Udsigt til mindre skovrejsning: Problemramt offentlig støtteordning bliver fravalgt 

Store udfordringer med Landbrugsstyrelsens håndtering af støtteordningen for privat skovrejsning gennem flere år har nu sat så dybe spor, at ordningen bliver valgt fra af skovejere og konsulenter – en tendens, der afspejler sig i et drastisk fald i antallet af ansøgninger i 2022. Og det kan få konsekvenser for skovrejsningen, der ellers er en politisk prioritet i kampen mod klimaforandringer.

Landbrugsstyrelsen har kun modtaget 183 ansøgninger om tilskud til privat skovrejsning i 2022-runden mod 479 i 2020 – et fald på over 60 procent. Foto: Søren Fodgaard

”Der er rekordmange lodsejere, som vil plante ny skov i Danmark.” Sådan lød budskabet ved afslutningen af ansøgningsrunden for tilskud til privat skovrejsning i 2020, hvor Landbrugsstyrelsen havde modtaget 479 ansøgninger.  

Men i dag ser billedet noget anderledes ud. Det står klar, efter årets frist for at søge tilskud udløb ved udgangen af september. Her har Landbrugsstyrelsen kun modtaget 183 ansøgninger – et fald på mere end 60 procent siden 2020.  

Og spørger man Rasmus Wieland, som er chef for den specialiserede gruppe af skovrejsningskonsulenter hos HedeDanmark, der bl.a. hjælper private lodsejere med skovrejsningsprojekter, er der ingen tvivl om, hvad faldet i antallet af ansøgninger skyldes: 

”Vi har helt klart søgt mindre hos Landbrugsstyrelsen i år, og ja vi tænker, at der er en sammenhæng med, at der er en dårlig håndtering af skovrejsningssagerne,” siger han. 

Tilskudsordning til skovrejsning 

Ordningen for tilskud til privat skovrejsning er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-20, som er forlænget og 100 procent finansieret af EU. Den har til formål at etablere nye skove på privatejede landbrugsarealer, der forbedrer vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstof til søer, fjorde og/eller indre farvande. Sekundært skal privat skovrejsning etablere nye skove, som beskytter drikkevandsressourcer eller binder kulstof. Indsatsen baseres på frivillig medvirken fra lodsejere. 

Han mener ikke, at faldet udelukkende kan tilskrives de store udfordringer, som sagsbehandlingen under skovrejsningsordningen har været ramt af, siden Landbrugsstyrelsen overtog ordningen fra Miljøstyrelsen i 2019. Usikkerhedsmomenter som fx krig, inflation og landbrugstekniske forandringer spiller også ind – men problemerne er klart en medvirkende faktor, og det kan få store konsekvenser, siger han:  

”Landbrugsstyrelsen forvalter ikke deres opgave, som de burde, og det kommer til at betyde, at der bliver rejst mindre skov. Skov er løsningen på nogle af de store problemer, vi står overfor. Det er erkendt politisk, og der bliver også sat stadig flere penge af til det, og så er det ærligt, at det ikke bliver udnyttet,” siger Rasmus Wieland. 

Samme billede ser skovfoged Peter Kjøngerskov fra Naturplant, der arbejder med skovrejsning på private og offentlige arealer.  

”Vi har ca. det halve af, hvad vi plejer at ansøge ved Landbrugsstyrelsen. Og der kan være mange årsager til, at antallet af ansøgninger til ordningen er faldet så meget, men for os er det et spørgsmål om, at vi prøver at finde andre løsninger for lodsejerne og fravælger Landbrugsstyrelsen, så vidt vi kan,” siger han. 

Peter Kjøngerskov tilføjer, at Naturplant overordnet set får plantet lige så meget i år, som de plejer, men at han er sikker på, at det kunne have været meget mere, hvis ordningen hos Landbrugsstyrelsen havde fungeret.  

Lodsejerne ser også problemerne 

Det er ikke kun skovrejsningskonsulenter, der vælger ordningen hos Landbrugsstyrelsen fra – forsinkede projekter og udbetaling af støttekroner får også lodsejerne til at overveje deres muligheder: 

”Vi oplever også, at lodsejerne godt ved, at Landbrugsstyrelsen ikke er gode til at håndtere skovrejsningen, og at der går år på år på år, før styrelsen er færdig med at behandle deres sager og udbetaler tilskud. Så i de tilfælde, hvor der er alternativer, foretrækker langt de fleste at bruge dem i stedet,” siger Rasmus Wieland.  

Peter Kjøngerskov understreger, at Naturplant stadig har mange henvendelser om skovrejsning fra lodsejere, så faldet i antallet af deres ansøgninger til Landbrugsstyrelsen skyldes ikke manglende interesse for skovrejsning, men derimod at lodsejerne også fravælger ordningen.  

I stedet samarbejder Naturplant i stigende grad med private organisationer om tilskud til skovrejsning, fx Growing Trees Network, som, de oplever, fungerer væsentlig nemmere end samarbejdet med Landbrugsstyrelsen.  

