Skovrejsning: Douglasgran og popler forstærker klimaeffekt

Træer optager CO₂ fra atmosfæren og omdanner det til stammer, grene og rødder.

Det gælder også de produktive skovtræer, som kan lagre store mængder kulstof. Og senere, når træerne fælles, vil en del af dette træ vil blive oplagret i længere perioder i bygninger, møbler osv. Derfor bør skovrejsning være en central indsats til at reducere menneskeskabte CO2-udledninger og dermed bremse klimaændringerne

Sådan lød budskabet, da Corselitze og Lolland-Falsters Forstmandsforening havde inviteret til møde den 14. maj i år ved Skovenes Hus på Falster.

Dagens temaet var: ”Højproduktive træarter, poppel, grandis og douglasgran. Har de en fremtid i dansk skovbrug med en genvej til størst mulig kulstofbinding – eller bliver de invasive arter i kommende skovlovgivning?”.

Tre varianter

Skovbrugsforsker Anders Tærø Nielsen var en de 38 fremmødte, og han indledte dagens begivenheder med at fortælle om tre forskellige typer af skov, der er typiske for skovrejsning på god jord:

• Løvskov med hjemmehørende træarter som bøg, eg, ær, birk. Eksempelvis bøg, hvor bonitet 1 har en tilvækst på 13 m³/ha/år.

• Nåleskov med ikke-hjemmehørende træarter som rødgran, douglasgran, sitkagran, grandis mv. Eksempelvis douglasgran hvor bonitet 1 har en tilvækst på 20 m³/ha/år.

• Poppel – eller nærmere bestemt den velkendte klon OP42, som laver få rodskud. På bonitet 1 yder denne poppelklon en tilvækst på 35 m³/ha/år.

Vækstforholdene varierer betydeligt rundt om i det danske landskab, og derfor vil skovrejsning i praksis ske på jorde med en ligelig fordeling mellem bonitet 1 og 3.

Tallene for tilvækst gælder totalmasse, dvs. inklusive stamme og alle grene. Hvis der laves energitræ, kan stort set alt udnyttes. Produceres der i stedet gavntræ, kan man udnytte 20-30 procent af vedmassen til varige produkter som møbler og bygningstræ – resten bliver til energi. Tabel 1 viser økonomien i de tre skovtyper.

	Gennemsnitligt årligt dækningsbidrag	Jordværdi	Intern forrentning
Bøg	3.371	21.911	2,4 procent
Douglas	6.409	140.761	4,6 procent
Poppel	3.674	129.997	7,0 procent
Poppel med kævler	4.841	178907	8,1 procent
Poppel med opkvistning	8.286	232.545	10,5 procent

Tabel 1. Økonomiske nøgletal for skovtyperne, kr/ha. Kilde: Anders Tærø Nielsen

Lagereffekt

Figur 1 viser de tre arters optag af CO₂ over tid. Poppel har hurtig tilvækst, men kort levetid. Nåletræ har højest produktion, mens løvtræ producerer noget mindre, men har længst levetid. De mange hak på kurven er udtryk for, at der tyndes med mellemrum. Det medfører, at lageret falder lidt efter hver tynding, men i de følgende år øges vedmassen igen indtil den næste tynding.

Kurven viser, at skoven optager CO₂ fra atmosfæren og lagrer det i form af vedmasse. Det er skovens lagereffekt.

Med tiden opbygges desuden et trælager uden for skovene. Det sker, når der fremstilles træprodukter med lang levetid såsom møbler, gulve, bygningstræ mv. En del af dette træ vil blive genbrugt eller genanvendt en eller flere gange, og derved øges trælageret og dermed bindingen af CO₂.

Substitutionseffekt

Når træ anvendes, kommer der som regel en anden effekt på banen: Substitutionseffekten.

Det træ, der høstes, kan erstatte andre materialer såsom fossilt brændsel, plastic, beton, stål, der medfører et stort energiforbrug og et stort udslip af CO₂.

