Udvikling af droneteknologi går rivende stærkt. Også i skoven.
Vi skal ikke længere end et år tilbage for at finde seneste artikel i Skoven om udviklingen af droner som hjælpemiddel i skovbruget. Men allerede nu er der sket så store fremskridt i InNovaSilva, at historien fortjener en lille opdatering.
Skovforskningsvirksomheden har nemlig købt en ny drone med et stort potentiale for at kortlægge skove effektivt og præcist.
Da vi i efteråret 2023 talte med InNovaSilva, arbejdede forskerne med en drone, der bærer et almindeligt kamera. Men i juni 2024 investerede InNovaSilva i en ny helikopterdrone, der bærer en lidar-scanner. Og det er en helt anden teknologi, end den kamerabaserede teknologi, som forskningsvirksomheden begyndte med.

”Det giver nogle helt andre muligheder for at måle skovene op med enorm præcision,” siger skovbrugsforsker og ejer af InNovaSilva, Palle Madsen, og betoner, hvor hurtigt den teknologiske udvikling går i øjeblikket.
”For et år siden kom en ny lidar-sensor på markedet. Den er både langt billigere og bedre end ældre typer og samtidig så lille, at den kan bæres af en drone. Vi er nu i gang med at bruge teknologien i vores projekter – dvs. både i forskning og i praksis.”
Skovbrugsforskeren understreger, at kamera- og lidar-teknologierne supplerer hinanden og derfor begge har sin berettigelse i skovbruget.
1,2 mio signaler
I september 2024 var opmåling af skove med droner netop tema for en ekskursion på Falster, hvor Dansk Skovforenings redaktion var med Forstmandsforeningen i skoven hos Corselitze Skovdistrikt. Her så vi InNovaSilvas nye drone sammen med ca. 40 andre ekskursionsdeltagere.
”Dronen udsender 240.000 lasersignaler i sekundet, som rammer blade, grene og i en vis grad også stammer, underetage og skovbund – alt efter hvor tæt skoven er,” fortæller Andreas Davidsen, mens dronen hænger over kronetaget på en bøgebevoksning.
Han er projektgruppens droneekspert og projektansat af InNovaSilva. Og han forklarer videre, at efter dronens laserstråler har ramt en overflade i skoven, bøjer signalerne af og sendes tilbage til dronen, som i alt modtager op til 1,2 mio. signaler i sekundet.
”Det er rigtig mange signaler, og det giver os mulighed for at kortlægge skoven meget præcist,” siger Andreas Davidsen.
Lidar-teknologien er ikke helt ny. Tilbage 1960’erne blev laserstrålerne brugt til at studere månen, og i dag bliver der hvert femte år gennemført nationale lidar-scanninger fra fly, som munder ud i en række offentligt tilgængelige kort.
De nationale lidar-opmålinger er dog knap så nøjagtige som InNovaSilvas nye drone. Laserscanningens detaljeringsgrad opgøres bl.a. i antal opmålte punkter pr. kvadratmeter, og her giver den nationale scanning kun i omegnen af 8-12 punkter pr. kvadratmeter, mens projektgruppens nye drone typisk måler 6-800 punkter pr. kvadratmeter.
Andreas Davidsen har svært ved at skjule sin begejstring over det nye udstyr:
”Det er helt unikt, at vi nu har mulighed for at købe det her udstyr. For bare nogle år siden var det helt uden for rækkevidde,” siger han.

Hightech eller allemandseje?
Da Skovens redaktion sidste år besøgte Palle Madsens ejendom ved Vejle, var det for at blive klogere på, hvad kameradroner kan bruges til i skovbruget. En klar fordel er den meget lavere pris, som gør, at den kamerabaserede teknologi er tilgængelig for de fleste. Ifølge Andreas Davidsen kan interesserede skovejere købe en egnet kameradrone i den lokale Elgiganten.
Hvad er lidar?
Lidar (Light Detection and Ranging) er en fjernmålingsteknologi, der bruger pulserende laserstråler til at måle afstande til Jordens overflade, og som skaber præcise, tredimensionelle data om overfladens form og strukturer.