”For os konsulenter er det bureaukratisk og anstrengende at arbejde med Landbrugsstyrelsen. Deres IT virker ikke, og det er tydeligt, at de ikke har ressourcerne til at løse opgaverne: Frister bliver ikke overholdt, og udbetalinger er årevis undervejs. Det er kilde til stor frustration, så det er rart, at der er kommet andre muligheder, når statens ordninger svigter,” siger Peter Kjøngerskov. 

Det er træls, at det hele tiden skal være negativt, og det er ærgerligt i en tid med stor lodsejerinteresse og stort fokus på, at der skal plantes skov, at bureaukrati skal ødelægge det.

Peter Kjøngerskov, skovfoged, Naturplant

Frustrationen over samarbejdet med Landbrugsstyrelsen kan de genkende hos HedeDanmark:  

”I HedeDanmark sidder en håndfuld personer, som ikke laver andet end skovrejsning, og de er så frustrerede over det her, at det har kostet nogle jobbet – de har søgt væk, fordi de simpelthen ikke kan være i det, når vi har en modspiller i stedet for en medspiller,” siger Rasmus Wieland.  

Som Skoven tidligere har beskrevet, handler problemerne med skovrejsningsordningen dels om, at Landbrugsstyrelsen sender rigtig mange høringer ud på sagerne, hvilket skaber forsinkelser. Desuden oplever skovrejsningskonsulenterne, at Landbrugsstyrelsen gentagne gange ændrer tolkningen af forhold, der ellers har været konsensus om i mange år.   

”Landbrugsstyrelsen går mere op i at bedrive administration end i at lave skovrejsning. I stedet for fokus på skov har de fokus på rygdækning – at ingen skal kunne pege fingre ad dem for at have administreret ordningen forkert. Men det løser de så også rigtig ringe, for vi kan i den grad pege fingre ad dem over deres sagsbehandling,” siger Rasmus Wieland. 

Landbrugsstyrelsen meddeler til Skoven, at de på nuværende tidspunkt ikke ønsker at svare på den konkrete kritik af ordningen for tilskud til privat skovrejsning eller antallet af ansøgninger i år. Styrelsen har i stedet sendt følgende skriftlige svar til Skoven: 

”Vi har ikke nødvendigvis et komplet billede af årsagerne til, hvorfor antallet af ansøgere til ordningen er faldet. På baggrund af dialog med erhvervet vurderer vi, at det drejer sig om en blanding af eksterne forhold og ansøgernes oplevelse af visse udfordringer i administrationen i de foregående år. De eksterne forhold kan blandt andet være høje priser i landbruget generelt, der mindsker landbrugernes incitament til at rejse skov på landbrugsarealer. Det kan også være et øget omfang af private fonde, der støtter skovrejsning, herunder den kommende ansøgningsrunde for Klimaskovfonden. Vi er bekendt med erhvervets perspektiv på den manglende søgning, og vi planlægger at analysere årsagerne nærmere gennem øget interessentinddragelse i opsætning af ordningen fremadrettet,” skriver Landbrugsstyrelsen. 

Tilliden er væk 

Peter Kjøngerskov fortæller, at erhvervet igennem deltagelse i en teknikergruppe til skovrejsningsordningen gennem årene har forsøgt at råbe Landbrugsstyrelsen op og gøre opmærksom på problemerne og mulige løsninger – men uden held: 

”Tilliden er efterhånden nærmest ikke eksisterende efter flere år, hvor vi har prøvet at have dialog, uden der sker noget. Det er et svigt fra Landbrugsstyrelsens side,” siger han. 

Jeg er ikke i tvivl om, at ændringen betyder, at vi får hurtigere tilsagn, men så kommer der i stedet en masse sager på bagkant, hvor erhvervet får skylden for at være for dårlige til at forstå reglerne og rådgive lodsejerne om skovrejsning.

Rasmus Wieland, regionschef, HedeDanmark

Samme oplevelse har HedeDanmark ifølge Rasmus Wieland: 

”Teknikermøderne skulle være en sparring, men vores erkendelse begynder at være, at det i stedet er møder, hvor Landbrugsstyrelsen melder ud, hvordan det bliver. Vi får lov at sige noget fra erhvervet side, men det har tilsyneladende ikke den store interesse for styrelsen, og det ændrer ikke noget,” forklarer han og fortsætter: 

”Vi må nok erkende, at vores tillid til Landbrugsstyrelsen efterhånden kan ligge på et lille sted. Og vi oplever, at det er gensidigt – vi føler os mødt med mistro og en opfattelse af, at vi forsøger at rende om hjørner med dem, når vi henvender os. Men vi vil bare gerne finde ud af, hvordan vores projekter kan blive til virkelighed,” siger han. 

Ændret procedure 

Landbrugsstyrelsen har dog bidt mærke i mindst ét af de forslag, der er kommet fra erhvervet gennem teknikergruppen. De har nemlig fulgt et forslag om at ændre procedurer for hurtigere at kunne give tilsagn, så planterne kan komme i jorden til tiden.  

