Ved første øjekast ligner det en udtørret kornmark. Men under de visnede stauderug gemmer sig unge træer, der blev plantet forrige år som led i en større omlægning af arealet. Dækafgrøden skal blandt andet beskytte mod ukrudt, men de små træer kæmper stadig for at nå over ’kronetaget’ på den toårige rug. En række uheld har nemlig forsinket deres vækst.
”Vi plantede lidt sent på foråret, fordi vi gerne ville i gang. Og så løb vi ind i en tør periode, hvor en sandstorm fjernede alle nålene fra mange af de nyplantede træer. Der sov jeg ikke godt om natten,” siger Peter Vind Larsen, chef for Land Sustainability i KIRKBI, som er LEGO-familiens private investeringsselskab.
Nattesøvnen havde han dog ikke behøvet at bekymre sig om. For selvom den nyplantede skov i det forgangne år også blev udsat for sen forårsnattefrost og oversvømmelse, ser vi ikke stor planteafgang, da vi i april i år går rundt på det 250 ha store areal nær Brande i Midtjylland, hvor KIRKBI er ved at opføre Kjærbølle Plantage. Og på de marker, hvor læhegnene står lidt tættere og skærmer for vinden, er træerne endda vokset pænt trods de svære vilkår.
”Det er her, du skal tage billeder,” smiler Peter Vind Larsen og peger på en douglasgran med et flot topskud på en halv meter. Det er en af de arter, som KIRKBI satser på med projekt Evergreen, hvor målet er at rejse 10.000 ha skov i Danmark på ti år.
Portefølje med skov
Skovrejsningsprojektet hører under afdelingen Land Sustainability, som Peter Vind Larsen leder, og som udgør en brøkdel af KIRKBIs samlede aktiviteter. Investeringsselskabets primære formål er at forvalte familien Kirk Kristiansens formue, der i den seneste årsrapport er opgjort til 178 mia. kr. En formue, der i høj grad er opbygget gennem LEGO-forretningen, som blev grundlagt af Ole Kirk Kristiansen i 1932. Udover at forvalte en investeringsportefølje på 79 mia. kr. har KIRKBI pr. 1. januar 2025 samlet sine aktiviteter i tre forretningsområder: LEGO Holding, KIRKBI Education og KIRKBI Climate. Her hører Land Sustainability under sidstnævnte sammen med investeringer i energiomstilling og recirkulering af plast.
JAGT MED KLARE RAMMER
KIRKBI satser i sine skovprojekter på træproduktion og klimaeffekt. Derfor er det vigtigt for selskabet at undgå skader fra hjortevildt, som kan ødelægge nyplantninger og beskadige stammer i eksisterende skove. For at holde bestandene på et fornuftigt niveau har KIRKBI derfor indgået et samarbejde med Danmarks Jægerforbund, der administrerer jagten på selskabets arealer, og som fastsætter kvoter for afskydning af hjortevildt.
Derudover må jægerne hverken udlægge foder som roer, korn eller gulerødder eller udsætte fuglevildt. Det skyldes også af hensyn til natur og biodiversitet.
Investeringer i skovrejsning kan således ikke betragtes som hovedfokus for KIRKBI, der indtil videre har købt de første 2900 ha jord til projekt Evergreen. Det gør dog ikke indsatsen mindre vigtigt, understreger Peter Vind Larsen, der tror på investeringen.
”Vi ønsker at få mest mulig klimaeffekt ud af investeringen ved dels at sikre høj og hurtig CO2-binding i skoven og dels ved at levere træ til den grønne omstilling af bl.a. byggeriet. Vi skal sørge for, at kulstoffet bliver i det korte kredsløb og undgå at trække på det fossile. Og hvis vi skal det, bliver der kamp om de biogene ressource. Det er dét, der skal drive investeringen,” siger han og tilføjer:
”Og hvis skov ikke bliver en god investering med høj efterspørgsel på træ til alle mulige formål, så har den grønne omstilling jo slået fejl.”
Derfor er det også en del af KIRKBIs formål at bidrage til en klimabæredygtig fremtid. Faktisk ligger det indlejret i selskabets vision om at give alle verdens børn mulighed for læring gennem leg, at de også skal have mulighed for at vokse op på en sund jordklode. Men det gør ikke skovrejsning til et filantropisk projekt.
”Hvis man vil drive en forandring, bliver det også nødt til at være en god forretning. Ellers står vi bare alene med en agenda,” siger Peter Vind Larsen og understreger, at skov er en vigtig brik i KIRKBI Climate, og at Land Sustainability skal levere sit bidrag til forretningen.
”Skovrejsning skal ses som del af en porteføljetankegang sammen med KIRKBIs øvrige investeringer. Skov har lav teknologisk risiko, sikker klimaeffekt og et fornuftigt afkast, hvilket bidrager til en balanceret risikoprofil.”
Holder tidsplanen?