Der kan beregnes en substitutionsfaktor som viser hvor mange ton CO₂, der spares ved at anvende 1 m³ træ sammenlignet med andre materialer:

Spær, lægter                             1,2 ton

Vinduer, døre, loft, gulv              1,6 ton

Træfibre i tøj                              2,8 ton

Emballage, møbler mv.            1-1,5 ton

El og varme fra kul                  0,93 ton

El og varme fra naturgas         0,64 ton

Gennemsnit for alle produkter     1,2 ton

Den samlede effekt af træprodukterne på CO₂-udslip er vist i figur 2. Poppel er bedst med 2.600 ton/ha over 100 år, herefter følger douglasgran med 1.700 ton/ha og bøg med 1.200 ton/ha.

Hvis man laver en skovrejsning med det formål at gavne klimaet mest muligt kunne man fristes til alene at vælge poppel, fordi tilvæksten er høj, og fordi den starter hurtigt. Men i praksis vil man nok vælge en blanding af træarter, fordi de har forskellig vækstrytme, hvorved der opnås en mere konstant binding af CO₂.

Samtidig får nye skove andre gavnlige virkninger. De vil forøge forsyningssikkerheden for energi og træprodukter, beskytte grundvandet, give mere læ, danne ramme for friluftsliv, øge biodiversiteten samt gavne dyrevildt og dermed jagt.

18 procent af dansk udslip

I 1989 formulerede politikerne en målsætning om at fordoble det danske skovareal til ca. 25 procent. Vil man nå dette oprindelige mål, så skal der anlægges 470.000 ha ny skov. Og skal det ske inden 2050 svarer det til en årlig skovrejsningsindsats på 17.400 ha/år.

Frem mod år 2100 vil skovene med en sådan indsats kunne binde 6-8 millioner ton CO₂ om året. Det svarer til en reduktion på 18 procent af de indenlandske udledninger i 2021. Se figur 3.

Efter 2100 vil virkningen af de nye skove blive mindre, fordi der er grænser for, hvor meget træ og dermed CO₂, der kan lagres i skovene.

Den gavnlige virkning af de nye skove vil ændre sig med tiden. Når skoven vokser op, vil lagereffekten være den vigtigste. Med tiden vil der blive høstet træ til varige produkter som møbler og huse, og 20-30 procent af vedproduktionen vil anvendes til disse formål. Det medfører en lagereffekt som rækker 10-100 år frem i tiden – og det kan blive endnu længere, hvis træprodukterne bliver genbrugt eller genanvendt.

Lagereffekten vil aftage med årene, og så træder substitutionseffekten til, hver gang der høstes træ som kan erstatte beton, stål, plastic, energi mv. Og denne effekt vil fortsætte lige så længe, der er skov, som anvendes til forskellige formål.

Minimal udledning fra træproduktion

Råvarer som stål, beton og glas medfører store udslip af CO₂ under produktionen. Skovdrift medfører dog også udslip af CO₂, men det er meget små mængder. Tabel 2 viser, at anlæg og pleje af kulturen medfører et udslip på i alt 2 ton/ha.

Produktion af planter	634
Jordbearbejdning, sprøjtemidler	83
Hegn	1.305*
Anlæg af vej	430
CO2-optag i planter	-444**
I alt	2.008

Senere, når træet høstes, bruges der fossilt brændstof i skovmaskinerne. Skovning medfører et udslip på 8,4 kg CO₂ / m³, og udkørsel kræver 3,2 kg CO₂ / m³.

Men samlet set er der tale om meget små mængder. Et eksempel: 1 ha douglasgran kan producere 1.400 m³ træ pr. ha (svarende til ca. 700 ton tørstof). Kulturanlægget vil medføre et udslip på 2 ton CO₂ /ha, og skovning og udkørsel giver et udslip på 16 ton CO₂ /ha. I alt 18 ton pr. ha.

Skovens produktion har altså medført et CO₂ udslip på 2,6 procent af den mængde, der er bundet i træerne. Produktionen udføres af træerne ved hjælp af energi fra sollyset og med meget små CO₂-udslip.

