Over 4 millioner ton CO2-ækvivalenter. Eller knap det dobbelte af de danske skoves samlede optag i 2025 ifølge seneste skovfremskrivning.
Så meget kan dyrkningsformen skovlandbrug potentielt bidrage til at sænke landbrugets udledning af klimagasser.
Det fremgår af Klimavirkemiddelkatalog 2024, som DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har udgivet.
”Træer binder kulstof mere effektivt og i længere tid end mange andre planter. Det skyldes blandt andet, at de hverken fældes eller beskæres hvert år – og selv når stammer og grene høstes, efterlader de et stort rodnet, som bevarer kulstof i jorden,” siger Kiril Manevski ifølge DCA.
Han er medforfatter til rapporten samt forsker og seniorrådgiver på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Klimafordelene ved skovlandbrug består dog ikke alene i bindingen af kulstof. Træerne ændrer nemlig også jordens kvælstofcyklus, lyder det.
”Forskning viser reduceret nitrifikation og stabilisering af reaktivt kvælstof i skovlandbrug uden dyr. Når skovlandbrug integreres med dyr, ser vi, at træerne fordeler dyrenes kvælstofudledning ud over området. Og det betyder i sidste ende, at der udledes mindre lattergas”, forklarer Kiril Manevski ifølge Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Og det er ikke helt uden betydning, hvis der kan udledes mindre lattergas (N2O) fra landbrugslandet. Klimaeffekten for denne drivhusgas er nemlig 310 gange større, end den er for CO2.
En tredje forklaring på, at skovlandbrug kan være med til at sænke landbrugets emissioner, er ifølge DCA, at brugen af tungt maskineri, der forbrænder dieselolie, ofte er mindre i skovlandbrug end i konventionel produktion. Det resulterer i en lavere CO2-udledning. Og denne klimaeffekt er særlig relevant efter den grønne trepart i juni indgik en aftale, der indebærer, at danske landmænd fra 2030 skal betale afgift på udledning af klimagasser.
Kræver fuld indfasning
Hvad er skovlandbrug?
Skovlandbrug er et landbrugssystem, hvor træer kombineres med andre planter eller dyr. Metoden vinder langsomt frem som en dyrkningsform i dansk landbrug.
Skovlandbrug er mere udbredt længere sydpå i lande som Portugal, hvor metoden bl.a. er kendt for græsning med sortfodsgris mellem korkege. Men faktisk har konceptet sine rødder i troperne, hvor nyttetræer kombineres med afgrøder som kakao- og kaffeplanter, der trives bedst i skyggen af større træer.
DCA nævner følgende eksempler på skovlandbrug i dansk kontekst:
Malkekvæg, der søger læ i skov og læhegn
Valnødder, æbler og krydderurter dyrket sammen
Grise, der roder i jorden under popler
Kødkvæg, der græsser i skyggen af frugttræer
Høns, der hakker i jorden under pil til brændsel og kompost
Læhegn, der omkranser korn- og majsmarker.
Kilde: DCA
Det store potentiale, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug vurderer, at skovlandbrug har for at reducere klimagasser i landbruget, skyldes i høj grad den præmis, der er lagt ned over centerets beregninger.
De 4,1 mio. ton CO2-ækvivalenter, som forskerne vurderer, at driftformen kan sænke landbrugets klimaaftryk med, hænger nemlig nøje sammen med den mulige udbredelse af skovlandbrug som driftsform. DCA vurderer således, at der er potentiale for at udbrede kombinationen af træer og landbrug på hele 2,25 mio. ha landbrugsjord – hvilket i grove træk svarer til Danmarks samlede landbrugsareal, der ifølge Danmarks Statistik strækker sig over 2,6 mio. ha (inkl. gartneri).
I dag er det dog kun en brøkdel af landbrugslandet, der bliver drevet som skovlandbrug. Som eksempel kan nævnes kombination af grise og popler, som er en produktionsform, nogle landmænd allerede har taget til sig. Ifølge DCA’s Klimavirkemiddelkatalog var der dog ingen arealer, der i 2021 blevet drevet som skovlandbrug.
Udover udbredelsen afhænger den potentielle klimaeffekt af skovlandbrug også af træernes andel på arealerne. Den er i DCA’s analyse sat til 15 procent.
Det tårnhøje klimapotentiale, som forskerne vurderer for skovlandbrug, kræver altså fuld indfasning i det danske landbrug og er behæftet med betydelige usikkerheder, understreger DCA.