Indtil videre vil KIRKBI investere 2 mia. kr. i skovrejsning på mager jord i Danmark.
”Vi går primært efter jorder med JB 1 til 3 (lette jordtyper, red.). Det er samtidig oftest de billigste jorder – men ikke altid,” forklarer Peter Vind Larsen, som har til opgave at finde, købe og omlægge 10.000 ha mark til skov på ti år.
Da Skoven mødes med KIRKBIs chef for Land Sustainability i april, har der været otte måneders stilstand i opkøbet af jord – et resultat af et overophedet marked med høje priser drevet af stor efterspørgsel på landbrugsjord til energiparker, skovrejsning, natur og fødevareproduktion.
”Selvom vi meget gerne vil holde vores projekt på skinner, er vi nødt til at holde os ude af markedet med de prisniveauer, vi har set på det seneste,” siger han.
Skal budgettet holde, må det nemlig ikke koste mere end 200.000 kr. at købe, plante, hegne og renholde en ha skovrejsning. Det regnestykke holder Peter Vind Larsen fast i.
”Investeringen bliver kun god, hvis vi holder budgettet og ikke lader omkostningerne løbe løbsk. Derfor kræver det også, at vi er effektive hele vejen rundt,” siger han.
Men får det ikke tidsplanen til at skride, når I skal vente på markedet?
”Jeg tror stadig, vi lykkes. Men det kan da godt ske, det kommer til at tage 12 år med tanke på situationen lige nu, hvor vi ikke har opkøbt jord i lang tid. Flaskehalsen i projektet er netop opkøb af landbrugsjord, og i sidste ende afhænger tempoet af markedet.”
Produktive arealer
Plantningsprojektet Evergreen startede stille ud med ca. 30 ha skovrejsning i 2023, mens det sidste år blev til 280 ha. Og efter planen vil KIRKBI i år rejse godt 500 ha skov. Peter Vind Larsen taler om en S-kurve:
”Vi accelerer langsomt indsatsen her til at starte med, og ambitionen er, at vi skal op på 1500-1600 ha skovrejsning om året, indtil indsatsen måske flader ud i den sidste fase.”
Et af de steder, KIRKBI allerede har plantet, er Kjærballe Plantage nær Brande, hvor der i 2023 blev plantet 45 ha. I år vil selskabet plante yderligere ca. 110 ha, og det samlede projektareal udgør 220 ha.
”Det giver os et samlet område i midten på 60-70 ha, hvor formålet er natur og biodiversitet,” fortæller Peter Vind Larsen.
Her er der for vådt til at plante træer, og det ligger ikke i filosofien at dræne områder for at insistere på skov, når det ligger lige til højrebenet at lave natur, pointerer han.
”Vi fokuserer primært på at rejse produktive skove. Men på de arealer, hvor det giver bedre mening at skabe god natur og biodiversitet, gør vi det med samme seriøsitet. Her det fx planen at sætte kvæg ud for at forøge biodiversiteten på de våde arealer.”
Konkret regner KIRKBI med at omlægge cirka 80 procent af indkøbte arealer til produktiv skov og 20 procent til natur. I Kjærballe Plantage, som indeholder et større vådområde og et tidligere brunkulsleje, er der dog kun fundet plads til 72 procent skov.
”Vi er nødt til at plante efter forholdene. Men vi prøver – inden for fornuftige rammer med plads til natur – at etablere så meget produktionsskov som muligt.”
Hvorfor går I efter produktive skove?
”Det gør vi, fordi det skal være en god forretning, og fordi vi gerne vil bidrage til en klimabæredygtig fremtid. Produktionsskove gør den største forskel for både økonomi og klima med hurtigt voksende arter, der optager CO2, og som med deres træprodukter kan understøtte den grønne omstilling i flere sektorer,” svarer Peter Vind Larsen.
Udsætter træartsvalg
Projekt Evergreen satser altså på skove, der både skal levere et fornuftigt afkast og bidrage til at afbøde klimaforandringer. Derfor planter KIRKBI træarter med høj produktivitet.
”Hovedtræarterne bliver douglasgran, lærk og grandis (kæmpegran, red). Det er dem, vi satser på som produktive arter i det lange løb. Herimellem planter vi rødgran og sitkagran, som vi løbende fjerner gennem tyndinger,” forklarer chefen for Land Sustainability.
Denne skovrejsningsmodel, der også inkluderer skovbryn med løvtræarter, vil selskabet plante på to tredjedele af opkøbte arealer. De resterende arealer opdeles i to. Her er formålet at udskyde træartsvalget ved at plante arter, som hurtigt kaster produkt af sig – og som herefter konverteres til mere langsigtede skovtræarter. På den ene sjettedel planter KIRKBI derfor lærk eller poppel som forkultur.
