Som led i natur- og biodiversitetspakken er i alt 75.000 ha statsskov i Danmark blevet udpeget til i fremtiden at skulle ligge urørt. Det gælder blandt andet i Nordsjælland, hvor stort set al skov er statsejet.
Mens udsigten til den urørte skov har vakt begejstring hos mange biologer, har den skabt panderynker hos skovbrugets uddannelsessted Skovskolen i Nødebo. Skolen har nemlig i mange år haft en aftale med Naturstyrelsen, der forvalter de nordsjællandske statsskove, om, at skolens elever kan lære erhvervet i praksis ved at udføre pleje- og forvaltningsopgaver i statens skove. Men med udsigten til, at det hele skal lægges urørt, ville den mulighed pludselig forsvinde.
”Styrken ved vores uddannelser er, at vi ikke udfører øvelsesopgaver – vi uddanner ved at udføre rigtige opgaver. Det gør vi i samarbejde med både Naturstyrelsen og det grønne erhverv, men Naturstyrelsen Nordsjælland er helt afgørende for os, og derfor var vi nervøse for, at al statsskov skulle udlægges til urørt skov – for hvad var der så tilbage til at gennemføre undervisning i?” forklarer konstitueret forstander på Skovskolen, Rasmus Kjær.
Skovskolen udfører flere typer af opgaver i statsskovene, men er især afhængige af samarbejdet med Naturstyrelsen, når det gælder motorsavsopgaverne til AMU-kurserne motorsav 1, 2 og 3, hvor de skal bruge forskellige størrelser og typer af træer, til motorsav 2 og 3 især større løvtræer.
Derudover kunne uddannelsen risikere at blive for ensidig, hvis al statsskov omkring Skovskolen skulle lægges urørt:
”Vi uddanner både skovarbejdere og forvaltere, og der har vi glæde af at kunne tage ud at se og deltage i alsidig skovdrift tæt på. Men skovene omkring os kunne pludselig blive meget ensidige, og hvis vi stadig skulle kunne tilbyde varierede uddannelser i forhold til, hvad det grønne erhverv har brug for, skulle vi til at lave rigtig mange aftaler med private, og også mange hvor vi ville skulle køre rigtig langt,” siger Rasmus Kjær om den næsten umulige opgave, det ville være at undvære statsskovene i undervisningen.
Naturstyrelsen Nordsjælland er helt afgørende for os, og derfor var vi nervøse for, at al statsskov skulle udlægges til urørt skov – for hvad var der så tilbage til at gennemføre undervisning i?
Rasmus Kjær, konstitueret forstander på Skovskolen
Udsigten til urørt skov fik Skovskolen til at sende et høringssvar i forbindelse med høringen på udlægningen af 29.000 ha urørt skov tidligere i 2022. Her påpegede skolen de problemer, det ville give for Skovskolens udbud af uddannelser, og indstillede, at Skovskolen skulle have 1200-1500 ha ’skoleskov’ stillet til rådighed.
Og lige før folketingsvalget blev udskrevet, nåede Skovskolen at få en afgørende aftale på plads med Naturstyrelsen: I to områder af den nordsjællandske statsskov fortsætter den naturnære skovdrift som hidtil, hvor Skovskolens elever også fremover kan udføre opgaver.
”Vi har en lang tradition for at samarbejde med Skovskolen om uddannelser og kurser, og nu har vi imødekommet deres forespørgsel ved, at vi fritager Store Dyrehave og Grønholt Hegn fra at blive urørt,” fortæller Jens Bjerregaard Christensen, som er skovrider i Naturstyrelsen Nordsjælland.
Det gælder Grønholt Hegn samt Store Dyrehave syd for Overdrevsvejen og øst for Kongevejen, fordi den vestligste del af Store Dyrehave for størstedelens vedkommende allerede er lagt urørt ved en tidligere lejlighed. Det giver i alt 1100 ha. Derudover får skolen lov at bruge 300-400 ha skovrejsning fra efter 1980, som ikke er omfattet af planerne for urørt skov.
Vil ’spare op’ til senere
Med de i alt ca. 1500 ha skov håber Skovskolen, at de fremover vil have den skov til rådighed, som uddannelserne kræver.
”Vi vil gerne lave så mange typer af opgaver som muligt, og det her vil nogenlunde sikre os, at vi har skov til en bred uddannelse,” siger Rasmus Kjær.
