Kernen i europæisk naturbeskyttelse er den dag i dag stadig udgjort af to ældre naturdirektiver: fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992. Men selvom direktiverne er gamle og forpligtelserne i dem velkendte, bliver de til stadighed genfortolket af EU-domstolen i nye domme, som påvirker praksis på området.
Og i september i år kom en dom, som kommer til at sætte rammerne for skovninger i fuglenes yngletid fremover, og som kan få store konsekvenser: Større skovninger i fuglenes yngletid må formentlig nu i de fleste tilfælde anses for forbudt.
Beskyttelsen af vilde fugle
Dommen tager udgangspunkt i fuglebeskyttelses direktivets artikel 5, som kræver, at medlemsstaterne etablerer en streng beskyttelse af vilde fugle. Reglerne i artikel 5 har været implementeret i den danske lovgivning i mange år: Forbuddet mod at dræbe vilde fugle fremgår af artsfredningsbekendtgørelsens § 4, forbuddet mod at beskadige reder og æg fremgår af jagtlovens § 6 a, mens forbuddet mod at forstyrre fuglene i yngletiden fremgår af jagtlovens § 7.
Det er forbud, som gælder direkte for os alle, og som vi må indrette vores aktiviteter efter. Både direktivet og den danske lovgivning bruger ordet ”forsæt” – det er forsætligt drab, beskadigelse og forstyrrelse, der er forbudt.
I Danmark har vi først og fremmest set forsætlige handlinger som handlinger, der var direkte rettet mod arterne. I relation til habitatdirektivet slog EU-domstolen allerede en pæl igennem den fortolkning i 2021. Det skete i dommen, der har fået kaldenavnet ”Skydda Skogan” efter foreningen, som rejste sagen i Sverige. Her slog domstolen fast, at betingelsen om forsæt var opfyldt i habitatdirektivets forstand, hvis den, der bedrev en aktivitet, havde accepteret eller været bevidst om, at en konsekvens af aktiviteten kunne være forstyrrelse eller drab.
Sagen angik en ordning i Sverige, hvor renafdrifter skulle anmeldes til myndighederne og herefter frit kunne iværksættes, hvis myndighederne ikke reagerede på anmeldelsen. Ordningen levede imidlertid ikke op til direktivets krav – medlemsstaterne skulle sikre sig, at der var regler på plads, så direktivets forbud ikke blev overtrådt ved uforsigtighed eller uopmærksomhed.
Stram tolkning af fugledirektiv
Skydda Skogan angik først og fremmest habitatdirektivet, mens den nye dom C-784/23 fra september i år bygger videre på samme stramme fortolkning af reglerne, men nu i relation til fuglebeskyttelsesdirektivet. Den nye sag angår nogle skovninger i Estland, hvilket gør den særligt relevant for skovejere og skovbrugsvirksomheder.
I dommen slår EU-domstolen fast, at betingelsen om forsæt også er opfyldt i relation til fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 litra a, b og d, hvis den, der bedriver en aktivitet, har accepteret eller været bevidst om, at en konsekvens af aktiviteten kan være drab, beskadigelse af æg eller reder eller forstyrrelse med væsentlig betydning for at opretholde eller tilpasse bestanden af områdets fuglearter på et tilfredsstillende niveau. Og domstolen fandt i den forbindelse, at forbuddet i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4 var blevet overtrådt i sagen ved skovning i fuglenes yngletid.
Det forhold, at man ved iværksættelsen af den pågældende skovning havde accepteret muligheden for, at fuglereder kunne blive beskadiget, eller at vilde fugle kunne blive forstyrret med betydning for bestanden af de pågældende fuglearter på et tilfredsstillende niveau, var en overtrædelse af direktivets regler.
Domstolen sondrede også mellem beskyttelsen mod drab samt beskadigelse af æg og reder i artikel 4 litra a og b og beskyttelsen mod forstyrrelse i litra d. Til forskel fra litra d er der nemlig ikke i litra a og b anført noget om, at beskadigelsen af æg og reder skal have væsentlig betydning.
Med hensyn til forbuddet mod drab og beskadigelse af æg og reder henviste domstolen til Skydda Skogen-sagen og slog fast, at forbuddet således gælder uanset, hvor mange individer eller enheder der berøres. Hvis man har accepteret eller været bevidst om, at en konsekvens af en aktivitet kan være beskadigelse af blot en enkelt fuglerede, ja så er aktiviteten omfattet af forbuddet. I dommen fra Estland var det dokumenteret, at der i den pågældende skovtype ynglede ca. ti fuglepar pr. ha.
Med hensyn til forbuddet mod forstyrrelse følger det af artikel 4 litra d, at det kun er forstyrrelser med væsentlig betydning for formålet med fuglebeskyttelsesdirektivet, der er forbudt. Domstolen udlagde ”væsentlig betydning for formålet med direktivet” som forstyrrelser, der strider mod ønsket om at opretholde eller løfte bestanden til et niveau, som imødekommer økologiske, videnskabelige og kulturelle krav og samtidig tilgodeser økonomiske og rekreative hensyn.
Det giver indtryk af lidt mere spillerum for en konkret vurdering af forstyrrelsens betydning og eventuel afvejning af andre interesser op mod fuglebeskyttelsesinteresserne. Men EU-domstolen inddrog også forsigtighedsprincippet og fandt, at en skovning, hvor det ikke forinden konkret var undersøgt, hvorvidt der var reder fra fugle med en ugunstig bevaringsstatus, måtte anses for forbudt.
Hvad kan det komme til at betyde?
Budskabet fra EU-domstolen er altså ret klart:
1) Der er tale om forsætligt drab på fugle, forsætlig beskadigelse af æg eller reder eller forsætlig forstyrrelse, hvis den, der iværksætter en skovning, har været bevidst om, at forstyrrelse, drab eller beskadigelse af æg eller reder kunne være en konsekvens af skovningen, og har accepteret den risiko.
2) Forbuddet mod beskadigelse af æg og reder i forbindelse med skovdriften gælder alle fugle – uanset om der er tale om almindelige, sjældne, sårbare eller truede fugle.
3) Forbuddet mod forstyrrelse af fugle gælder kun forstyrrelser, der kan påvirke bestanden af fugle, ikke forstyrrelse af enkelte individer. Men har fuglearter med en ugunstig bevaringsstatus rede på skovningsarealet, vil enhver forstyrrelse i yngleperioden med betydning for de enkelte fugles ynglesucces formentlig være forbudt.
EU-dommen påvirker den danske praksis, fordi EU-retten har forrang for den nationale ret, og EU-domstolen har kompetencen til at fortolke de EU-retslige regler. De danske myndigheder kan altså ikke vælge at holde sig til en anden forståelse af de danske regler – de skal anvende de danske regler direktivkonformt, som det kaldes.
Forbuddene gælder for alle – skovejere, entreprenører og skovarbejdere – men det er et krav, der umiddelbart kan være svære at indrette skovdriften efter. Der er mulighed for at få dispensationer, både fra reglerne i jagtloven og artsfredningsbekendtgørelsen, men betingelserne er så strenge, at det reelt ikke er en farbar vej.
Det er Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø (SGAV), der fører tilsyn med overholdelse af forbuddene mod at forstyrre vilde fugle og beskadige æg og reder, og man må formentlig forvente, at styrelsen, efter at have nærlæst den nye EU-dom, begynder at kunne vejlede skovbruget om, hvordan man i praksis kan tilrettelægge skovdriften uden at overtræde reglerne.