”På den måde udsætter vi det reelle træartsvalg med ca. 15 år, fordi både lærk og poppel vokser så hurtigt, at de allerede efter en kort periode kan blive til træprodukter,” forklarer Peter Vind Larsen og fremhæver en anden fordel ved forkulturer, der kan fungere som skærm for underplantede træer.
”De giver også mulighed for at indføre nogle arter på vores arealer, som kræver skovklima og skygge, og som er svære at etablere på bar mark,” siger han.
Det kunne fx være arter som ædelgran og bøg. Men ideen med at udsætte træartsvalget er også at blive klogere på, hvilke arter der med klimaforandringerne trives i Danmark på lang sigt.
”Vi planter 10.000 ha i et hug, og derfor skal vi være forsigtige med at træffe alt for ensartede beslutninger på alle arealer. Det kan skabe problemer for vores efterkommere.”
Et klassisk eksempel på ensartede plantninger er de jyske hedeplantager, hvor store arealer blev plantet med rødgran i samme tidsperiode. Det har senere givet problemer med skadevoldere som rodfordærver og barkbiller, ligesom stormfald har skabt store skader i hedeplantagerne gennem årene. Aldersspredning er derfor en fordel, der på sigt vil skabe en bedre rytme i de arealer, der skal afdrives. Et princip, der også kaldes hugstfølge.
”Det handler også om hugstfølge og god planlægning. Vi prøver at tænke fremad, så vi får skabt nogle arealer, der også er gode at drive om 50 og 100 år,” siger Peter Vind Larsen.
På den sidste sjettedel af KIRKBIs skovrejsningsarealer plantes grandis, rødgran eller sitkagran i renbestand, som efter planen skal afdrives om 30 år. Det skaber en yderligere forskydning af træartsvalget med 15 år og åbner op for flere muligheder for varieret hugstfølge.
Koncept på prøve
KIRKBI udfører ikke plantningsarbejdet selv – de har kun to ansatte i Land Sustainability inklusive Peter Vind Larsen selv.
”Vi samarbejder pt. med Salten Langsø, Dalgas og Skovdyrkerne, der varetager både skovrejsning og skovdrift for os. Som investeringsselskab giver det ikke mening for os at have skovdriften internt.”
Det er ikke kun fremtidig skovdrift, de eksterne markedsaktører driver i samarbejde med KIRKBI, som også har cirka 1500 ha eksisterende skov i porteføljen. Her arbejder Peter Vind Larsen på at optimere både bundlinje og klimaeffekt gennem aktiv skovdrift.
”Vi forsøger at skove vores bevoksninger, når de er modne. På den måde får vi både træprodukter ud på markedet, hvor de kan substituere klimatunge materialer, og vi kan forynge skoven og holde tilvæksten høj.”
Er I også på udkig efter mere eksisterende skov til jeres portefølje?
”Lige nu er vi ikke aktivt opkøbende i markedet, nej. Men skov kan følge med som en del af de ejendomme, vi handler.”
KIRKBIs eksisterende skove ligger i Danmark, hvor skovrejsningsprojektet Evergreen også tager udgangspunkt. Men det betyder ikke, at forretningsgrenen Land Sustainability udelukker udenlandske aktiviteter.
”Lige nu er vi i gang med at opbygge et koncept for vores skovrejsning, og det er lettest at gøre herhjemme, hvor vi har gode samarbejdspartnere og selv er tæt på,” forklarer Peter Vind Larsen.
”Vi har gjort vores forarbejde og lavet nogle skovrejsningsmodeller. Men de er ikke perfekte, og vi justerer løbende. Fx vil jeg gerne arbejde mere med skovbrynene og få flere blomstrende buske ind, der gavner insekterne gennem hele sæsonen.”
Men alle detaljer behøver ikke ligge fast, før næste ha skov skal rejses. Filosofien er at lægge godt fra land og asfaltere, mens projektet kører.
”Hvert år, vi ikke planter, er i princippet et års tabt tilvækst og dermed tabt klimaeffekt. Derfor kan vi ikke vente med gå i gang, til vi ved præcis, hvordan vi vil gøre på alle 10.000 ha. Men når konceptet er testet og justeret, kan det sagtens blive aktuelt at kigge ud over landets grænser og udvide aktiviteterne,” siger Peter Vind Larsen.
Han har tidligere gjort sig erfaringer med skovdrift og skovrejsning i udlandet. Før sit nuværende job var han ansvarlig for Hedeselskabets aktiviteter i de skovdominerede baltiske lande og har også arbejdet hos DSHwood og International Woodland Company med ansvar for internationale skov og handelsaktiviteter. Siden 2022 har han været chef for Land Sustainability hos KIRKBI, hvor han til dagligt trækker på sin brede internationale erfaring.
”Det har givet mig en god forståelse af, hvad der driver skovværdier på tværs af markeder, og den viden bruger jeg også i vores arbejde med skovrejsning og skovforvaltning herhjemme,” slutter Peter Vind Larsen.