Teknologien kan derfor også bruges til at kortlægge skove, da strålerne kan trænge gennem trækronerne og levere detaljerede data om alt fra træernes højde til skovbundens struktur.
Et lidar-instrument består af en laser, en scanner og en specialiseret GPS-modtager. Data kan opsamles fra fly, helikopter eller drone – alt efter hvor store områder der skal dækkes, og hvor præcis opmålingen skal være.
Kilde: National Ocean Service
I modsætning til lidarteknologiens aktive laserstråler er et kamera passivt og opfanger kun det lys, der naturligt kommer ind i linsen. Det resulterer i målinger med en væsentligt færre detaljer og med knapt så præcise mål. Men billederne fra de prisvenlige kameradroner kan også bruges til andre formål end opmåling af vedmasse, forklarer Andreas Davidsen:
”Du kan flyve dronen over dine bevoksninger og bruge det til mere simple visuelle tolkninger af billederne. På den måde er det fx muligt at opdage angreb fra barkbiller, vurdere succesen af en kultur eller dokumentere forhold, der er nødvendige i forskellige sager.”
Mens kameradroner er begrænset af det lys, der passivt strømmer ind i linsen, kan lidarens laserstråler skyde ned igennem små huller i kronetaget og på den måde både opfange en eventuel underetage, dele af skovbunden og til dels også stammer.
”I bevoksninger med store løvtræer i vintertilstand rammer laserstrålerne også stammer i tilstrækkelig grad, og her forventer vi derfor at kunne bruge dronens data til at bestemme træernes diameter,” forklarer Andreas Davidsen.
Matematik forfiner dronens blik
Værre ser det ud i tætsluttende granbevoksninger. Her trænger strålerne ikke effektivt igennem kronetaget, og derfor bliver det svært at bestemme diameteren fra oven i bevoksninger som disse. Her må forskerne i stedet være kreative, hvis de vil undgå at snøre støvlerne og måle diameteren på gammeldags maner.
Dette kreative arbejde står ph.d. i skovbrugsvidenskab Anders Tærø Nielsen for, der beskriver sig selv som projektgruppens ’regnedreng’. Ved at bruge tilgængelige modeller for beregning af vedmasse forsøger han at finde frem til træernes diameter via matematiske modeller.
”Dronen giver os træernes højde og bevoksningens stamtal, og vi kender i forvejen formtallet for alle størrelser af middeltræet. Når vi har alle de informationer, kan vi regne baglæns og få et godt estimat for de enkelte træers diameter – ud fra det kan vi også få bevoksningens gennemsnitlige diameter,” forklarer han.
Og de første resultater tyder på, at den øvelse ikke er helt umulig. I en poppelbevoksning, hvor træernes gennemsnitlige diameter er målt til 18 cm, gættede modellen på 18,8 cm. Det er en fejlprocent på 4,6 procent, hvilket Anders Tærø Nielsen er godt tilfreds med.
”Det her viser jo, at matematiske modeller kan tage fat der, hvor dronen slipper, så vi kan finde frem til den relevante data udelukkende ved at sende dronen i skoven og regne lidt på tingene bagefter,” siger han.

Kan også kortlægge naturværdier
Skovfolk af den gamle skole forbinder måske opmålinger i skov med vedmasser og tilvæksttabeller. Men i de seneste årtier har der været tiltagende fokus på biodiversitet. Kan droner også kan måle det? Det korte svar er ja. Der er i hvert fald basis for at måle visse parametre relateret til biodiversitet med InNovaSilvas nyerhvervede drone, fortæller Andreas Davidsen:
”Vores nye lidar-drone skaber detaljerede 3D-modeller, der gør det muligt at genkende bestemte strukturer i skoven, som kan oversættes til markører for biodiversitet.”
Det kunne fx være et gammelt egetræ, lysninger, urørte skovområder eller dødt ved i store dimensioner.
