Stor opbakning til biodiversitetspulje: ”Det er win-win for os som skovejere og for målet om mere biodiversitet i Danmark”

Interessen for at styrke biodiversiteten i de danske skove er markant. Da puljen til biodiversitet i eksisterende skov åbnede i 2025, søgte 372 private skovejere om tilskud for samlet 141 mio. kr., hvilket samlet set er i omegnen af 3.000 hektar. Der var imidlertid kun afsat 31 mio. kr. Resultatet blev derfor, at langt størstedelen havde søgt forgæves. 

Det vidner ifølge Dansk Skovforening om én ting: Skovejerne er klar til at levere. 

”Når der søges for mere end tre gange så meget som puljen rummer, er det et tydeligt signal om, at finansieringen er for lav. Skovejerne står klar til at levere på biodiversiteten – nu mangler vi, at systemet følger med,” siger direktør Anders Frandsen. 

Puljen er samtidig blevet udskudt. En ny ansøgningsrunde, der oprindeligt var planlagt til foråret 2026, er rykket til 2027 på grund af IT-opdateringer hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Den kommende pulje forventes at udgøre 46,95 mio. kr., som fortsat er langt fra det dokumenterede behov. 

Midt i de politiske ambitioner om mere natur og biodiversitet i Danmark rejser sig dermed en udfordring: En attraktiv og relativt enkel ordning er økonomisk underdimensioneret, mens der er afsat flere milliarder til rejsning af blandt andet 100.000 ha ny urørt skov, som har begrænset tilslutning fra private skovejere. Indtil videre er der kun søgt om tilskud til rejsning af 19 ha urørt skov. 

Biodiversitet og produktion kan gå hånd i hånd

For Ulrikke Brandt Nordqvist, der er bestyrelsesmedlem i Skovdyrkerne Midt, og Per Carl Johan Nordqvist blev ansøgningen en succes. Parret, der begge er ingeniører og private skovejere, har fået tilsagn til 11 ha bøgeskov nær Skanderborg. 

For Ulrikke Brandt Nordqvist er puljen et konkret bevis på, at biodiversitet og aktiv skovdrift ikke er hinandens modsætninger. 

”Puljen giver simpelthen mulighed for både biodiversitet og skovdrift, og det er win-win for os som skovejere – og for målet om mere natur og biodiversitet i Danmark,” siger hun. 

Hun peger på, at netop eksisterende produktionsskove rummer et stort potentiale. Her kan man gennem målrettede tiltag – for eksempel veteranisering, flere døde træer eller særlige hensyn til bestemte arter – løfte biodiversiteten uden at opgive skovens øvrige funktioner. 

”Fordelen ved at lave biodiversitetstiltag i eksisterende skov er, at der er mindre usikkerhed forbundet med det. Vi kan både skabe bedre grundlag for mere artsrigdom og natur, samtidig med at skoven forbliver et sted for friluftsliv og rekreative naturoplevelser – og at vi gennem skovdrift bidrager til den grønne omstilling ved at producere træ til møbler og byggeri,” siger hun. 

Netop træets rolle i den grønne omstilling er et vigtigt perspektiv, når man taler om udviklingen i de danske skove, især forholdet mellem urørt skov og skov, der kan benyttes til mange forskellige formål. 

”Det træ, vi bruger til blandt andet møbel- og byggeindustrien, hjælper os som samfund med at bevæge os væk fra beton og stål, der belaster klimaet. Skoven er ikke kun natur og idyl – den er også en vigtig brik i klimaarbejdet,” understreger hun. 

Ulrikke Brandt Nordqvist oplever i den forbindelse, at debatten om skov og natur ofte bliver unuanceret. Det er ærgerligt, for det slører billedet af de mange funktioner skovene bidrager med, påpeger hun. 

”Der er et misforstået billede af skoven i den offentlige debat. Mange har en idyllisk opfattelse, hvor man ikke ser de mange ting, skoven også bidrager med, og som vi alle har brug for i hverdagen – som træmøbler og huse. Man kan ikke både rejse udelukkende urørt skov og samtidig producere snedkermøbler.” 

Afslag trods sjældne ege 

Mens Ulrikke Brandt Nordqvist og hendes mand fik tilsagn, fik landmand og skovejer Claus Christian Koch afslag. Han søgte støtte til 35 egetræer fordelt over 8,5 ha i Malkstedgård Skov syd for Kolding. Egetræerne stammer fra midten af 1800-tallet og blev i sin tid hentet fra et skovrigt område i Holsten af en tidligere ejer. 

”Vi har nogle flotte, gamle og sjældne egetræer. De er særligt egnede til biodiversitet, og samtidig har de en historisk betydning for landskabet i vores område. Egetræet er en markør i vores landskab, der er mikrohabitat for mange levende væsener samtidig med, de er et udgangspunkt for formidling af vores historie. Både det enkelte træ og den landskabelige helhed, det indgår i. Derfor søgte vi tilskud,” fortæller han. 

For skovejeren handler ansøgningen både om natur, kulturhistorie og om klimatilpasning. 

”Egetræer er nogle af de træer, der, modsat fx bøgetræer, kan klare sig relativt godt i forhold til udviklingen med klimaforandringer, og midlerne fra puljen kunne bidrage til at bevare disse historiske træer for eftertiden.” 

Claus Christian Koch driver naturnær skovdrift med fokus på både biodiversitet og indtjening. 

”Vi dyrker naturnær skovdrift, hvor vi både har fokus på biodiversitet og på at skabe indtægt fra skovdrift til blandt andet byggeri og møbler. Skoven skal bruges rekreativt, men den skal også kunne bruges til produktionsformål.” 

