“Stort slagsmål om negative udledninger og deres klimaeffekt er under opsejling”

Negative udledninger er centrale for klimamålene i EU, men Kommissionens nye lovforslag maler med for bred pensel og risikerer uhensigtsmæssige tiltag, skriver CONCITO i debatindlægget her. De efterspørger bl.a. mere klar sondring mellem forskellige typer af negative udledninger på grund af stor forskel i deres klimaeffekt, skalérbarhed og bæredygtighed.

Negative udledninger kommer til at spille en stor og vigtig rolle i klimakampen, hvis verden skal lykkes med at overholde Parisaftalen og undgå, at klimaforandringerne løber løbsk. Der skal mere fart på at fjerne CO2 fra atmosfæren med skarpt øje for en række risici.

I EU er der stigende fokus på negative udledninger. For nylig fremlagde Europa-Kommissionen et længe ventet lovforslag om et europæisk certifikationssystem for fjernelse af CO2. Det er et af de første skridt på vejen til at inkludere negative udledninger i klimapolitikken i EU.

Nuværende ambitionsniveau er for lavt

Forhandlingerne af certifikationssystemet bliver en vigtig indikator på den rolle, som negative udledninger kommer til at spille i fremtidens klimapolitik i EU.

I dag er negative udledninger allerede en integreret del af EU’s klimamål for 2030 og 2050. Efter 2050 vil EU gerne være klimapositiv, hvor vi fjerner mere CO2 fra atmosfæren, end vi udleder.

For nylig blev der også fastlagt et mål på 310 millioner ton nettooptag i skove og jorder i 2030, mens Europa-Kommissionen har et mål om, at 5 millioner ton CO2 årligt skal fjernes fra atmosfæren gennem teknologiske løsninger i hele EU.

Sidstnævnte vil næsten blive opfyldt, hvis bare vi i Danmark indfrier vores samlede potentiale for teknologiske negative udledninger, som CONCITO vurderer til cirka 4 millioner ton i 2030 fra fangst og lagring af CO2 på henholdsvis affaldsforbrænding, biogasanlæg og industri. Det må siges at være uambitiøst.

Med det bagtæppe kommer der meget snart store slagsmål om, hvor mange negative udledninger EU skal sigte efter, hvordan de præcist skal tælle med i EU’s klimapolitik, og hvilke andre virkemidler der skal i brug for at skubbe på udviklingen.

Nyt certifikationssystem for fjernelse af CO2

Med forslaget til et nyt europæisk certifikationssystem maler Kommissionen med den brede pensel. Kommissionen ønsker nemlig som udgangspunkt at udvikle certifikater for stort set alle typer negative udledninger.

Men som med godt malerarbejde skal det sikres, at malingen har den rigtige farve og ikke bliver for tynd.

For selvom det overordnet er positivt, at forslaget forsøger at tage hensyn til centrale elementer som permanens af lagringen af CO2 og bæredygtighed, herunder biodiversitet, kan kriterierne med fordel skærpes og udvides for at sikre en reel og sikker fjernelse af CO2.

Differentieret tilgang til certifikater er nødvendig

I forslaget skal der sondres mere klart mellem de forskellige typer af negative udledninger, da der er stor forskel i deres klimaeffekt, skalérbarhed og bæredygtighed.

Der er et potentiale for at udvikle certifikater for teknologiske negative udledninger (fx fangst og lagring af CO2 fra bioenergi eller direkte fra atmosfæren). I den proces skal der tages højde for, at biomasse ikke er CO2-neutralt, og for biokul fra pyrolyse skal der skabes mere klarhed om blandt andet permanens af lagringen af CO2.

Der skal i forslaget differentieres mere klart mellem de forskellige typer af carbon farming (fx lagring af CO2 i jorder og skove) og lagring af CO2 i produkter og materialer (fx fangst og anvendelse af CO2 til plast og træ i byggematerialer).

Fx peger flere undersøgelser på, at potentialet for at lagre mere CO2 i jorden er begrænset og meget usikkert.

Certifikater for nogle typer lagring (fx skovrejsning på mindre produktive jorder) kan have en betydelig og langvarig klimaeffekt, hvis reglerne tager højde for begivenheder såsom ændret skovdrift og -brande.

Certifikater for andre typer lagring (fx lagring af CO2 ved ændret/reduceret jordbearbejdning, fangst og anvendelse af CO2 til plast og træ i byggematerialer) skal begrænses, indtil det er sikret, at klimaeffekten er betydelig, additionel og langvarig.

Europæisk certifikationssystem skal ses i et globalt perspektiv

I udviklingen af et europæisk certifikationssystem er det også vigtigt at holde det globale perspektiv for øje.

Hvis certifikater fx dannes på bekostning af produktion af fødevarer, foder og biologiske råmaterialer i EU, kan det føre til yderligere skovrydning, opdyrkning af organiske jorder og lignende med negativ klimaeffekt og tab af biodiversitet til følge både i og uden for EU.

EU-certifikater bør heller ikke udkonkurrere allerede eksisterende certifikationssystemer med høj permanens og omkostningseffektivitet.

Alt i alt står det klart, at negative udledninger bliver en central del af klimakampen i fremtiden, men djævlen ligger som oftest i detaljen.

Her bliver det afgørende, at EU tager højde for den reelle klimaeffekt, skalerbarhed og bæredygtighed ved de forskellige typer af negative udledninger.