Iført en rapsgul, afrikansk turban står Juliette Biao ved en talerpult. Foran hende er en enorm sal med bløde klapsæder og et publikum fra hele verden. De lytter intenst med, mens hun fortæller sin historie.
Den tager udgangspunkt i det vestlige Afrika, nærmere bestemt landet Benin, hvor hun som den første kvindelige skovfoged måtte udvise stor ydmyghed og arbejde hårdt og målrettet for at bevise sig som en dygtig skovprofessionel i en branche domineret af mænd. Det lykkedes hende, og i dag er hun direktør for FN’s skovforum, UNFF.
Således blev et tema om ligestilling i skovbruget slået an ved en ugelang kongres om international skovforskning, som IUFRO (International Union of Forest Research Organizations) arrangerer hvert femte år. Her er skovforskere og skovorganisationer fra hele verden inviteret til at dele ud af deres viden gennem indlæg og udstillinger. Kongressen er blevet afholdt siden 1893, og i år kunne Stockholm byde velkommen til den 26. udgave af IUFRO World Congress.
Her havde flere indlægsholdere og stande fokus på den skæve kønsfordeling, som Juliette Biao adresserede i Vestafrika. Ligestilling i skovbruget er nemlig ikke kun en udfordring på det afrikanske kontinent. Også i de nordiske lande er kvinderne i undertal, lyder det. Og det er uheldigt for branchen, fortæller Jonas Rönnberg, forsker ved center for sydsvenske skove på Sveriges Landbrugsuniversitet, der deltog i kongressen i kraft af sin rolle som direktør for sekretariatet i Samnordisk Skogforskning (SNS):
“Vi kan se, at kvinder i dag er fint repræsenteret i skovbrugets uddannelser i Norden. Men når vi kigger ud i erhvervet, er det stadig i meget høj grad domineret af mænd. Kvinderne falder simpelthen fra undervejs.”
En ’no-brainer’
I 2020 udgav SNS rapporten ”Gender balance in the Nordic forest sector”, der undersøger kønsbalancen i den nordiske skovsektor. Den viser en vis variation mellem forskellige lande og inden for forskellige dele af branchen. Fx er 41 procent af skovejerne i Finland kvinder, mens der i den islandske skovejerorganisation er 57 procent kvinder. Men det overordnede billede er, at de forskellige branchegrene er domineret af mænd. I Danmark er det fx kun 14 procent af skovejerne, der er kvinder, i Norges Skovejerforbund er kun hver fjerde ansatte en kvinde, og i Sverige er der kun 27 procent kvinder i den offentlige skovadministration. Størst ser ubalancen dog ud hos entreprenørerne, hvor der på tværs af de nordiske lande ifølge rapporten kun er 1-4 procent kvinder blandt maskinførerne.
Svensk skovforsker: Flere kvinder kan styrke skovbruget
Samnordisk Skogforskning (SNS) er et nordisk samarbejde under det Nordiske Ministerråd, som arbejder for at fremme forskning inden for bæredygtigt skovbrug – herunder både økologiske, økonomiske og sociale funktioner. Organisationen faciliterer også samarbejde på tværs af de nordiske forskningsorganisationer, ligesom den formidler nordisk skovforskning til omverdenen. Derudover rådgiver SNS også Nordisk Ministerråd om sager relateret til skove og skovforvaltning.
“Arbejdsmiljøet i skovbruget skræmmer mange kvinder væk,” vurderer Jonas Rönnberg fra Samnordisk Skogsforskning.
Og det er ikke kun ærgerligt for kvinderne, men også for skovbruget forklarer han:
”Vi tænker alle sammen forskelligt. Og så længe vi kun rekrutterer fra halvdelen af befolkningen, så får vi ikke alle de bedste hoveder ind i vores erhverv.”
Af den grund er det Ifølge Samnordisk Skogforskning ikke holdbart, hvis sektoren kun kan tiltrække den samme prototype.
”Vi har brug for forskellige færdigheder til at håndtere forskellige udfordringer, når vi for eksempel skal finde innovative løsninger på klima- og biodiversitetskrisen. Derfor er det en ’no-brainer’, at skovbruget har brug for flere kvinder,” erklærer Jonas Rönnberg.
