I 2027 kan de første studerende gå ind ad døren på Skovskolen i Nødebo og starte på en ny akademiuddannelse i naturforvaltning. Uddannelsen er netop blevet godkendt af Uddannelses-, Forsknings- og Digitaliseringsministeriet og skal gøre det lettere for faglærte i den grønne branche at efteruddanne sig uden at forlade arbejdsmarkedet.
Ifølge Rasmus Kjær, der er forstander på Skovskolen, har Danmark længe manglet netop den type uddannelse.
51 nye grønne studerende
Den 28. juli fik årets ansøgere gennem Den Koordinerede Tilmelding svar på, om de var kommet ind.
På Skovskolen blev der igen i år meldt om fuldt optag på skov- og landskabsingeniøruddannelsen. I 2025 begyndte 51 nye studerende på uddannelsen i Nødebo.
”Det er en deltidsuddannelse, som kan tages modul for modul. Man kan vælge enkelte fag eller gennemføre hele uddannelsen over op til seks år. Det gør det muligt at kombinere efteruddannelse med et arbejdsliv,” siger han.
Uddannelsen er placeret på kvalifikationsniveau 5, hvilket betyder, at både skov- og naturteknikere, anlægsgartnere, gartnere og personer med en landbrugsuddannelse kan søge optag.
Stigende interesse for de grønne uddannelser
Den nye uddannelse kommer samtidig med, at Skovskolen har oplevet en markant vending efter en periode med usikkerhed. For få år siden var optaget på skov- og landskabsingeniøruddannelsen i Djursland så lavt, at det blev overvejet at sætte uddannelsen på pause. Siden er ansøgertallene steget markant.
”Vi har aldrig været i tvivl om uddannelsens relevans eller om behovet i branchen. Det var det økonomiske grundlag, der var usikkert. I dag har vi meget, meget høje ansøgningstal, og ledigheden blandt vores dimittender er meget lav. Det viser, at der er stor efterspørgsel efter de kompetencer, vi uddanner til,” siger Rasmus Kjær.
Generelt er det vigtigt for Skovskolen, at alle der er interesseret i det grønne område også har en mulighed for at finde en indgang til det.
”Vi er en brancheskole, så vi er nødt til at have et blik for, om vi har huller i vores uddannelsesudbud, og det har vi faktisk haft indtil nu”.
Grøn omstilling kræver nye kompetencer
Baggrunden for den nye uddannelse er de omfattende krav, som den grønne omstilling stiller til både offentlige myndigheder og private virksomheder.
Den grønne trepart, EU’s naturgenopretningsforordning og kommende nationale lovgivning om biodiversitet betyder, at der bliver behov for flere medarbejdere med specialiseret viden om naturforvaltning.
”Vi har brug for flere kvalificerede hænder, og derfor er vi nødt til at tilbyde noget efteruddannelse i naturforvaltning, som giver mulighed for, at man kan arbejde på tværs af det operative niveau – både ude i naturen og også med sagsbehandling og policy-orienteret. Vi har simpelthen brug for flere, der kan gå ind og arbejde med blik for helheden,” fortæller Rasmus Kjær.
Netop faglærte medarbejdere har tidligere oplevet udfordringer med at kunne vælge en oplagt efteruddannelse.
”Tidligere har det været sådan, at hvis du har haft en grøn faglært baggrund, og du gerne vil beskæftige dig med enten skov- og landskabsforvaltning eller vildtforvaltning, krævede det, at du tog flere år ud af dit arbejdsliv for så at gå på en uddannelse og modtage SU. Vi vil selvfølgelig stadig gerne have, at nogen også tager de uddannelser, men vi tror, at vi i dag går glip af nogle, som rigtig gerne vil uddanne sig til mere.”
Vildtforvaltning vender tilbage i nye klæder
Uddannelsen kommer til at bestå af en række obligatoriske moduler blandt andet om økologi og naturforvaltning, og derefter kan de studerende vælge mellem tre forskellige spor.
Det ene retter sig mod naturbaserede løsninger i byerne med fokus på klimatilpasning og biodiversitet. Det andet handler om klassisk naturforvaltning med skov, det åbne land og vandmiljøer, mens det tredje har fokus på vildtforvaltning.
Tidligere var det muligt at tage vildtforvaltningsuddannelsen på Djursland, men i 2025 overtog Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø uddannelsen og valgte efterfølgende at nedlægge den. Derfor har der også manglet et formelt uddannelsestilbud, fortæller Rasmus Kjær.
”Da den tidligere vildtforvalteruddannelse blev nedlagt, opstod der et hul. Derfor har vi valgt at integrere vildtforvaltning som et af specialiseringssporene i den nye akademiuddannelse.”
Skal styrke hele sektoren
Den nye akademiuddannelse skal først og fremmest give flere mulighed for at efteruddanne sig, men den kan også være med til at styrke Skovskolens samlede uddannelsesudbud.
”Efteruddannelse er mere fleksibel end lange fuldtidsuddannelser. Man kan lettere skalere op og ned efter behov, og derfor kan den også være med til at gøre det økonomiske grundlag for vores øvrige uddannelser mere robust, hvis vi på et tidspunkt skulle opleve en nedgang i aktiviteten. Men det er ikke noget, vi forventer de kommende år. Lige nu oplever vi både stor interesse fra ansøgere og en meget lav ledighed blandt dem, vi uddanner,” siger Rasmus Kjær.
Skovskolen forventer at udbyde de første moduler i løbet af 2027. Den endelige opstart afhænger af den praktiske planlægning efter den forsinkede ministergodkendelse.
”Det vigtigste er, at vi får lavet en uddannelse med høj kvalitet. Vi har allerede fået de første henvendelser fra folk, der spørger, hvornår de kan tilmelde sig. Det tager vi som et godt tegn,” siger forstanderen.