”Ligesom vi med det her forskningsprojekt gerne vil måle vedmasser, vil vi også gerne kortlægge alle de andre værdier, som skovene har – herunder biodiversitet,” understreger Andreas Davidsen.
Vil overbevise hr. og fru Jensen
Med den dronebaserede lidar-opmåling er der altså basis for præcis og hurtig kortlægning af skovens ressourcer. Og det er netop det, InNovaSilva arbejder på gennem sine projekter, fortæller ejer Palle Madsen.
InNovaSilva og droneprojektet
Formålet med den danske skovforskningsvirksomhed InNovaSilva er at udvikle innovative løsninger til skovbruget samt at styrke forbindelsen mellem videnskab og praksis.
Droneprojektets mål er at udvikle en hurtig og præcis metode, der kan dokumentere skovens værdier – herunder både biodiversitet og vedmasse. Projektgruppen består foruden ejer Palle Madsen af:
– Andreas Davidsen, drone- og GIS-dataekspert, deltidsansat hos InNovaSilva.
– Laura Roed Bonde, forsknings- og innovationskoordinator, deltidsansat hos InNovaSilva
– Anders Tærø Nielsen, ph.d. i skovbrugsvidenskab
Droneprojektet er del af det femårige projekt eco2adapt, der består af 23 europæiske og seks kinesiske partnere. InNovaSilva er en af partnerne og bidrager med viden om skovdyrkning, ligesom den danske virksomhed fungerer som brobygger mellem forskning og praksis.Formålet med det verdensomspændende eco2adapt-projekt er at designe klimarobuste træartsblandinger og dyrkningssystemer, som matcher lokale driftsformål i partnernes projektområder. Det drejer sig om ti europæiske, fire kinesiske og et enkelt projekt i Fransk Guyana.
Godfred Birkedal Hartmanns Familiefond har tidligere støttet InNovaSilvas droneprojekt med 800.000 kr.
Kilde: InNovaSilva
”Målet er jo netop at udvikle en metode, der hurtigt og meget præcist kan dokumentere skovens ressourcer og tilvæksten. Det må man sige, at dronen kan bidrage til med den nyeste lidar-teknologi.”
Dronens data er dog ikke helt nok i sig selv. De skal omsættes og bearbejdes, så der kommer brugbare værdier som vedmasse, tilvækst og biodiversitetsparametre ud i et excel-ark. Det er den del af arbejdet, som Anders Tærø Nielsen særligt arbejder på. Og det er denne kobling mellem rå dronedata og håndgribelige skovparametre, der er kernen i forskningsprojekterne, fortæller Palle Madsen.
”Vi er jo slet ikke i mål med det her endnu, men vi godt på vej med at skabe nogle modeller, der automatisk omsætter dronens data til parametre, som kan bruges i skovforvaltningen.”
Med det politiske fokus på skove og skovbrug bliver det ifølge ejeren af InNovaSilva stadig vigtigere at kunne dokumentere skovens værdier. Og så er det et selvstændigt formål at oplyse almindelige danskere om, hvad der faktisk sker ude i skovene.
”Hr. og fru. Jensen må komme til fornuft og indse, at skovbruget har billige og gode løsninger til en række samfundsbehov, så vi kan bruge træ til gavn for klimaindsatsen, samtidig med at skovene hele tiden leverer levesteder til biodiversiteten, hjælper miljøet og huser folk på skovtur. Det kan danske skovejere være stolte af – og det kan vi forhåbentligt dokumentere mere præcist, når vi kommer i mål” siger skovbrugsforsker Palle Madsen.
Det lyder jo spændende med de her nye, højteknologiske lidar-droner. Men hvornår bliver de tilgængelige for almindelige skovejere?
”Systemet er bestemt ikke brugervenligt endnu, men det skal nok komme med tiden. Vi skal først have skabt en automatiseret databehandling, som gør det nemt at bruge. Derudover skal prisen på lidar-dronen også falde, før det bliver aktuelt. Der går måske 10 år,” svarer Palle Madsen, og tilføjer, at metoden indtil videre er tilgængelig som bestillingsopgave.