Han understreger, at skovbrugsvirksomhederne selvfølgelig skal rekruttere den bedste kandidat til arbjedspladsen – uanset køn.
”Men kvinder er ofte de bedste kandidater, så det er ikke særligt klogt at udelade dem. Og vi har brug for et godt mix af begge køn samt også forskellige kulturelle baggrunde, hvis vi skal være konkurrencedygtige og sælge vores produkter. Skovbruget kommer til at sakke bagud som branche, hvis vi ikke bliver bedre til at rekruttere fra hele samfundet,” vurderer Jonas Rönnberg.
Alle kolleger hedder Jørgen
Med resultaterne fra 2020 konkluderer SNS, at kvinder er underrepræsenterede i de fleste af skovbrugets værdikæder:
”Det ser ud til, at der er få kvindelige ’ledere’ i skovsektoren. Der er relativt få kvindelige professorer på trods af et stigende antal kvindelige studerende. Der er få kvindelige ledere i bestyrelserne. Der er ingen kvindelige ejere af entreprenørvirksomheder i skovbruget og kun meget få kvindelige maskinførere.”
Og det er ikke godt nok, mener Jonas Rönnberg fra Samnordisk Skogsforskning:
”Vi bliver nødt til at arbejde med den her problemstilling igennem hele skovbrugets værdikæde. Det gælder også arbejdsmiljøet, hvor der nogle steder hersker en machokultur.” Han fremhæver, at mange virksomheder i Sverige allerede har fået øje på ubalancen og fx forsøger at ansætte to kvinder ad gangen.
”Det kan godt være lidt ensomt for en kvinde, når hun bliver ansat i en virksomhed, hvor alle kollegerne hedder Jørgen. Og derfor er det selvfølgelig et fint initiativ at ansætte to på en gang, hvis det er en mulighed.”
Men en sådan indsats kan slet ikke stå alene i kampen for mere ligestilling, pointerer han:
”Alle i virksomheden er nødt til at være opmærksomme på det her problem og tage ansvar for at ændre kulturen i skovbruget, så kvinder kan føle sig mere velkomne.”
Kræver aktiv indsats
Arbejdsmiljøet er dog ikke det eneste sted, der skal sættes ind ifølge SNS. Selvom udviklingen i øjeblikket er god i skovbrugets uddannelser, skal også denne del af værdikæden omstille sig – en udvikling, som SNS forsøger at påvirke med en håndbog i ligestilling til undervisere og studerende.
”Hvis vi vil ændre den ubalance, vi ser i dag, bliver vi nødt til også at ændre vores uddannelser. Derfor har vi lavet en håndbog, ligesom vi også afholder flere kurser, der skal klæde de studerende på, så de kan være med til at skabe en inkluderende kultur, når de kommer ud på arbejdsmarkedet,” fortæller forsker Jonas Rönnberg om arbejdet i SNS.
Hvis skovbruget gerne vil sikre sig muligheden for at rekruttere de bedste kandidater, kan det dog være for sent at sætte ind på skovbrugets egne uddannelser, mener han:
”Vi bliver også nødt til at række ud til de yngre generationer i folkeskolen for at promovere vores sektor bedre, så vi kan tiltrække alle slags personer – inklusive begge køn.”
Udviklingen er dog i gang. Der er således fremgang i antallet af kvinder i de fleste grene af branchen – særligt blandt studerende og forskere – fremgår det af SNS-rapporten. Så spørgsmålet er, om ikke udviklingen kommer helt af sig selv, hvis man bare giver det tid? Nej, siger Jonas Rönnberg:
”Selvom vi lige nu ser en positiv trend, kan vi ikke bare læne os tilbage. Der er lang vej igen, og kurven kan jo også vende og gå den anden vej, hvis vi ikke gør en aktiv indsats. Ligestilling i skovbruget sker ikke af sig selv.”
Få kvindelige skovfogeder
Selvom store dele af branchen i disse år bevæger sig tættere på en balance mellem kønnene, er udviklingen gået i stå blandt de nordiske virksomheder, der ansætter skov- og landskabsingeniører, viser rapporten fra Samnordisk Skogforskning.