Styrelsen meddelte i september, at de allerede fra og med årets ansøgningsrunde ændrer deres sagsbehandling, så styrelsen kun ser på støttekriterier som fx projektets størrelse og ejerskab, men ikke på skovens udformning, inden de træffer afgørelse om tilsagn. Tilsvarende er forløbet omkring udbetaling af tilskud ændret, så styrelsen fremover vil kontrollere, om alle forpligtelser er opfyldt, i forbindelse med udbetalingen. Det skulle ifølge styrelsen reducere antallet af høringer markant og gøre sagsbehandlingstiden kortere. 

Og erhvervet forslog ganske rigtigt sådan en procedure sidste år, da Landbrugsstyrelsen var meget bagud med behandlingen af tilsagnssager – men det var kun som et quickfix på den daværende situation, fortæller Rasmus Wieland: 

”Men det har de så indført som standard nu. Jeg er ikke i tvivl om, at ændringen betyder, at vi får hurtigere tilsagn, men så kommer der i stedet en masse sager på bagkant, hvor erhvervet får skylden for at være for dårlige til at forstå reglerne og rådgive lodsejerne om skovrejsning,” siger Rasmus Wieland. 

Vi må nok erkende, at vores tillid til Landbrugsstyrelsen efterhånden kan ligge på et lille sted. Og vi oplever, at det er gensidigt – vi føler os mødt med mistro og en opfattelse af, at vi forsøger at rende om hjørner med dem.

Rasmus Wieland, regionschef, HedeDanmark

Peter Kjøngerskov tror heller ikke på, at ændringen af procedurer kommer til at løse problemerne med ordningen:  

”Til gengæld vil det give andre problemer. Det svarer til at bygge et nyt hus, hvor du får byggetilladelse uden sagsbehandling, og bagefter skal huset godkendes. Det kan man godt forestille sig kan give nogle rigtig uheldige sager, hvor man bagefter ved en kontrol får underkender et projekt,” siger han og tilføjer:  

”For mig at se er ændringen kun et spørgsmål om, at Landbrugsstyrelsen har kastet håndklædet i ringen, fordi de ikke ellers kan nå at have sagerne færdigbehandlet til tiden, og man kan give hurtigere tilsagn sådan her. Men så kommer problemerne senere og nok med større kraft end hidtil,” siger Peter Kjøngerskov.   

Landbrugsstyrelsen har heller ikke ønsket at kommentere på den konkrete kritik af den ændret praksis i sagsbehandlingen, men skriver følgende til Skoven om ændringen: 

”For så vidt angår den nye administrationspraksis må vi anføre, at erhvervet har beklaget sig over lange sagsbehandlingstider. Derfor gennemgik vi vores sagsbehandlingspraksis og konstaterede, at det var muligt at lempe sagsbehandlingen inden for EU-reglernes rammer. Det har vi gjort for at imødekomme erhvervet. Da den hidtidige sagsbehandlingstid naturligvis har været brugt på reel gennemgang af sagerne, der blot har været mere grundig end absolut krævet af EU-reglerne, er det klart, at det har betydning for ansøgerne, når sagsbehandlingen af tilsagn lempes. Men alternativet er fortsat lange sagsbehandlingstider. Styrelsen anerkender, at den nye sagsbehandlingspraksis kan medføre, at nogle ansøgere og konsulenter i højere grad end tidligere må tage stilling selvstændigt til tilrettelæggelsen af et projekt i forhold til ordningens krav til gennemførsel af projekter. Dette svarer i øvrigt til almindelig praksis for styrelsens andre tilskudsordninger,” skriver styrelsen.  

Stadig håb om bedring

Både Rasmus Wieland og Peter Kjøngerskov er godt trætte af de langvarige problemer med skovrejsningsordningen og ærgerlige over, at den ikke fungerer. 

”Vi har virkelig forsøgt at være konstruktive, men på et tidspunkt må vi også nå til en konklusion og sige tingene, som vi ser dem,” siger han om den kritik, han og HedeDanmark har rejst af Landbrugsstyrelsen. 

”Det er træls, at det hele tiden skal være negativt, og det er ærgerligt i en tid med stor lodsejerinteresse og stort fokus på, at der skal plantes skov, at bureaukrati skal ødelægge det. Det er jeg trist over, fordi der er ikke noget, vi hellere vil have, end at ordningen er velkørende,” siger Peter Kjøngerskov.  

I forsøget på at løse problemerne med ordningen oplyser Landbrugsstyrelsen, at de vil have øget interessentinddragelse i opsætning af ordningen fremadrettet, og at de planlægger en styrket vejledningsindsats over for skoverhvervet i 2022 og 2023, så tilsagnshavere og konsulenter kan føle sig sikre på forståelsen og forvaltningen af kravene til gennemførsel af skovrejsningsprojekter – og der er håb endnu, mener Peter Kjøngerskov: 

”Jeg tænker, at det er i alles interesse, at det her kommer op at køre, og jeg håber, at det er et wake up call for Landbrugsstyrelsen, hvor lidt attraktiv deres ordning er. For lodsejerne er der, de vil gerne plante skov,” slår han fast.  

Se alle artikler fra Magasinet Skoven