Brian Dalskov Kristensen, der er uddannelsesleder på Skovskolen, fortæller, at Skovskolen netop ændrede i sin indstilling til Naturstyrelsen om en skoleskov undervejs i processen, fordi de havde regnet på, hvor mange løvtræer de skal bruge, og i første omgang så der altså ikke ud til at være nok:
”Da vi regnede på, hvor mange løvtræer skal vi bruge, kom Grønholt Hegn med i indstillingen, fordi vi vurderede, at det ikke var nok med Store Dyrehave. Vi har lavet et bud med henblik på, at der gerne skulle være 500 store bøge om året,” siger han.
Aftalen med Naturstyrelsen fritager dog ikke Skovskolen for fortsat at skulle indgå aftaler med private ejere og erhvervet om at hjælpe med drift også.
Desuden er det essentielt for skolen, at Naturstyrelsen ikke foretager massiv hugst i Store Dyrehave og Grønholt Hegn de kommende år, og at Skovskolen de næste år også kan udføre opgaver på andre arealer, fx i forbindelse med forberedelsesarbejde på de urørte arealer i form af veteranisering af træer, at skabe lysåbne arealer og fælde træer til dødt ved.
Vi uddanner både skovarbejdere og forvaltere, og der har vi glæde af at kunne tage ud at se og deltage i alsidig skovdrift tæt på. Men skovene omkring os kunne pludselig blive meget ensidige.
Rasmus Kjær, konstitueret forstander på Skovskolen
”Der sker en udfasning af driften frem til 2026 i de områder, som er udlagt til urørt skov, og vi håber at få lov at udføre mange af opgaverne i områderne frem til da, så vi kan passe lidt på de to områder, vi har fået – spare lidt op,” siger Rasmus Kjær, og Brian Dalskov Kristensen og tilføjer:
”I en drømmeverden får vi lov at udføre så mange opgaver i det, der bliver urørt, at vi først i 2025-2026 skal til at bruge Store Dyrehave og Grønholt Hegn. Men vi kender ikke Naturstyrelsens driftsplaner hen imod det tidspunkt, så vi ved reelt ikke, hvordan tidsperspektivet bliver. Vi må finde en holdbar løsning på langt sigt, fordele opgaverne og ikke være for hårde i vores skovning.”
Men Skovskolens drømmescenarie bliver næppe til virkelighed, fortæller Jens Bjerregaard Christensen:
”I klargøringen til urørt skov er der ikke rigtig nogen løvtræshugst – man kan lave strukturhugster og dødt ved, men der er ikke meget, som skal ud af skoven, udover lidt savværkshugst, som er politisk fastsat af hensyn til træindustriens omstilling,” siger han og fortsætter:
”Det, som er lovet Skovskolen, er med henblik på, at den gennemsnitlige hugst i Store Dyrehave og Grønholt Hegn vil kunne tilfredsstille deres behov. Og så står der ikke nødvendig vis en stor vedmasse opsparet.”
Samarbejde skal på plads
Hvordan samarbejdet mellem Skovskolen og Naturstyrelsen konkret bliver fremover, ligger endnu ikke præcist fast.
Fastlagt er det dog, at der ikke bliver tale om en ren skoleskov, hvor Skovskolen skal stå for hele driften. Naturstyrelsen vil fortsat have det overordnede ansvar for skoven, og så kan Skovskolen komme med input til pleje- og forvaltningsplaner og udføre driftsopgaver, men i sidste ende er det Naturstyrelsen, der er ansvarlig for den overordnede driftsplan.
”Der er ikke tale om en overtagelse eller forpagtning – det er et offentligt skovareal, hvor Skovskolen vil udføre nogle arbejdsopgaver,” siger Jens Bjerregaard Christensen og uddyber:
”Der kan tænkes mange former for samarbejde, og der kan komme mange bidrag, også når der skal ske udmøntning af den til sin tid vedtagne forvaltningsplan. Men det er en form for entreprenørarbejde, de udfører, præcis som når de i dag arbejder inde i Gribskov.”
Også andre afdelinger af Københavns Universitet, som Skovskolen hører til, kan måske få glæde af skoleskoven, fortæller han:
”I Nordsjælland får vi nu tre slags skovdriftsformer: naturnær flersidig skovdrift, urørt skov og om lidt formentlig også naturnationalpark. Så har man mulighed for langsigtede forsøg, hvor man ser, hvordan de tre arealtyper udvikler sig, sammenholdt med hinanden. Det vil vi gerne inspirere nogen til at kigge på, fx Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,” siger Jens Bjerregaard Christensen.