I Danmark er Dalgas (tidligere HedeDanmark) en af de virksomheder, der ansætter flest skov- og landskabsingeniører (SLing). Og her er det kun otte procent af de ansatte SLing’ere, der er kvinder.
”Selvom store maskiner, olie og motorsave måske appellerer mere til mænd, synes jeg stadig tallet vidner om, at vi har et stykke vej at gå for at skabe en mere inkluderende arbejdsplads,” siger Marianne Boe Madsen, der er People & Culture-direktør i Dalgas.
Hun er på linje med Jonas Rönnbergs vurdering af, at det ville gavne skovbruget at få flere kvinder ind i branchen:
”Det vil helt sikkert være en gevinst, ja. En mere mangfoldig arbejdsplads vil løfte vores faglige niveau med nye ideer og perspektiver. Samtidig giver det os en større rekrutteringspool, hvis vi i højere grad kan tiltrække både mænd og kvinder. Og særligt når arbejdsløsheden er lav – som vi ser lige nu – er det virkelig en fordel.”
Har I en målsætning på området? ”Ikke konkret, nej. Vi står ikke og siger, at vi fx skal have 25 procent kvinder i vores skovdivision. Vi skal styrke vores forretning, og det gør vi ved at søge og ansætte de bedste kandidater til vores forskellige jobs. Men vi skal sikre os, at vores arbejdsplads og kultur appellerer til alle. Det gælder både vores fysiske arbejdsmiljø og de værktøjer, vi bruger – men det handler også om den måde, vi kommunikerer med hinanden,” understreger Marianne Boe Madsen. Som People & Culture-direktør i Dalgas har hun derfor bl.a. fokus på at udforme jobannoncer, så de henvender sig til alle uanset køn. Og internt i organisationen vil hun intensivere indsatsen gennem såkaldte Employee value propositions (EVP) for at finde ud, hvad der gør Dalgas til et godt sted at arbejde.
”En del af dette arbejde indebærer at definere vores ’medarbejder-værditilbud’, så fremtidige kandidater ved, hvad de kan forvente af os som arbejdsplads. Og ved at kommunikere målrettet til fx kvinder håber vi at blive en mere attraktiv arbejdsplads for begge køn.”
I den nærmeste fremtid ser det dog ikke ud til, at fremtidens kvindelige skovfogeder fravælger Dalgas som arbejdsplads. Indtil videre er 80 procent (4 ud af 5) af næste års skovfogedelever nemlig kvinder, oplyser virksomheden, der som regel har ca. ti skov- og landskabsingeniører tilknyttet som praktikanter.
Enkeltsager
Ligesom Dalgas har også SLing’ernes fagforening, DM DSL, fokus på, at arbejdsmiljøet i skovbruget skal være så godt som muligt. Det fortæller næstforperson Line Kragelund:
”Hos os har vi fokus på, at de kvinder, der allerede er i skovbruget, har det godt. Det er jo også hele grundlaget for, at flere kvinder får lyst til at blive en del af branchen.”
Hun kan godt få øje på tilfælde, hvor kvinder er blevet diskrimineret på baggrund af køn.
”Vi har enkelte sager med kvinder, der ikke er blevet behandlet ordentligt – fx i forbindelse med graviditet og barsel, eller hvor en yngre mandlig kollega er blevet forfremmet på bekostning af en kvinde med mere erfaring.”
DM DSL understreger dog, at der er tale om enkeltsager, og at langt de fleste kvinder i skovbranchen ser ud til at trives fint.
”Der er en helt anden åbenhed blandt den nuværende chefgeneration, end der måske var tidligere. Og samtidig ser vi jo flere kvindelige studerende på Skovskolen. Så jeg tror helt sikkert, at kønsbalancen vil ændre sig på sigt,” siger Line Kragelund og peger samtidig på, at et stigende fokus på bløde værdier som klima og biodiversitet også kan være med til at tiltrække flere kvinder til skovbruget.
Ifølge direktøren for FN’s skovforum, Juliette Biao, er der ikke nogen grænse for, hvilken rolle kvinder kan spille i skovbranchen verden over. Det understregede hun i sin tale ved IUFRO World Congress i Stockholm: “Der er ingen glasloft for kvinder i skovbrugssektoren. Hvad en mand kan gøre, en kvinde også gøre”
