”Skovejere bliver nogle gange skudt i skoene, at de nærmest fælder hele skoven, så snart priserne på træ er høje. Men det er faktisk ikke det vi ser i vores undersøgelse.”
Sådan siger Riber Voigt og Anders Eilenberger Thunø, der begge har afsluttet uddannelsen som skov- og landskabsingeniører med et bachelorprojekt, hvor de har undersøgt, hvad der driver hugsten i private danske skove.
Her har de brugt data fra Dansk Skovforenings pris- og hugststatistik igennem en 20-årig periode fra 2004-2024, som private skovejere leverer data til.
”Vi ser ingen direkte sammenhæng mellem træriser og hugstvolumen,” siger Riber Voigt.
”Det tyder på, at skovbruget opererer efter hugstplaner, snarere end efter konjunkturer i træpriser,” supplerer Anders Eilenberger Thunø.
Skovejerne selv er ikke blevet spurgt i undersøgelsen, der udelukkende hviler på statistiske data. Men ifølge de nyuddannede skovbachelorer, vidner det om høj faglighed i branchen, at høje træpriser ikke går forud for fastlagte hugstplaner.
”Det ser ikke ud som om, skovforvaltningen bliver slået ud af kurs, bare fordi der er høje priser på fx biomasse eller containertræ til Asien,” vurderer Riber Voigt på baggrund af undersøgelsen.
Renten har betydning
Projektets hovedformål er at undersøge økonomiske faktorer, der påvirker hugsten. Derfor har de to skovbrugsdimittender også analyseret, hvordan renteomkostninger spiller ind. Skovejendomme er ofte belånt med etårige lån, og F1-renten udgør derfor en væsentlig omkostning i erhvervet.
Og i modsætning til råtræprisen, viser undersøgelsen en signifikant sammenhæng mellem renteniveau og aktivitet i skovbruget: Når den korte rente er høj, stiger hugsten året efter.
”Det ser ud som om, kapitalomkostninger har betydning for hugstbeslutninger,” konkluderer Anders Eilenberger Thunø.
Undersøgelsen viser desuden, at hugsten i private skove stiger, når renten på den 10-årige statsobligation stiger. Når hjulene drejer rundt i den generelle samfundsøkonomi, følger skovbruget altså med.
Hvem indgår i undersøgelsen?
11 større skovejendomme, der i alt dækker ca. 25.000 ha privat skov, indgår i undersøgelsen.
Alle private skovejendomme, der har leveret data til Dansk Skovforening i hele perioden, indgår i undersøgelsen. Det er dog primært store ejendomme, der hugger signifikante mængder hvert år, der har kunnet levere kontinuerlige data i hele perioden. Derfor er mellemstore og mindre ejendomme automatisk siet fra i undersøgelsen.
En begrænsning i undersøgelsen er derfor, at den kun udtaler sig om større, private skovejendomme over 600 ha.
Effekten gælder dog ikke rødgran, der i undersøgelsen slet ikke er påvirket af nogle parametre.
”Rødgran ser ud til at være et selvkørende marked. Det skyldes måske kortere omdrifter, at der er meget af det i danske skove, og at savværkerne har brug for stabile mængder. Der er også en grænse for, hvor meget der kan afsættes på det danske marked, og derfor kan man ikke bare hugge mere rødgran, når prisen er høj,” vurderer Riber Voigt.
Løvtræ-arter ser derimod ud til at være påvirket af flere parametre. Hugsten af egekævler, som er et af de dyreste produkter fra danske skovbrug, er udover renten påvirket af fx valutakurser, møbelproduktion og aktivitet i byggeindustrien.
Det kan skyldes, at løvtræprodukter både er dyrere og mere forædlede – og derfor ofte er det første, der bliver sparet væk, når den økonomiske aktivitet falder i samfundet generelt og i møbel- og byggeindustrien, lyder vurderingen.
