Skovenes sundhedstilstand er afgørende for deres evne til at opretholde vitale økosystemfunktioner, herunder kulstofbinding, vandregulering, biodiversitet og rekreativ værdi.
Hvad er Skovstatistikken?
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har siden 2006 udgivet Skovstatistikken – en udgivelse, der gør status over udviklingen i de danske skove ved hjælpe af landsdækkende målinger.
Formålet er at følge ændringer i skovens vækst og tilstand og sætte dem i relation til menneskeskabte og naturlige påvirkninger for på den måde at skabe et vidensgrundlag for driftsmæssige og natur- og miljøstrategiske beslutninger.
Skovstatistikken 2023 er sidste gang, Københavns Universitet står for udarbejdelsen af Skovstatistikken. Herefter bliver opgaven overtaget af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Skovens sundhed må ikke forveksles med fraværet af forstyrrelser. Tværtimod kan moderate naturlige forstyrrelser fremme fornyelse, succession og øget biodiversitet.
I Skovstatistik 2023 defineres skovsundhed som et udtryk for resiliens og resistens – altså skovens evne til at modstå og komme sig efter påvirkninger, herunder klimatiske, biologiske og menneskelige faktorer.
Skovstatistik 2023 kaster lys over udviklingen i den danske skovs sundhed gennem indikatorer som afløvning og skader – med særligt fokus på klimarelaterede forstyrrelser og sygdomme. Artiklen her sammenfatter de vigtigste observationer og perspektiver.
Afløvning: Et vindue til træernes trivsel
Nåle- og bladtab har siden 1989 været anvendt som indikator for træernes sundhed, og målingerne sker efter internationalt anerkendte metoder i det Europæiske samarbejde ICP forests.
Et tab under 25 procent anses som ikke-skadevoldende. Efter flere års stigende afløvning frem mod 2019 oplevedes kortvarige forbedringer i 2020–2021 (se figur 1).
Tendensen vendte dog i 2022 for bøg og eg og i 2023 for de fleste arter.
Hos rødgran steg nåletabet til 19 procent, og andelen af skadede træer fordobledes fra 11 til 20 procent.
Sitkagran forblev stabil med omkring 15 procent nåletab og samme andel skadede træer, hvilket indikerer en vis robusthed over for de påvirkninger, der ramte rødgran. Tidligere angreb af sitkabladlus i 2018-2019 synes afsluttet, men klimaændringer kan fremover øge risikoen for nye udbrud.
Fyrrearter viste i 2023 et nåletab på 20 procent og en fordobling af skadede træer, mens øvrige nåletræer – primært lærk – havde lavt nåletab (9 procent) og få skader.
Blandt løvtræerne steg det gennemsnitlige bladtab til 19 procent for bøg og 23 procent for eg. Andelen af skadede træer forblev stabil for bøg (22 procent) og steg moderat for eg (30 procent). Alvorlige skader (>60 procent bladtab) er sjældne og ses især i år med høj oldensætning eller insektangreb.
Ask er fortsat hårdt ramt af asketoptørre. Bladtabet steg til 28 procent, og andelen af skadede træer nåede op på 42 procent, hvilket er på niveau med tidligere år før den midlertidige forbedring i 2021-2022. Dog er datagrundlaget for ask relativt begrænset, hvilket giver en vis usikkerhed i resultaterne.
Disse tal antyder et generelt pres på både løv- og nåletræarter, men især ask og eg fremstår sårbare.
Skader på skovarealer
I 2023 var ca. 15 procent af Danmarks skovareal påvirket af synlige skader. Den hyppigste skadesårsag er hjortevildt, som står for 33 procent af det samlede skadede areal og 41 procent af skaderne ældre end ét år. Skaderne viser sig i form af skrælning, fejning og bid, som kan reducere træproduktion og øge dødeligheden.
Samtidig udgør klimabetingede skader – såsom tørke, storme og oversvømmelser – 33 procent af de skader, der er opstået inden for det seneste år.
Konklusion
Skovstatistik 2023 tegner et billede af danske skove under pres.
Klimaforandringer, sygdomme og insekter nødvendiggør en tilpasning af skovforvaltningen for at sikre resiliente og resistente skove.
Sundhedsvurderinger af skovene bør integreres i klima- og biodiversitetsstrategier, så skovens funktioner ikke kun bevares, men styrkes i fremtidens mere omskiftelige klima.
Sund skov er ikke nødvendigvis skov uden forstyrrelser, men skov med evnen til at modstå, tilpasse og regenerere.