Vokser ikke ind i himlen

Figur 1 viser, at vedmassen i skovene falder lidt, hver gang der høstes træ. Det indhentes i løbet af nogle år, så vedmassen kommer op på et lidt højere niveau. Derpå følger den næste hugst, der nedsætter vedmassen lidt igen. Kan man så ikke opbygge et endnu større lager af CO₂ ved at undlade hugst og lægge skoven urørt?

Det gælder ikke på længere sigt, for der er grænser for, hvor meget træ der kan stå i skoven. Hvis denne grænse overskrides, vil de svage træer gå ud, fordi de får for lidt lys og for lidt vand. Det viser sig ved, at kurven for den stående vedmasse flader ud efter en årrække og når et maksimum. Der produceres til stadighed vedmasse i skoven hvert år, men den samme mængde fjernes i form af udgåede træer og døde grene.

Når træer og grene falder til jorden vil de blive nedbrudt af svampe og mikroorganismer. Grene nedbrydes i løbet af få år, større stammer tager 10-20 år, men i sidste ende frigives kulstoffet som CO₂.

Mængden af kulstof i en urørt skov vil derfor være konstant på sigt. Til gengæld vil man ikke have mulighed for at udnytte veddet til energi og varige produkter, og man vil ikke kunne substituere træ med CO₂-belastende materialer som beton og stål.

Poppel i praksis

Efter indlægget fra Anders Tærø Nielsen, kørte vi ud til Skjørringe skovdistrikt på Nordfalster for især at diskutere dyrkning af poppel. Skjørringe har plantet 35 ha poppel, primært på opgivne juletræsarealer.

Figur 4 viser, at poppel på 12 år kan give en imponerende højdevækst – 1,6 m/år i gennemsnit. Der var brugt rodede stiklinger sat på 2 x 1½ m (3300 planter pr. ha), den var tyndet ved 9. år og skal nok tyndes til vinter igen. Behovet for tynding var tydeligt, når man kiggede op i kronerne. Mange træer var blevet opknebne; derved bidrog de ikke længere til produktionen og kunne skade de kraftigere træer.

Denne bevoksning var den første, der var anlagt på Skjørringe, hvor man ikke vidste ret meget om plejen. I dag ville man plante færre træer, fx 1600 pr. ha og/eller tynde noget tidligere eller stærkere.

Flere foreslog, at man ikke skal sigte på energitræ fra poppel, fordi afsætningen er usikker, men snarere satse på gavntræ til fx emballage. Det kræver en brysthøjdediameter på mindst 30 cm, gerne 40 cm – dvs. en omdrift på 25-30 år og et stamtal ved afdrift på 400. Muligheden for højere kvalitet ved opkvistning blev også luftet.

Der var enighed om, at man bør vælge lavere stamtal, tidligere og kraftigere tynding samt længere omdrift end den viste bevoksning.

Andre erfaringer

Poppel trives bedst på landbrugsjord som er velgødet og med relativt høj pH. Bregentved har 40 ha poppel som vokser godt på tidligere askemose, men knap så godt på andre jordtyper. Der blev anbefalet pH på mindst 4.

Det anbefales at plante en rodet stikling, da det er for usikkert blot at sætte en pind i jorden. Hvis der kommer græs kan mus være et alvorligt problem, og derfor er det vigtigt at renholde, så snart der er problemer.

Flere nævnte at flis af poppel bliver afvist af varmeværkerne, fordi den er for våd. Stammerne kan ikke tørre ud ved at lade træerne ligge 2-3 måneder i skoven inden flisning. I praksis vil varmeværkerne derfor blande den våde poppelflis med andre partier.

Her var der anvendt klonen OP42, der stadig anses for det sikre valg. Erfaringer med nye kloner er få, og der er risiko for sygdomme.

OP42 sætter en del rodskud og kan give en del stødskud. Der kan også komme nye skud fra grene, som er trykket ned i jorden under kørsel. Hvis man vil lade bevoksningen forynge sig selv efter afdrift bør man anvende rodskud.

Skovfoged Thyge Andersen ville gerne indbringe avnbøg eller lind som undervækst. Det blev også foreslået at indplante bøg, som kan skygge rod- eller stødskud væk.