I Danmark optager skovene mere CO2 end ventet, ifølge den seneste skovfremskrivning fra Københavns Universitet. Men i Sverige ser trenden ud til at gå den modsatte vej.
Målinger fra det seneste årti i den svenske skovstatistik viser nemlig et pludseligt og tydeligt fald i tilvæksten i de svenske skove.
Det skriver Sveriges Landbrugsuniversitet, SLU
“Nedgangen er større i den sydlige og især sydøstlige del af Sverige, og gran er mere påvirket end fyr,” siger Sandra Jämtgård, forsker ved universitetets institut for skovøkologi og -forvaltning ifølge SLU.
Den overraskende observation er ifølge forskerne baseret på tal fra den årlige svenske skovstatistik, som viser, hvordan svenske skove er vokset stadigt hurtigere siden målingerne startede i 1920’erne.
Men siden 2014 er skovenes vækst faldet kraftigt i Sverige – og det samme gælder i øvrigt i Norge og Finland, skriver SLU, som nu forsøger at løse mysteriet. For hvorfor vokser de nordskandinaviske skove pludseligt mindre?
“Der er nogle hypoteser, som vi arbejder på at teste nu. En af dem handler om mangel på vand,” siger Sandra Jämtgård ifølge Sveriges Landbrugsuniversitet.
Mistænker tørke som mulig synder
Inden træerne begyndte at vokse mindre i nordiske lande, oplevede det kontinentale Europa også en reduceret tilvækst i skovene, som i vid udstrækning var forbundet med tørke, skriver SLU. Og tørke i jorden, men især også i luften, kan hæmme væksten på flere måder, fortæller Sandra Jämtgård ifølge det svenske universitet:
“Når jordfugtigheden er lav, påvirkes de spalteåbninger på nåle og blade, som regulerer gasudvekslingen med omgivelserne, så træerne sparer på vandet. Men det betyder også, at de optager mindre kuldioxid, hvilket over længere perioder gør, at de vokser langsommere. Mere problematisk er det, når atmosfæren bliver tørrere, og der opstår for stor forskel mellem fugtigheden i luften og i jorden. Så kan vandtransporten til trækronen forstyrres.”
En række nye forskningsprojekter ved SLU skal nu undersøge de forskellige parametre, og hvordan de kan være forbundet med vækstnedgangen.
Kan gå ud over CO2-løfter
Forskerne fra SLU påpeger, at det medfører en række problemer, når skovene pludseligt begynder at vokse langsommere. Det gælder ikke mindst fremtidsplaner, der involverer skovens tilvækst – fx fremtidig tilgang til træressourcer og Sveriges forpligtelser over for blandt andet EU i forhold til at lagre kulstof i skovene, lyder det.
“På kort sigt har resultaterne betydning for prognoser for fremtidige hugst. På længere sigt har vi brug for at forstå de bagvedliggende årsager, så vi kan finde mulige alternative metoder i skovforvaltningen – men det kan også være, at det her er det nye normale, som vi må tilpasse os,” fortæller Sandra Jämtgård til Sveriges Landbrugsuniversitet.
Andre mulige forklaringer
Mangel på vand og tør skovluft er dog ikke den eneste mulige forklaring på den faldende tilvækst i de svenske skove, lyder det.
”Der kan også være andre faktorer som CO2-niveauet i atmosfæren og ændringer i skovbruget. Det kan også have at gøre med kvælstofnedfald fra vores industrier og transport, som var større i 1980’erne og 1990’erne. Vi diskuterer, om disse faktorer i kombination har været årsag til den tidligere stigning, men også den nuværende nedgang,” forklarer Sandra Jämtgård ifølge SLU.
