlægningen af urørt skov var skovbevokset. Der undersøges 1070 prøvefelter fordelt på 22 af statens skove. Heraf er 20 skove udlagt til urørt skov, mens to skove er kontrolskove, hvor skovene forvaltes efter styrelsens retningslinjer for naturnær skovdrift.
Data, der indsamles i projektet, er grundlaget for at kunne sammenligne udviklingen fra situationen før naturgenopretningsindsatserne med en situation i fremtiden. Der er blevet målt på økologiske strukturer og arters forekomster og hyppigheder, som de fremkom, inden effekterne af udpegningerne til urørt skov er slået igennem.
En baseline for biodiversitet
Udpegning af urørt skov medfører ændringer, der vil påvirke det økologiske rum – det vil sige den samlede variation af levemuligheder for arter. Selvom det store billede er klart, ligger kompleksiteten i detaljen. Stop af forstlig drift, naturgenopretning samt introduktion af store planteædere og genopretning af naturlig hydrologi vil give mere plads til andre arter. For at kunne dokumentere de samlede ændringer, er detaljeret viden om udgangspunktet afgørende.
Baseline for biodiversitet i urørt skov er så at sige et målepunkt ved begyndelsen af udlægningen af urørt skov og fungerer som et sammenligningsgrundlag for fremtiden, hvor en ny måling kan gentages.
Naturstyrelsen igangsatte projektet med en baseline for urørt skov i 2019. Forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har skrevet en videnskabelig rapport, der peger på anbefalinger for kortlægning og overvågning af udpegninger af urørt skov. På den baggrund er der udfærdiget metodebeskrivelser for indsamling af data sammen med feltskemaer.
Alle de registrerede data er indtastet i Danmarks Miljøportal, der sikrer tilgængelighed af data. Metoderne til dataindsamling er beskrevet i tekniske anvisninger udarbejdet af DCE, Aarhus Universitet og ligger tilgængelig på universitetets hjemmeside. Data er ligeledes offentligt tilgængelig og udgør en mulighed for forskere og studerende til at analysere eller supplere indsamlingerne for at belyse spørgsmål.
Dataindsamlingen finder sted i prøveflader, der ikke er fuldstændig tilfældig fordelt. Det skyldes, at nogle typer af skov er mere udbredt end andre. Derfor er der udlagt i alt 950 prøvefelter tilfældigt fordelt inden for ti kategorier efter skovdrift og status. De ti kategorier sikrer, at der er prøvefelter, som repræsenterer forskellig status som naturskov (fx kortlagt efter skovlovens § 25), moden skov (bevoksningsalder over 80 år) og anden skov.
De tre inddelinger er yderligere inddelt efter registrerede træarter og jordforhold, herunder om der er tale om europæiske løvtræer på højbund, skov på lavbundsjord, europæiske nåletræer på højbund, oversøiske træarter på højbund eller en anden type. Udover prøvefelterne inden for de ti inddelinger har Naturstyrelsen selv udlagt yderligere 120 prøvefelter med det formål at supplere datagrundlaget.
Indsamling af data
Indsamlingerne af data er koordineret og foretaget af HabitatVision i 2021-2024. I alt er der indsamlet data i op til otte forskellige feltskemaer på de i alt 1070 prøvefelter. De økologiske strukturer inkluderer lysforhold, jordfugtighed, pH, C/N-ratio, dækningsgrader af vegetation, vand, veje og hegn.
Træer udgør i sig selv vigtige økologiske strukturer, hvorfor diameteren af mellemstore og store træer er målt, og antallet af træer med hulheder, trunter eller råd er registreret. For de døde træer er volumen af dødt ved målt og opdelt efter, om det er stående eller liggende, samt hvilken grad af nedbrydning det er i.
Beboerne i økosystemet udgøres af mange forskellige arter med meget forskelligartet livshistorik og fysisk form. Forekomsten af arter er derfor registreret med forskellige metoder afhængig af artgrupper og levesteder. Artsgrupperne inkluderer planter, mosser, laver, svampe, dagsommerfugle, svirrefluer, bier, fugle og flagermus. Særskilt er der yderligere datasæt for vedplanter, vedboende biller samt epifytiske svampe, laver og mosser, der primært registreres ved at eftersøge dem på de træer, de lever på.