Ifølge Claus Christian Koch bør der afsættes flere penge til puljen, som både er eftertragtet og let for skovejerne at ansøge til.  

”Jeg mener til enhver tid, at der bør afsættes flere midler til puljen. Den er nem at gå til for skovejerne, og det er en stor fordel, der skaber en hurtigere og mere smidig proces for at føre biodiversitetstiltag ud i virkeligheden. Puljen kan også være afsæt for en konstruktiv dialog om, hvorledes vi driver skov- og landbrug i fremtiden.” 

Ny urørt skov skaber usikkerhed 

I kontrast til biodiversitetspuljen står den store politiske satsning på urørt skov. Her er der afsat omkring 20 mia. kr., men interessen fra private lodsejere har været begrænset. 

Begge skovejere peger på usikkerhed som en væsentlig forklaring. 

”Man låser som skovejer sig selv mere fast ved at rejse ny urørt skov, for så kan man ikke bruge den skov til andre gode formål og klimatiltag i fremtiden,” siger Ulrikke Brandt Nordqvist. 

Claus Christian Koch bakker op og peger på, at der skal være mulighed for indtægtskilder: 

”Mange private skovejere mener ikke, at de får nok ud af at rejse urørt skov. Skovdrift er også en forretning, der skal kunne køre rundt ved blandt andet at sælge tømmer til møbel- og byggeindustrien. Det giver en stor økonomisk usikkerhed, hvis man rejser en masse urørt skov, der ikke må tjene andre formål.” 

Skovejeren understreger, at han ikke er imod urørt skov, men mener, at man bør se på det samlede billede og undgå tunnelsyn, hvis ambitionen om et grønnere Danmark og klimamålene skal lykkes. 

”Urørt skov er godt på nogle områder, og vi har også selv omlagt noget af vores skov til urørt. Men spørgsmålet er, om vi når vores politiske mål i forhold til skovrejsning og klimamålene ved at rejse ny urørt skov, hvis ikke vi også prioriterer de initiativer, som skovejerne faktisk viser interesse for, og som vi ved har hurtig effekt.” 

Minister: “Godt med stor interesse” 

Magasinet SKOVEN har kontaktet Ministeriet for Grøn Trepart og spurgt minister Jeppe Bruus om forholdet mellem beløbet, der er afsat til biodiversitetsordningen til eksisterende skove og de 20 milliarder, der er afsat til blandt andet rejsning af urørt skov. Hertil har vi spurgt ministeren, om overansøgningen til puljen i 2025 giver anledning til at gentænke beslutningen om at udskyde puljen til 2027. 

I et skriftlig svar meddeler ministeren, at ministeriet løbende ser på tilslutningen til de forskellige ordninger og heraf tager stilling til, om der skal findes en løsning på overansøgninger.  

“Generelt kigger vi hver gang, der måtte være overansøgning på en ordning på, om det er muligt at finde en løsning for at imødekomme søgningen – og det vil jeg også gøre fremadrettet. For det er hele pointen med treparten, at vi skal have de her midler ud og gå til gavn for naturen og skovene.” 

Hvad angår fordelingen af midler til de forskellige ordninger, svarer ministeren ikke direkte: 

”Det er en god nyhed, at der er så stor interesse for ordningerne i den grønne trepart. Vi har imødekommet ansøgninger til vand- og klimaprojekter for næsten to milliarder kroner blandt andet ved at fremrykke midler, fordi interessen har været så stor, ligesom jeg også tidligere har fundet flere midler til at imødekomme overansøgning af midler til at pleje af naturarealer.” 

Incitament giver fremdrift 

Hos Dansk Skovforening er budskabet klart: Frivillige og incitamentsbaserede ordninger virker og kan hurtigt levere resultater. 

”Det er lidt kontraintuitivt, at der i den grønne trepart afsættes adskillige milliarder kr. til urørt skovrejsning, som der aktuelt er meget begrænset interesse for og som først vil levere biodiversitet om mange årtier, mens en frivillig ordning med dokumenteret effekt på biodiversiteten i eksisterende skov bliver begrænset af både økonomi og forsinkelser,” siger direktør Anders Frandsen. 

Foreningen opfordrer derfor til, at der – som oprindeligt planlagt – åbnes for en ny ansøgningsrunde i 2026, og at puljen styrkes markant. 

”Hvis vi vil have mere biodiversitet her og nu, giver det god mening at bygge videre på de ordninger, der virker, og som skovejerne bakker op om. En større og mere stabil pulje vil være et oplagt sted at starte,” understreger Anders Frandsen. 

Hos Claus Christian Koch er der trods afslaget fortsat optimisme for at få tilsagn i næste ansøgningsrunde. 

”Vi søger igen til næste runde og vil meget gerne i dialog med myndighederne. Hvis vi kan finde en model, hvor vi får til lidt mindre areal mod at få tilsagn, vil vi være meget glade.” 

For Claus Christian Koch rækker spørgsmålet også videre end puljens størrelse. Vi bør som samfund lægge kræfter i at styrke de effektive redskaber, vi har for at skabe et grønnere Danmark, mener skovejeren. 

”Vi skal spørge os selv, hvilket landskab, vi ønsker i Danmark. Landbruget har formet og transformeret landskabet i naturen gennem mange år. Hvis vi gerne vil have mere natur, biodiversitet og skov, skal vi som samfund fremme løsninger, der netop hjælper dette på vej.”