Det brede udsnit af arter, der registreres, har vidt forskellige krav til levesteder og økologi. Det muliggør, at der vil kunne udledes mange detaljer om økosystemernes mulighed for at huse en stor grad af forskellige organismer efter udlægningen af urørt skov.
Det samlede datasæt dækker prøvefelter, der både er stratificeret tilfældigt, udvalgt af Naturstyrelsen samt kontrolfelter, hvor der fortsat vil være naturnær skovdrift. Samlet giver det et generelt indtryk af udgangspunktet inden for de ti strata og skovlandskaber, der er udvalgt.
Det mest almindelige for situationen i dag er, at et prøvefelt har en meget høj grad af kronedække, er relativt tørt, har lav pH, og for det meste har en høj dækning af vedplanter. Variation er der imidlertid også, sådan at der også i dag eksisterer prøveflader på hele skalaen til dem, der er meget lysåbne, meget våde eller har høj pH, omend de er mindre almindelige i datasættet.
De truede arter
I alt er der fundet over 1200 arter på tværs af de forskelle indsamlingsmetoder og skovområder. Mellem skovområderne er der en stor variation i, hvor mange arter der er fundet (se tabel). Der er samlet fx registreret langt flere arter i Gribskov end andre steder.
Mange arter inden for målte artsgrupper er vurderet i det nationale rødlistesystem. Det giver en indikation af, i hvilken grad de enkelte arter er i risiko for at uddø fra Danmark – og dermed, hvor udsatte de er for trusler. Arter, der i rødlistesystemet er kategoriseret som kritisk truet (CR), truet (EN) eller sårbar (VU) kan omtales som truede arter. Rødlistesystemet kan give en indikation af, i hvilken grad økosystemerne understøtter levevilkår for de arter, der er udfordret på overlevelse i det generelle landskab.
Der er fundet 55 truede arter i baseline urørt skov, de fleste af dem er repræsenteret i få prøvefelter. Svamperiget – dvs. svampe og laver – udgør en stor del af den samlede liste af de truede arter. En række arter har overrasket positivt i den forstand, at registreringen i baseline urørt skov repræsenterer det eneste fund eller med få undtagelser det eneste fund i nyere tid. Således blev der i to skovområder fundet nordisk træsaftsvirreflue, der er vurderet regionalt uddød. Andre fund af arter som egesmælder har ganske få øvrige datapunkter i landet.
Når det gælder planter, er der kun én repræsentant, nemlig almindelig taks, der er truet. Vedrørende sommerfugle er der tilsvarende fundet ganske få truede arter. Inden for de prøvefelter, der er udvalgt i denne baseline, indikerer målingerne af lysforhold imidlertid også, at der oftest er fuldt kronedække, hvorimod mere lysåbne forhold er meget sjældent. Netop mere lysåbne forhold eller blottet mineraljord er der, hvor man ville kunne forvente en forekomst af truede planter og dagsommerfugle i skovlandskaber.
Fremtiden
Fra en økologisk betragtning vil forventningen ved naturgenopretning og ophørt forstlig drift betyde, at der er mere plads til et udvidet økologisk rum. Det betyder, at variationen i de økologiske strukturer som nævnt ovenfor kan ændre sig til at huse flere prøvefelter, hvor der er lavere kronedække end i dag, hvor det er vådere end i dag, og hvor de kemiske forhold som pH, kulstof og kvælstof er anderledes end i dag.
Dertil kommer, at forekomsten af store gamle træer, dødt ved og træer med hulheder og råd også øges under alle de forskellige fysiske forhold. Det kan med andre ord resultere i en betydelig forøgelse af det økologiske rum og dermed forøgelse i forskelligartede muligheder for arter at leve i.
Hvordan det rent faktisk udvikler sig, kan nu følges ved at sammenligne de samme punkter en gang i fremtiden.
